Naboen gik i bad tidligt i morges, men lod vækkeuret blive i værelset. Alle planer om at sove længe blev kimet væk. Jeg skyllede ærgelsen væk med kaffe og kontorarbejde.
Der var stadig lidt praktisk arbejde med rengøring og sortering, som skulle klares, men midt på formiddagen var jeg klar til at gå mod centrum.
På turen besøgte jeg Fiodland National Park Visitorcentre. Det stod hurtigt klart, at listen med steder, som jeg gerne vil se nærmere på en anden gang, igen blev længere.
Nationalparken dækker søen og hele området ud mod havet
Der var transportmidler for en hver smag og pengepung; vandflyver, helikopter, båd, bus og vandrestøvler. Antallet af turarrangører vidner om, at der kommer mange turister i det her område.
Vejret var fint og Lake Te Anau tog sig flot ud i solskinnet.
I går fandt jeg en badevægt i campingpladsens bagagerum. Den befalede, at jeg spiste en stor morgemad. Alle caféerne har en ‘trampers breakfast’, som er en stor portion til en sulten vandrer.
Jeg fik klaret det meste på min indkøbsseddel. Der var mange klassikere på listen i dag.
Pulverkaffe, OSM-barer, lim til mine støvler, nødder, pandelygte, vingummi, tørret mango og to portioner aftensmad. Jeg har en del mad i forvejen.
Rygsækken har været på bristepunktet i et stykke tid. I dag lykkedes det mig at sende næsten halvandet kilo til Wellington. Det bliver spændende, om jeg kommer til at savne de ting, som jeg vinkede farvel til.
Jeg besluttede at tage to hviledage i Wanaka. Her er fint og roligt og benene er glade for en lille pause. Indkøbene til den næste sektion er klaret og tøjet er vasket. Alt er endevendt og sorteret. Dejligt!
Jeg har lånt en cykel, som jeg triller frem og tilbage til centrum på. Debuten blev meget europæisk. Jeg kørte i den forkerte side af vejen! Heldigvis er der en dejlig cykelsti ved søbredden, som jeg kan tage, når jeg skal ind til byen.
Der er fine udsigter på den lille cykelturFlotte huse med havudsigt. Her er ingen uopvarmede selvbygger hytterUdsigt fra cykelstien
I går var jeg på jagt efter nye spidser til mine vandrestave. Jeg havde bøjet dem begge to og foretrak af skifte dem før de knækkede. Alle points går til butikken MT Outdoor. De tilbød at skifte dem for mig uden beregning. Spidserne kostede 25 dollars for to styk, så det var en flot service. Damen i butikken havde lige så store problemer med at få den ene spids af, som jeg havde da jeg sidste gjorde det. Jeg tror, at det var den stav, som stadig havde den originale spids og at de er limet, når man køber dem. Jeg var lykkelig for at hun overtog bøvlet.
Det er svært at se her, men den var bøjet
I dag har jeg været en tur på apoteket. Min hals har været lidt øm et par morgener og i dag er jeg lidt hæs. Jeg håber at håndkøbsmedicin kan klare det.
Cyklen fandt også vej til en af Wanakas mest berømte seværdigheder – the Wanaka tree. Det er et træ, som vokser ude i Lake Wānaka. I dag var vandet så lavt, at man kunne gå ud til træet. Det medførte en kø af gæster, som ville fotograferes sammen med træet. Mine tanker gik til Den Lille Havfrue.
Wanaka er spækket med restauranter og caféer. Nu er det tid til at finde en iskiosk.
I morgen skal jeg rundt om den næste pynt og videre til Glendhu Bay, hvor jeg skal overnatte. Torsdag tager jeg hul på Motatapu Alpine Track.
Jeg har haft en afslappet og hyggelig dag i Hanmer Springs. I formiddags var jeg inde i centrum og kigge lidt i butikkerne. Campinggassen til den næste sektion blev købt ind og jeg fandt et par madvarer mere til rygsækken.
Så fik jeg endelig set en kiwi!
Efter frokost fandt jeg en god stol i Alisons dejlige have. Hjemmesiden blev opdateret og jeg fik aftalt med tre andre TA’ere, at vi bestiller fælles transport tilbage til Boyle onsdag morgen. Det betyder, at jeg tager en hviledag mere i morgen.
Det giver mig tid til at kigge nærmere på de næste sektioner. Jeg har gået cirka 2/3 af Te Araroa nu. Når jeg kigger i trailappen, ser det helt anderledes ud nu.
Jeg mangler kun tre regioner, men Canterbury, som er næste step, er ganske lang. Der kommer to store floder, som jeg på en eller anden vis skal uden om. Ruten ender ved flodbredden og fortsætter på den anden side af floden. Det er dig ikke muligt at passere floden på netop det sted. Man skal derfor transporteres om til den anden flodbred. Det gøres typisk ved, at man bliver kørt en stor omvej i bil. Der er dog et stykke vej endnu, før den opgave skal løses.
Jeg må desværre skuffe dem, som venter i spænding på beretningen fra Richmond Ranges. Jeg har siddet ved en ældgammel computer i timevis i løbet af det sidste døgn. Jeg har skrevet en masse, men det kræver mere finpudsning før det kommer længere. Nu er det meste skrevet ned, så hav tålmodighed.
Mit lille kontor i receptionsområdet
De sidste to dage er gået lynhurtigt. De praktiske opgaver fylder meget. Nu er jeg ren igen og alt tøj er vasket. Madposen er fyldt op for nu kommer der igen en længere strækning uden indkøbsmuligeheder.
Turen går til Nelson Lakes og hvis vejret tillader det, så skal jeg op over Waiu passi 1870 meters højde. Hvis sne eller vind forhindrer det, så ville jeg formentlig returnere til Saint Arnaud og lægge en ny plan.
Jeg har booket senge i hytter på turen de steder, hvor det er muligt. Vejrudsigten ser noget broget ud, og det kan blive ganske koldt. Det kan blive nødvendigt at vente i en hytte til vejret bliver bedre, så der kan sagtens gå ti dage igen før jeg er i en by.
Lige nu har jeg en seng i en lille sovesal på Alpine Lodge i Saint Arnaud. Jeg bookede rigeligt med dage og det viste sig at være godt. Alt er optaget her. Der er hele tiden nogen, som går slukøret ud fra receptionen. Mulighederne i Saint Arnaud er yderst begrænsede. Det er en lille by.
Alpine Lodge i Saint Arnaud
Jeg var meget træt, da jeg ankom, men det er et dejligt sted at være. Her er en backpackerafdeling og en afdeling med hotelværelser. Stedet har en restaurant, som serverer dejlig mad. Jeg har uden hæmninger indtaget alle mine måltider i restauranten siden jeg ankom. Det trængte jeg til.
Der kommer hele tiden nye TA’ere ind. De fleste af dem, som jeg ankom sammen med er allerede gået videre. Jeg prioriterede, at få skrevet mine håndskrevne noter om til noget brugbart, så jeg tager en dag mere.
Jeg er i et populært turistområde. Her er er mange aktiviteter i naturen. Derfor er der også et turistkontor, hvor der er en DOC ansat, som rådgiver om vandring i området. Jeg var der henne i går. I morgen tager jeg en tur til og får de nyeste kommentarer til vejrudsigten. Så nærmer det sig nok afgang.
Her må man ikke slå telt op i naturenEn af attraktionerne i Saint Arnaud er Lake Rotoiti. Den ligger lige i udkanten af den lille by.
Det har været en dejlig og afslappende dag. Vejret klarede opgaven, og byen var mere indbydende i solskin.
Ved frokosttid mødtes jeg med Ruth på en bænk i en park. Hende har jeg ikke set siden Auckland. Det var hyggeligt at se hende igen. Jeg troede, at hun var langt væk, men hun har været passiveret i tre dage af et maveonde, som florerer blandt TA’erne. Den virus eller baktusse har åbenbart forsinket flere. Nu skal håndspritten have den lettest tilgængelige plads i min bagage!
Jeg har været i en Outdoorbutik og købe et par bukser, som minder om skiundertøj, men de er tykkere. Dem tror jeg, at jeg får brug for i Tongariro National Park om nogle dage. Butikken havde desværre ingen vandtætte overtrækshandsker, så jeg har købt et par gule rengøringshandsker i supermarkedet. Dem kan jeg i nødstilfælde trække uden på mine tynde fleechhandsker.
Madlageret er fyldt op, og det er min mave også.I morgen starter et længere stræk uden butikker. Hvor langt der bliver tale om, vil vejret afgøre. Jeg vil gerne afvige fra Te Araroa om nogle dage.
Der kommer en strækning, hvor Te Araroa sender vandrerne ned af en flod (Whanganui River) i kanoer. Det skal planlægges og bookes. Kanoerne er tomandskanoer, og jeg har ingen oplagt makker. Jeg kunne sikkert sagtens finde en makker, men jeg vil lige så gerne fortsætte med at gå.
Efter lange studier af kort, apps og hjemmesider er jeg kommet frem til, at en kombination af Tongariro Northern Circuit og Round the Mountain Track vil kunne bringe mig gennem den flotte Tongariro National Park og via to mindre byer tilbage på Te Araroa.
Hold godt fast – så vil jeg forsøge at forklare billedet.
Jeg er i Taumarunui, hvor den blå trekant viser min position. I morgen fører TA til den lille by Owhango. Det er det første grønne kryds.
Så kommer 42-travers, som er 46 kilometer lang. Den tager jeg over to dage. Så er jeg forhåbentlig i landsbyen Tongariro. Den er det andet grønne kryds.
Næste dag går jeg med TA til Mangatepopo Campsite. Der er det tredje grønne kryds. Den rute hedder Tongariro Crossing.
TA fortsætter med flere grønne kryds, og der, hvor jeg har tegnet en blå linje, går ruten ad floden (i kano).
Det er ikke et muligt alternativ at gå hele ruten langs floden. Hvis man vil gå, så skal man normalt gå af den linje, som drejer nedad, der hvor flodturen starter. På det stykke har der lige været et stort jordskred. Noterne siger, at gå-ruten er lukket. Andre siger, at TA’erne går hen over jordskreddet. Jeg har ikke undersøgt det.
Min plan er at gå med TA frem til det tredje grønne kryds, som er Mangatepopo Campsite. Der fra vil jeg gerne gå en smule baglæns og dreje (til højre i billedet) ud på Northern Circuit og fortsætte mod syd af Round the Mountain Track. Jeg har lavet en tynd gul linje ved siden af tracket på billedet. Den viser, hvordan jeg gerne vil gå. Hvis det lykkes, så kommer jeg tilbage på TA i byen Pipiriki. Dér hvor min blå streg ender.
Når jeg siger ‘hvis’, så skyldes det, at det kun er muligt at passere de høje punkter i Tongariro National Park i forholdsvis godt vejr. Ingen kraftig vind og helst ikke for meget regn. Mit udstyr er ikke egnet til vintervandring i bjerge, så jeg skal have ‘pænt’ vejr.
Tongariro Northern Circuit er det, som her markedsføres som en ‘Great Walk’. Det medfører, at en seng i en hytte såvel som en teltplads skal bookes på forhånd i vandresæsonen. Det har vist sig at være lidt af et logistik mareridt, men jeg tror, at jeg nærmer mig noget brugbart.
Hiv, flå, pak om, lettere poser, nye blandinger….velbekomme.
