Vi ankom til fyret ved Cape Reinga i solskin. Kysten og fyret så forrygende ud. Der blev knipset et væld af billeder ved det ikoniske skilt og fyret. Jeg nåede lige at uploade et lille udvalg af billeder til Instagram og Facebook, før vi tog de første skridt mod syd. Der var forbindelse på telefonen ved fyret. Der efter har der kun yderst sporadisk været signal.

Den første dag var en kort vandredag. Humøret var i top, og begejstringen over udsigten og omgivelserne endnu højere.

Dag 2 forventede vi storm og regn, så Sara og jeg sigtede efter en tidlig start. Det lykkedes fint. Vi rundede de 28 kilometer tidligt på eftermiddagen, og nåede lige at få teltene op inden den værste regn. Vandringen var smuk, men krævende. Det blæste fra landsiden og sandet var overalt.

Dag 3 havde vinden vendt. Nu kom den fra havet. Det var koldere, men flot. Ingen regn. Da vi ankom til pladsen her i Haukatere, fik jeg hurtigt tørret alt mit grej. Dagen før havde jeg måttet flytte teltet, fordi regnen samlede søer i græsset i begge ender af mit telt. Alt var vådt og sandet. Pladsen her i Hauketere er vidunderlig. Her er toilet og bad, køkken og internet. Praktisk og behageligt. Udsigten til stranden er femstjernet, og de vilde heste holder gerne til på det grønne område ned mod stranden. Det bliver ikke bedre.

De første to teltpladser var yderst simple. Vi er flere, der tilbereder vores første frysetørrede mad, roder med vandfilteret og kigger undrende på vablerne under fødderne. Der bliver grinet og udvekslet tips og tricks. Alt er godt.

Internet og tid er knappe ressourcer på TA. Billeder og tekst vil poppe op lidt tilfældigt, når lejligheden byder sig og bestemt ikke i samme flow, som på mine caminoer. Tjek hjemmesiden og Facebook/Instagram, hvis du er ivrig.

Kia Ora 🙂