Tag-arkiv: Taumarunui

TA, dag 54, til Owhango (km 1078)

Lørdag den 23. november 2024

Det tog tid at få pakket i morges. Bagagen var vokset med et par bukser, et par handsker og en ekstra vandflaske. De effekter var til at overkomme. Det blev sværere da al maden kom frem på bordet. Ud over forsyningerne til den kommende uge, så havde jeg smurt to store sandwich af noget brød, skinke mv., som jeg havde tilbage. Rygsækken blev fyldt til bristepunktet selvom jeg efterlod en banan og noget brød på hotellet. Lettelsen var stor, da jeg proppede de sidste stumper i lommerne, og kunne konstatere, at jeg stadig var i stand til at løfte rygsækken!

Jeg afleverede nøglerne i receptionen klokken halv otte og satte kursen ud af byen. Lige uden for byen mødte jeg en ung TA’er, som jeg også sagde hej til i går. Han var på vej ind til byen. Han overnattende hos det kanoudlejningsfirma, som jeg passerede et par kilometer senere. De tilbyder deres kunder, at de kan campere gratis. Den unge mand havde booket kanotur den 2. december, og han havde kun brug for seks dage til at gå til Whakahoro, hvor kanoturen starter. De overskydende dage tilbragte han i Taumarunui.

Kanoture er en stor attraktion her i området

Turen til Owahango var meget enkel. Den fulgte et område småveje, som bugtede sig mellem grønne bakker. Et par gange kom jeg tæt på eller over Whanganui River.

Vejret var dejligt. Overskyet med en solstråle af og til. Der var ikke meget biltrafik på vejen, og jeg mødte kun et par cyklister og to andre TA’ere. Turen var fin og afslappende.

Pony poo = hestemøg

Jeg holdte flere pauser. Klokken elleve spiste jeg en af de lækre sandwich og glædede mig over, at vægten af rygsækken måtte være faldet lidt.

Der var mange hyggelige dyr på turen i dag. Jeg hilste på den struds, som medvirker i alle YouTube videoer fra TA. Den så stor ud, når jeg stod tæt på den.

På den sidste tredjedel kom der en væsentlig stigning. Op forbi bjerget Mihirangi. Her efter var der fire nemme kilometer ned til målet. Jeg svingede ind til Owahango Adventures, hvor TA’erne kan overnatte gratis. Der så helt tomt ud. Efter ti minutter dukkede Marianne og Arnold op. De havde været inde ved byens eneste café. De var blevet afvist, fordi der skulle være selskab. Der var lukket!

Owhango med Owhango Adventures som det første hus i byen

De havde heller ingen anelse om, hvordan man skulle tjekke ind til teltpladsen. Jeg skrev en besked til ejeren på Facebook. Der kom hurtigt svar. Vi kunne bare slå teltene op, og en af dørene til bygningen var ulåst. Der er ankommet flere TA’ere. Måske 7 telte.

Det er et pudsigt sted. Bygningen har set bedre dage, men græsplænen og toilettet fungerer. Nu er det ikke så tosset at have rygsækken fuld af mad.

Facebookinstagram

TA, dag 53, zero i Taumarunui

Fredag den 22. november 2024

Det har været en dejlig og afslappende dag. Vejret klarede opgaven, og byen var mere indbydende i solskin.

Ved frokosttid mødtes jeg med Ruth på en bænk i en park. Hende har jeg ikke set siden Auckland. Det var hyggeligt at se hende igen. Jeg troede, at hun var langt væk, men hun har været passiveret i tre dage af et maveonde, som florerer blandt TA’erne. Den virus eller baktusse har åbenbart forsinket flere. Nu skal håndspritten have den lettest tilgængelige plads i min bagage!

Jeg har været i en Outdoorbutik og købe et par bukser, som minder om skiundertøj, men de er tykkere. Dem tror jeg, at jeg får brug for i Tongariro National Park om nogle dage. Butikken havde desværre ingen vandtætte overtrækshandsker, så jeg har købt et par gule rengøringshandsker i supermarkedet. Dem kan jeg i nødstilfælde trække uden på mine tynde fleechhandsker.

Madlageret er fyldt op, og det er min mave også.I morgen starter et længere stræk uden butikker. Hvor langt der bliver tale om, vil vejret afgøre. Jeg vil gerne afvige fra Te Araroa om nogle dage.

Der kommer en strækning, hvor Te Araroa sender vandrerne ned af en flod (Whanganui River) i kanoer. Det skal planlægges og bookes. Kanoerne er tomandskanoer, og jeg har ingen oplagt makker. Jeg kunne sikkert sagtens finde en makker, men jeg vil lige så gerne fortsætte med at gå.

Efter lange studier af kort, apps og hjemmesider er jeg kommet frem til, at en kombination af Tongariro Northern Circuit og Round the Mountain Track vil kunne bringe mig gennem den flotte Tongariro National Park og via to mindre byer tilbage på Te Araroa.

Hold godt fast – så vil jeg forsøge at forklare billedet.

Jeg er i Taumarunui, hvor den blå trekant viser min position. I morgen fører TA til den lille by Owhango. Det er det første grønne kryds.

Så kommer 42-travers, som er 46 kilometer lang. Den tager jeg over to dage. Så er jeg forhåbentlig i landsbyen Tongariro. Den er det andet grønne kryds.

Næste dag går jeg med TA til Mangatepopo Campsite. Der er det tredje grønne kryds. Den rute hedder Tongariro Crossing.

TA fortsætter med flere grønne kryds, og der, hvor jeg har tegnet en blå linje, går ruten ad floden (i kano).

Det er ikke et muligt alternativ at gå hele ruten langs floden. Hvis man vil gå, så skal man normalt gå af den linje, som drejer nedad, der hvor flodturen starter. På det stykke har der lige været et stort jordskred. Noterne siger, at gå-ruten er lukket. Andre siger, at TA’erne går hen over jordskreddet. Jeg har ikke undersøgt det.

Min plan er at gå med TA frem til det tredje grønne kryds, som er Mangatepopo Campsite. Der fra vil jeg gerne gå en smule baglæns og dreje (til højre i billedet) ud på Northern Circuit og fortsætte mod syd af Round the Mountain Track. Jeg har lavet en tynd gul linje ved siden af tracket på billedet. Den viser, hvordan jeg gerne vil gå. Hvis det lykkes, så kommer jeg tilbage på TA i byen Pipiriki. Dér hvor min blå streg ender.

Når jeg siger ‘hvis’, så skyldes det, at det kun er muligt at passere de høje punkter i Tongariro National Park i forholdsvis godt vejr. Ingen kraftig vind og helst ikke for meget regn. Mit udstyr er ikke egnet til vintervandring i bjerge, så jeg skal have ‘pænt’ vejr.

Tongariro Northern Circuit er det, som her markedsføres som en ‘Great Walk’. Det medfører, at en seng i en hytte såvel som en teltplads skal bookes på forhånd i vandresæsonen. Det har vist sig at være lidt af et logistik mareridt, men jeg tror, at jeg nærmer mig noget brugbart.

Hiv, flå, pak om, lettere poser, nye blandinger….velbekomme.

Facebookinstagram

TA, dag 52, til Taumarunui (km 1053)

Jeg var tidligt oppe. Jeg brugte en del tid på morgenmad og kaffe og pakkede mit grej. Klokken syv var jeg klar til at gå. Det var gråt og det begyndte at regne.

Turen til Taumarunui viste sig at være en fin og hyggelig rute af bagveje parallelt med hovedvejen. På den første halvdel passerede der lastbiler af og til. De kørte heldigvis pænt og chaufførerne hilste venligt på mig.

Jeg fulgtes med en flod og en jernbane det meste af vejen, og der var masser af landbrug og dyr i dag. De små grise med krøller på halerne var nuttede!

Vejret skiftede helt vildt. Jeg gik flere gange i solskin og regn – samtidig. Der kom et par kradse byger, men mest let regn.

Efter seksten kilometer fangede mit øje et par slidte skilte. Et med is og et andet med kaffe. Forhåbningerne var ikke store, men det skulle da undersøges. Det viste sig at være et sted af den slags, der har gemt sig i en tidslomme; Taane’s Manor. Betjeningen var venlig og jeg købte kaffe og is.

Marianne og Arnold dukkede op. De oppede ordren med toast og fik serveret varme toast med ost og skinke!

Underholdningen gemte sig i alle kroge. Her er et par damer fra haven.

Stedet lå i den lille landsby Okahukura. Her lod det til at Taane ikke var alene med begejstringen for kitsch eller også ejede hun flere huse i byen.

Det var i det hele taget en munter dag. Her er beviset på, at medborgerhuse er for ALLE. Kalvene forsøgte at gemme sig for regnen under tagudhænget.

Var det ikke sådan her vi tegnede får, da vi var børn? Sorte pinde-ben og et sort hoved sat på en sky af hvide krøller!

Da jeg nærmede mig Taumarunui kom jeg forbi byens kirkegård. Den var mærkbart mere stilren end den lille kirkegård ude ved Ongarue. Helt inde ved bygrænsen kom dagens tredje kirkegård. Der var gravene endnu større.

Jeg var inde og kigge på et par rækker. Der var hjerteskærende mange unge mennesker begravet her.
Den mest bynære kirkegård

En rundkørsel varslede bygrænsen og snart passerede jeg både high school, golfbanen og Mc Donald. Jeg gik ind i et stort supermarked og købte den første pose proviant.

Posen tog jeg med til Motel Alexander, hvor jeg bor på første sal med en balkon foran. Fra balkonen har jeg fulgt med i både ekstrem regn og en hurtig haglbyge. Vejrudsigten holdte, hvad den lovede.

Udsigt fra balkonen

Jeg har tømt alt ud af rygsækken, rystet, skrubbet, luftet, vasket tøj, vasket mig, vasket vandfilter og flasker, spist mad og is, telefoneret, opladet osv. Nu er det nat. Godnat!

Facebookinstagram