Tag-arkiv: Te Araroa kilometermærker

Hvor er ruten og hvor er jeg?

I det her opslag vil jeg give nogle forslag til, hvordan de af jer, som er interesserede, kan få et nærmere indblik i, hvor ruten går, og hvor langt jeg er nået.

Der findes rigtig meget information om ruten. Det svære er at få skabt et overblik, og at finde præcis den information man har brug for på et givent tidspunkt. Det kræver hæderlige planlægningskompetencer at slippe helskindet igennem ruten.

En af kilderne til forvirring og overflod af information er, at ruteføringen ændres i takt med naturens og grundejernes luner.

Hvis du vil vide mere, er rutens hjemmeside et godt sted at starte https://www.teararoa.org.nz.

Der er en underside https://www.teararoa.org.nz/trail-maps/, som giver mulighed for at downloade tracks, kort etc. efter behov. Man vælger sit materiale i forhold til, hvilke hjælpemidler man bruger. På denne side har jeg fundet det track, som jeg har liggende i min yndlings-app, som er MapsMe samt det track, som jeg har gemt i mit Garmin ur.

I MapsMe ser hele ruten sådan her ud:

Det er ikke anvendeligt i den form. Men hvis jeg går tættere på, så giver det bedre mening. Her kommer det udsnit, som jeg for brug for i morgen. Jeg står af bussen i Warkworth.

Der fra skal jeg finde op ad den orange linje (Sh1) til det sted, hvor der står ‘Dome’. Dér er jeg nået til. I morgen skal jeg gå syd på ad den rød/hvide linje til byen Puhoi. De røde ‘nåle’ er kilometermærker. Jeg skal gå fra km 505 til km 532.

Når jeg kommer til km 527, så skal jeg vælge ruten længst mod syd. Det fremgår af ‘noterne’.

Noterne læser jeg primært i appen ‘Te Araroa Notes and Maps’. De findes også på hjemmesiden, i trailappen og i appen FarOut, som er en betalingsapp. Km 527 ses kun i min app. Kilometermærkerne er ikke afmærket ude på ruten.

Hvis du gerne vil se detaljerne på et kort, så vil jeg anbefale, at du downloader den gratis trail-app og/eller appen ‘Te Araroa Notes and Maps’. Der er henvisninger på rutens hjemmeside. Du kan også bare gå i app-store. Ikonerne ser sådan her ud:

Når du åbner appen ‘Te Araroa Notes and Maps’, er informationerne delt i sektioner. Jeg er nået til sektionen ‘Auckland’. Vælg den linje, som dækker km 505 og tryk på kort nummer 27 i toppen. Så kan du se det sted, hvor jeg starter i morgen. Trail-appens kort er meget statiske. Derfor vælger de fleste af supplere med appen FarOut eller andre apps.

Jeg tracker mine bevægelser på min Garmin inReach Mini 2. Informationerne fra min InReach kan ses i appen Garmin Explore. I den ser km 505, sådan her ud:

Mine ‘fodspor’ er den turkise linje. Jeg har indstillet min InReach til at hente min position hver halve time. Jeg nåede til Dome, og der blev jeg hentet i bil. Den mørkeblå linje er den, som jeg skal fortsætte ad i morgen.

Jeg vil anstrenge mig for at huske at nævne, hvilket km-mærke jeg er nået til. Det giver mulighed for at finde positionen. Vær opmærksom på, at kilometermærkerne ændres hvert år. Km 505 lå et andet sted sidste år. Jeg vil også i højere grad dele skærmprint af dagens rute.

Ud over de hjælpemidler, som er nævnt allerede, så får jeg informationer og kontakter fra 5-6 grupper på Facebook og mindst lige så mange i WhatsApp. En god del af de grupper, er lige så officielle og lige så nødvendige som trailappen. Jeg bruger dem blandt andet til at finde overnatningssteder.

Tak for i dag 🙂 Godnat til mig og godmorgen til jer!

De gør det ikke nemt at komme til køjs.

Facebookinstagram