Søndag den 8. december 2024
Jeg sov dejligt i skolegården i Bunnythorpe i nat. Jeg var tidligt oppe og klar til afgang ved syvtiden. Bunnythorpe var morgenstille. Da jeg ankom i går var der en stor gruppe mennesker, som drak øl ved bageriet og bag efter gik ind i en restaurant i en klub i hovedgaden. Der var også et par fulderikker, som skød genvej gennem skolegården i aftes. Heldig kom de forbi, mens det stadig var lyst. Ved midnat kom der et par store piger med en lommelygte og tog en tur i alle skolens gynger. De så mig ikke.
Det var overskyet, da jeg forlod byen. Jeg kom forbi resterne af Glaxos fabrik. Det, som i dag er Medicinal giganten GlaxoSmithKline, startede i Bunnythorpe i 1904.
Efter Bunnythorpe gik jeg nogle kilometer gennem landbrug. Der var højt græs, og mine ben og sko blev pyntet med græsfrø. Strømperne skiftede hurtigt fra tørre til våde.
Ruten var flot afmærket. Der er en gruppe mennesker, som gør hvad de kan for at undgå, at TA’erne lader sig transportere forbi de små byer i området.
Det myldrede med små kække kaniner. I dag lykkedes det mig at tage et par billeder af dem.
Både i går og i dag var der udsigt til bjerge. Jeg vil tro, at dem, som jeg kunne se, når jeg kiggede lige ud, var en del af Tararua bjergene, som TA fører over.
Lige nu driller vejret. Det er svært at finde et passende hul med godt vejr i vejrudsigten til at passere bjergene. Jeg håber, at det ændrer sig inden jeg kommer helt tæt på dem.
Ruten førte ind gennem et industrikvarter. Her så jeg mit første “truckwash” – et vaskeri til lastbiler. Det er der sikkert brug for. Det ser ud til at store mængder fragt bliver transporteret på lastbiler i New Zealand.
Da jeg nærmede mig Palmerston North førte ruten ind over en kirkegård. Det kan jeg ikke erindre at have oplevet før. Måske har en rute gået tæt på, men ind på den ene side og ud på den anden, det var usædvanligt.
Der var mange kirker på turen i dag. Palmerston North er en lang by, så der var rigeligt plads til ti forskellige menigheder fra forskellige trossamfund. Kirkerne havde meget forskellige udtryk.
Jeg besøgte den katolske kirke, men det blev et kort visit. De var færdige med gudstjenesten og lyset slukkede, så jeg listede ud igen.
I centrum spise jeg en dejlig ‘and i rød carry’ på en thailandsk restaurant. Jeg nød en is i parken i bymidten. Her kunne man i øvrigt betale sig til et brusebad.
Jeg modtog en besked fra mine værter om, at det var bedst, at jeg ankom efter klokken fire, så jeg havde oceaner af tid. Jeg klarede mine indkøb og hang ud på et par bænke. Selvom det er søndag var der masser af åbne butikker.
Det lykkedes mig at få købt et nyt sæt dutter til vandrestavene. Jeg mangler dog at få styr på den ene metalspids. Den sidder lidt løst. Jeg fandt også en lille pandelygte, som har mulighed for rødt lys. Det er gået op for mig, at den pandelygte, som jeg har, kun har hvidt lys, og at det er så kraftigt, at jeg let kommer til at genere mine naboer. Vandtætte overtrækshandsker har jeg stadig ikke fundet.
Klokken fire gik jeg i retning af de trailengle, som jeg skulle overnatte hos. Det er et dejligt sted, som ligger tæt på ruten. Vi er vist 9 TA’ere, som overnatter her i dag. Et par af dem har jeg mødt tidligere. Snakken går på kryds og på tværs. Om TA, om de steder vi har været og om Tararua bjergene, som alle håber, at det faktisk bliver muligt at gå over. Vores hjem for natten er et stort hus med flere gæsteværelser og et annex i haven. Parret, som ejer huset, er meget involveret i arbejdet med TA.
