Lørdag den 23. november 2024

Det tog tid at få pakket i morges. Bagagen var vokset med et par bukser, et par handsker og en ekstra vandflaske. De effekter var til at overkomme. Det blev sværere da al maden kom frem på bordet. Ud over forsyningerne til den kommende uge, så havde jeg smurt to store sandwich af noget brød, skinke mv., som jeg havde tilbage. Rygsækken blev fyldt til bristepunktet selvom jeg efterlod en banan og noget brød på hotellet. Lettelsen var stor, da jeg proppede de sidste stumper i lommerne, og kunne konstatere, at jeg stadig var i stand til at løfte rygsækken!

Jeg afleverede nøglerne i receptionen klokken halv otte og satte kursen ud af byen. Lige uden for byen mødte jeg en ung TA’er, som jeg også sagde hej til i går. Han var på vej ind til byen. Han overnattende hos det kanoudlejningsfirma, som jeg passerede et par kilometer senere. De tilbyder deres kunder, at de kan campere gratis. Den unge mand havde booket kanotur den 2. december, og han havde kun brug for seks dage til at gå til Whakahoro, hvor kanoturen starter. De overskydende dage tilbragte han i Taumarunui.

Turen til Owahango var meget enkel. Den fulgte et område småveje, som bugtede sig mellem grønne bakker. Et par gange kom jeg tæt på eller over Whanganui River.

Vejret var dejligt. Overskyet med en solstråle af og til. Der var ikke meget biltrafik på vejen, og jeg mødte kun et par cyklister og to andre TA’ere. Turen var fin og afslappende.

Jeg holdte flere pauser. Klokken elleve spiste jeg en af de lækre sandwich og glædede mig over, at vægten af rygsækken måtte være faldet lidt.

Der var mange hyggelige dyr på turen i dag. Jeg hilste på den struds, som medvirker i alle YouTube videoer fra TA. Den så stor ud, når jeg stod tæt på den.

På den sidste tredjedel kom der en væsentlig stigning. Op forbi bjerget Mihirangi. Her efter var der fire nemme kilometer ned til målet. Jeg svingede ind til Owahango Adventures, hvor TA’erne kan overnatte gratis. Der så helt tomt ud. Efter ti minutter dukkede Marianne og Arnold op. De havde været inde ved byens eneste café. De var blevet afvist, fordi der skulle være selskab. Der var lukket!

De havde heller ingen anelse om, hvordan man skulle tjekke ind til teltpladsen. Jeg skrev en besked til ejeren på Facebook. Der kom hurtigt svar. Vi kunne bare slå teltene op, og en af dørene til bygningen var ulåst. Der er ankommet flere TA’ere. Måske 7 telte.

Det er et pudsigt sted. Bygningen har set bedre dage, men græsplænen og toilettet fungerer. Nu er det ikke så tosset at have rygsækken fuld af mad.