Onsdag den 8. januar 2025
I aftes dukkede den frivillige hyttevagt op klokken syv om aftenen og tjekkede, at alle havde betalt for overnatningen. Han fortalte lidt om hytterne og orienterede os om vejret. Han mente, at det ville holde tørt i dag og regne i morgen. Det skabte lidt forvirring, da vi alle regnede med, at det var omvendt.
Faktum blev, at i dag regnede det fra morgenstunden. Jeg havde planlagt en kort tur til Blue Lake Hut, som er den sidste hytte før Waiau Pass. En del af TA’erne går forbi hytten og camperer tættere på passet. Jeg valgte at stoppe og blive i hytten, hvor jeg kunne få en komfortabel eftermiddag før den store dag i morgen.
Turen fra West Sabine Hut til Blue Lake Hut fulgte Sabine Track ved bredden af Sabine River. Turen gik overvejede gennem skoven, men også over flere bræmme af store skarver eller “boulders”. Skoven var utrolig smuk og jeg kunne høre vandet i floden hele vejen.
I går kom der flere TA’ere forbi West Sabine Hut og gik videre. En håndfuld af dem var stadig i Blue Lake Hut, da jeg ankom ved ellevetiden i formiddags. Der var flere andre vandrere også. Regnen havde fået dem til at blive længere i hytten. Da jeg ankom var vejret klaret op. Det var faktisk ret flot. Det fik Schweizeren og tyskeren, som havde overnattet i hytten, til at pakke sammen og sætte kursen mod Waiau Pass.
Blue Lake ligger mindre end hundrede meter fra hytten. Den er utrolig smuk. I følge skiltningen har søen verdens klareste vand. Sigtbarheden er blevet målt til 75 – 80 meter.
En gruppe vandrere i hytten havde en særlig grund til at blive i hytten. En teenager var faldet og havde slået knæet på en sten. Han kunne ikke selv gå ned fra hytten af de stenede og stejle stier, så han blev hentet af en helikopter tidligt på eftermiddagen. Helikopteren landede på bredden af Blue Lake, som lige nu er meget lavvandet og derfor har et fladt stykke uden vand.
Kort før ankomsten til hytten mødte jeg den “warden”, som er ansat af DOC til at passe Blue Lake Hut. Han var på vej ned fra hytten, fordi han havde fri i weekenden. Han sagde, at det ville regne lidt i morgen, men at der ville være moderat med vind, og at det burde være muligt at gå over passet i morgen. DOC’s ansatte har adgang til en satellitkommunikation og er derfor bedre orienteret end de fleste. Der har ikke været mobilsignal siden jeg forlod Saint Arnaud.
Vi er syv TA’ere i hytten, som skal over passet i morgen, og der er endnu flere, som camperer. Det bliver interessant at se, hvordan dagen i morgen ender. Den første hytte på den anden side af passet er ganske lille, og den ligger cirka 11 timers gang her fra. Der kan nemt blive rift om pladserne og en gruppe på fire har valgt at undlade at tage et telt med på den her strækning. Det er en beslutning, som resten af os ikke forstår. Hytten i morgen er først-til-mølle og hvis hytten er fuld, når man ankommer, så må man campere. Det kan desuden være nødvendigt at campere, hvis der er for meget vand i en flod eller man er ude for et uheld og må vente på hjælp. Det er for farligt at vandre i det her afsides område uden at medbringe et telt.
Tilføjelse: Da helikopteren var lettet, faldt der ro over hytten. Vi havde en afslappet eftermiddag med godt vejr. Ud på aftenen blæste det op, og jeg krydsede fingre for, at vinden ville lægge sig igen i løbet af natten.
