Efter en meget lang rejse ankom jeg mandag middag til Kerikeri i den nordlige ende af New Zealand. Min søde værtinde Victoria på Hone Heke Lodge hentede mig i lufthavnen og indlogerede mig for natten. Hun udleverede også to forsendelser til mig: min PLB og velkomstpakken fra Te Araroa Trust.

Her efter styrtede jeg rundt i byen. Jeg købte mad til 5-6 dage, en oplader, som passer til de lokale stik, gas til min brænder og noget aftensmad.

Da jeg kom tilbage til lodgen var der ankommet en vandrer, som jeg skulle dele værelse med. Hun hed Sara og kom fra Canada. Der var fint, for vi var jævnaldrende og begge solo på vandretur. Jeg fik også hilst på et par af de andre vandrere, som skulle med til Cape Reinga næste morgen.

Bagagen blev pakket om, så rygsækken blev klar til turen og kufferten blev klar til oplagring. Totalt mør og rundtosset gik jeg til køjs på et tidspunkt, som var helt ude af sync med min krop. Tidsforskellen til Danmak er 11 timer. Klokken fem om morgenen nåede jeg lige at registrere min nye Plb på internettet.

Minibussen var klar til afgang klokken 7 tirsdag morgen. Vi var 8 vandrere, som skulle med fra Hone Heke Lodge. Humøret i bussen var højt. Alle var spændte og glade. Nu skulle de mange forberedelser endelig bringes til live. Snakken gik lystigt. Victorias mand Dave var chauffør. Han fortalte om løst og fast og inviterede på kaffe på turen. Jetlag og snoede veje rumsterede lidt i maven, men efter cirka 3 timers kørsel var vi ved Cape Reinga, hvor den friske luft gjorde godt.

Det var 1. oktober 2024. Nu var vi ved rutens start, og resten var op til os.