Månedsarkiv: september 2024

Godt begyndt er halvt fuldendt!

Den første sektion af Te Araroa, som går fra Cape Reinga til Ahipara, har fået ekstra meget opmærksomhed i mine forberedelser. Det er dér de første skridt skal gås, og hvem vil ikke gerne have en god start?

Jeg har fyldt rigeligt med apps på min telefon. Rutens officielle navigationsværktøj er en app, som hedder “Te Ararao – The Trail App’. I den finder man noterne, som er afgørende for, at man kan komme helskinnet gennem de 3.000 kilometer. Appen er gratis. Appens ikon er den orange trekant, som også bruges til afmærkning af ruten ude i terrænet.

Et udsnit af de apps, som jeg har forsynet min Samsung S24 med. Den officielle navigationsapp er den, som jeg har sat en gul cirkel rundt om.

Jeg tror, at man skal lede længe for at finde en vandrer på Te Araroa, som navigerer med kompas og papirkort. Jeg har købt en stor powerbank, og jeg har flere alternative elektroniske værktøjer, så jeg har ingen betænkeligheder ved at begive mig afsted uden papirkort. Jeg har et lille kompas med. Det skal primært forhindre, at jeg går i ring i skoven, hvis alt andet er kaput. Jeg har lang erfaring med at navigere med apps, som fungerer offline (uden internet). Det giver en vis tryghed.

Den første sektion fra Cape Reinga til Ahipara er cirka 100 kilometer lang. Den går fra fyrtårnet ud til vestkysten, over et par store klitter og mod syd langs stranden. Billederne viser, hvordan sektionen tager sig ud i de forskellige apps på min telefon.

Skærmprint fraThe Trail App. Ruten er sort (= main trail) og går langs stranden. Km 0 er øverst og længere nede er angivet km 20, 40 m.fl. Der kan selvfølgelig zoomes.

I noterne til den første sektion er der et forlag til, hvordan de 100 kilometer kan opdeles i 4 dage. Det er nok en sjældenhed, at man får dagsetaperne serveret så utvetydigt.


Noterne gør det tydeligt, at jeg skal have styr på tidevandet. Stranden bliver oversvømmet, når det er højvandet. Sker det, så må man op og tage et langt hvil i klitterne. Jeg har tjekket tidevandet i appen NIVA Weather. Lavvandet ser ud til at indtræffe på et bekvemt tidspunkt den 1. oktober, hvor jeg håber, at jeg er klar til afgang fra fyrtårnet ved km 0.

Noterne fortæller også, at jeg skal sørge for vand til de første 2 dage og mad til minimum 4 døgn. Noterne forbereder mig på de mest sandsynlige udfordringer. Jeg kan læse, at selvom der ikke er rapporteret om vilde hunde på stranden i lang tid, så bor de stadig i de tilstødende områder et sted. Jeg håber, at de bliver dér, og at jeg i stedet vil møde nogle af de vilde heste, som også bor i kystområdet på 90 Mile Beach.

Trailappen er vigtig, men teknisk er den ikke et vidunder. Jeg har derfor suppleret med blandt andre appen FarOut, som viser ruten med noterne og andre bemærkninger flettet ind og markeret med et bogmærke. I FarOut kan brugerne også kommentere. Det er nyttigt, fordi man på den måde kan få tips fra dem, som går foran en selv på ruten. Bemærkninger fra andre brugere kan være oplysning om, at en vandtank er tom, at en bæk er tørret ud, at en vej er oversvømmet, et jordskred eller et tip om en god restaurant. FarOut er en betalingsapp.

Appen FarOut med alle bogmærkerne/noterne/kommentarer.

I mine apps kan jeg også se højdekurver for ruten. Højdesyge er udelukket på den første sektion. Den er temmelig flad. Faktisk er højdesyge normalt ikke et emne på Te Araroa, fordi det højeste punkt på ligger i omegnen af 2.000 meter over havet, hvilket er uproblematisk for de fleste.

Jeg er sikker på, at jeg jævnligt kommer til at zappe tilbage til en kær gammel ven, som jeg altid har med på tur: Appen MapsMe. Jeg har lagt TA-ruten ind på i MapsMe. Gennem de sidste par måneder har jeg gemt bogmærker med nyttige informationer i appen. MapsMe har for mig den fordel, at jeg kender den ud og ind, fordi jeg har brugt den til at navigere med i 10 år.

Min gode gamle ven MapsMe

Hvis mobilen går i udu, så kan jeg ty til min Garmin Inreach Mini 2 eller til mit Instinct ur. Jeg har ruten liggende på begge dele. De er ikke mit førstevalg, når det gælder navigation, men hvis intet andet duer, så er det en kærkommen plan B. Der bliver dog ikke brug for meget navigering lige på det her stykke. Så længe havet er på højre hånd, så er jeg ikke faret vild! Jeg vil gå fra nord mod syd (SOBO – south bound).

Noterne indeholde også forslag til, hvordan man kommer til startstedet ved Cape Reinga. Der er ingen offentlig transport på det sidste stykke op til fyrtårnet.
Jeg har valgt en version, hvor jeg overnatter på Hone Heke Lodge i byen Kerikeri. Hone Heke Lodge tilbyder en pakke med en overnatning før start, transfer til startstedet og en overnatning yderligere, når man passerer Kerikeri til fods cirka 10 dage senere på vej mod syd.
Fra Kerikeri til Cape Reinga er der cirka 200 kilometer. Lodgen har længe meldt udsolgt på transferen den 1. oktober, så jeg forventer, at er også er andre TA-vandrere, som skal overnatte på lodgen.

Facebookinstagram

‘Elektronisk sikkerhed’ på Te Araroa

Vandrerens sikkerhed er et vigtigt og kompleks emne på Te Araroa. Rutens hjemmeside giver god inspiration til, hvilke aspekter, der er relevante: Walker Safety | Te Araroa

I den afdeling, som drejer sig om alarmering, redning og kommunikation er der særligt to vigtige grupper af elektroniske ‘dimser’: Personal locator beacon (PLB) og Satellite Emergency Notification Devices (SEND). Jeg har besluttet mig for at medbringe begge dele.

PLB – nødsender

En PLB er en nødsender, som via satellit, kan sende signal til redningstjenesten om, at man er i nød. I New Zealand har de heldigvis en effektiv og velorganiseret redningstjeneste (RCCNZ). Fordelen ved en PLB er, at man kan tilkalde hjælp, selvom man ikke har mobilsignal. Der er flere strækninger på TA, hvor der ikke er mobildækning.

Jeg har købt en PLB med det mundrette navn ‘Ocean Signal rescueME PLB1’. Jeg har valgt den, fordi den har lav vægt og et indbygget batteri, som kan holde i årevis. Enheden aktiveres enheden manuelt, hvis behovet opstår. Jeg har købt min PLB online i New Zealand og jeg har fået den leveret til det sted, hvor jeg skal overnatte den første nat. Den PLB, som jeg har valgt, kan også købes i Danmark. Jeg har dog vurderet, at det ikke er min bedste mulighed.

En PLB skal registreres i det land, hvor den er købt. I Danmark bruger man kun PLBer til søs. Hvis man kommer i nød på en vandretur i Danmark, så siger myndighedernes retningslinjer, at man skal ringe 112. Hvis jeg køber en PLB i Danmark, skal jeg derfor registrere den til brug for et søgående fartøj. Alternativet er et europæisk register, som det ikke er lykkedes mig at forstå, hvem der styrer.

Det er almindeligt, at vandrere på TA køber deres PLB i New Zealand, registrerer den i New Zealand og eventuelt sælger den videre til en anden vandrer, når turen er slut. Når jeg bliver forenet med min PLB, så vil jeg gå på internettet og registrere den. Det burde være en simpel opgave. Jeg forestiller mig, at jeg vil beholde min PLB. Der er nemlig ikke noget til hinder for, at bruge den andre steder end i New Zealand efterfølgende.

Satellite Emergency Notification Devices

På dansk må det være noget i retning af ‘satellit-nød-kommunikations-enheder’ eller bare ‘satellitkommunikator’. Med andre ord er det ‘en elektronisk dims, som kan kommunikere med omverdenen via satellit’. Der findes mange forskellige producenter. En af de store er Garmin. De har da også produkter, som er rettet mod os, der helst ikke vil bære på for meget.

Garmin inReach Mini 2

Jeg har købt en Garmin inReach Mini 2, som er en af de populære satellitkommunikatorer blandt vandrere. Den er lille og let. Den kræver et løbende abonnement hos Garmin. Jeg har valgt at købe en inReach, fordi den giver mig mulighed for at kommunikere med min familie, med andre vandrere og med redningstjenesten via Satellit. Det betyder, at jeg kan sende og modtage beskeder, selvom jeg ikke har signal på mobiltelefonen. Min inReach Mini 2 giver mig desuden mulighed for at registrere, hvilken rute jeg har gået. Det kan betragtes som uskyldig sjov, men kan også være betydningsfuldt i en nødsituation.

I abonnementet hos Garmin følger desuden en mulighed for, at jeg i en nødsituation kan sende en SOS-meddelelse til Garmins koordinationscenter. I modsætning til PLBen giver inReach Mini 2 mulighed for tovejs kommunikation. Det er derfor muligt at skrive og modtage beskeder fra koordinationscenteret for at klarlægge, om der er behov for, at Garmin giver besked til redningstjenesten om, at jeg behøver hjælp og hvilken type hjælp.

Konceptet med at registrere sine fodspor og dele dem med andre hedder ‘Garmin MapShare’. Jeg havde min inReach med i Almindingen i går og en tur på Kyststien i dag. Den var indstillet på ‘automatisk tracking’, og jeg sendte desuden selv flere ‘tjek-ind-beskeder’ til det kort, hvor min rute registreres. En ‘tjek-ind-besked’ er en foruddefineret besked, som man kan sende fra den lille røde inReach til MapShare eller til ens egne kontakter. Beskeden kan f.eks. være ‘I’m checking in. Everything is okay.’


Resultatet af de to dages anstrengelser kan du se her:

Turen startede i venstre side af billedet. Den første prik, som ligger højt, er plottet ind mens jeg sad i bilen på vej til Bisonstien i Almindingen. Jeg tændte min inReach mens jeg sad i bilen.
Jeg havde indstillet trackingen til ‘hvert 30. minut’. Der kom da også små blå prikker for hver halve time, da jeg begyndte at gå. Prikkerne forbindes af en blå linje, som er fugleflugt. De firkantede kasser er mine manuelle beskeder. Man kan se beskedtekst en mv., når man trykker på den blå boks. Efter den første time ændrede jeg intervallet til, at der skulle trackes hvert 10. minut. Forskellen er tydelig. Efter fugletårnet i Ølene er der kortere mellem prikkerne. Der er en lang lige blå streg mellem Paradisbakkerne og Aarsdale ude ved kysten. Det skyldes, at jeg blev kørt i bil på den strækning.

Der dukkede ny information op, da jeg opdaterede alle dimser og zoomede ind. Ud over brødkrummen (den automatiske tracking), viser kortet også den rute, som mit Garmin ur har registreret. Urets rute er lilla.

De to streger viser tydeligt, at man i virkelighedens verden går betydeligt længere end den distance, som måles, når man kun registrerer sin position hvert 10. eller 30. minut. Jeg har desværre ikke styr på, hvor ofte mit ur, som er et Garmin Instinct 2, registrerer min position. Det må jeg lige undersøge…..

Her går jeg tættere på et lille udsnit: Blå rute er tracket af min Garmin inReach Mini 2. Lilla rute er tracket af mit ur (Garmin Instinct 2).

Så gik der tid med det!

Nu er det afsløret: Jeg elsker det her nørderi, som desværre er en rærlig tidsrøver. Bare se på længden af det her indlæg, som blot skulle være en kort lille historie om to streger på et kort. Tak til jer….eller måske blot ‘dig’, som læste det hele 🙂

Facebookinstagram

Oversigtskort – Nordøen

The Bigger Picture – TA – Nordøen
Det her kort over Nordøen har Anthony Page delt i en af Te Araroa grupperne på Facebook. Det er en absolut genistreg!
Det er svært at finde gode oversigtskort over ruten. Det er simpelthen svært at klemme så lang en rute og så mange informationer ind på én side. Det her er bestemt det bedste oversigtskort jeg har set. Det viser ruten over Nordøen med de informationer, som var tilgængelige den 15. september 2024. Bemærk, at der hele tiden kommer ændringer til ruten, og at det derfor stadig er vigtigt at orientere sig i noterne.
Der kommer også et kort over Sydøen. Anthony er i fuld gang med at opdatere kortet over Sydøen med de nyeste oplysninger.
Anthony Page har givet mig lov til at gengive kortet her. Det er også muligt at købe sit eget kort (og meget andet) i Anthonys webshop REDBUBBLE.

Facebookinstagram

Officielt registreret vandrer

I går registrerede jeg mig officielt som vandrer på Te Araroa i 2024/2025. Processen foregik hos Te Araroa Trust (TAT) på internettet.

TAT er den fond, som siden 1994 har arbejdet for at udvikle, vedligeholde og fremme Te Araroa som en bæredygtig vandrerute. Registrering koster 60 NZD (250 DKK).

I forbindelse med registreringen opfordres vandrerne til at donere et beløb til TAT. Pengene går ubeskåret til udvikling og vedligeholdelse af ruten. Jeg fulgte selvfølgelig opfordringen. TAT’s arbejde er afgørende for rutens eksistens.

Jeg købte i samme ombæring et hyttepas, som giver mig adgang til 71 hytter og teltpladser på ruten samt 20% rabat på yderligere 10 hytter. Passet koster 195 NZD (828 DKK).

Registreringen belønnes med.en velkomstpakke, som blandt andet indeholder et mærke, som kan hæftes på rygsækken. I år har TAT valgt at mærket skal være gult. TAT sender kun pakkerne til adresser i New Zealand, så jeg valgte at få min pakke sendt til mit første overnatningssted.

Facebookinstagram