Lørdag den 7. december 2024
I går aftes var jeg meget træt, og jeg var bagud med planlægningen. Derfor ændrede jeg min plan for i dag. Det lykkedes mig med lidt snilde at finde et overnatningssted i Bunnythorpe, som ligger 30 kilometer fra Bulls. Det havde den behagelige effekt, at jeg ikke behøvede at forlade campingpladsen klokken seks i morges for at nå de 45 kilometertil Palmerston North. I stedet for sov jeg til klokken syv, drak kaffe og benyttede mig af campingpladsens udmærkede internet. Klokken ti forlod jeg Bulls med fornyet energi og lidt bedre styr på logistikken.
Te Araroa førte i en stor bue uden om SH3, som i afstand er den korteste vej. Jeg gik på rolige småveje. Vejret var behageligt i formiddags. Det var overskyet.
Efter elleve kilometer holdt jeg pause ved Mt. Lees. Det var et parklignende område, hvor man også kunne overnatte. Det var desværre for tidligt på dagen. Der så ellers dejligt ud.
Efter pausen var der tolv kilometer til Fielding, som viste sig at være en ‘rigtig’ by. Villakvarterer og en bymidte med liv i gaderne. Jeg holdt en lang pause på en café på torvet.
Sidste ryk var otte kilometer langs jernbanen til Bunnythorpe. Nu begyndte det at blive varmt.
Det mest overraskende var den sidste kilometer. Her skulle jeg pludselig bestige steler og balancere over et vandløb. Resten af dagen havde været meget ‘firkantet’.
Da stien sluttede blev jeg hilst velkommen til landsbyen Bunnythorpe af tre kaniner. De ville desværre ikke fotograferes.
Der, hvor jeg kom ind i Bunnythorpe, var der en lille kiosk. Jeg købte en kold citrusvand og gik hen til skolen. Jeg havde været heldig at få kontakt til skolelederen, som havde givet grønt lys til overnatning bag skolen. Toilettet i gården var ved en fejl blevet låst af. Det kom pedellen da og ordnede! Lørdag aften klokken syv. Jeg takker!
Det mørkeblå efter Fielding er et stykke, hvor der ikke blev tracket. Jeg glemte at starte uret efter cafébesøget.
