Mandag den 9. december 2024
I dag var en skøn var en skøn vandredag. Fine stier og lav temperatur.
Jeg sov længe i morges. Det gjorde alle vist. Det regnede tidligt på dagen og vi havde behagelige sovepladser. Der var gæster i alle værelser og på to sofaer i stuerne.
Jeg var klar til afgang lidt i otte. En anden TA’er forlod huset samtidig. Det viste sig, at han var på vej til bussen, som han ville tage de første ti kilometer. I går var der også en del, som havde været i forskellige transportmidler. En pige havde gået fra Koitiata til Bulls og taget bussen fra Bulls til Palmerston. Så forstår jeg bedre, at nogle af dem, som jeg møder for tiden, startede ved Cape Reinga flere uger senere end mig. Hvis man tager 2-3 etaper pr. dag, så kommer man hurtigt frem.
Dagens rute startede med fin tur langs Manawatū River, som passere forbi Palmerston North. Der var gråt og vådt uden for. Efter en halv time måtte jeg tage regnfrakken på i et par timer.
Jeg krydsede floden og fulgte Green Corridor, som snoede sig langs Turitea Stream. Der var grønt og fint.
Jeg passerede 1500 kilometer uden at bemærke det! Jeg opdagede det, da jeg så, at MapsMe viste, at jeg var ved kilometermærke 1503. Jeg besluttede, at udsætte det højtidelige øjeblik til jeg passerede det officielle skilt, som markerer halvvejen. Jeg vidste, at der var et skilt, men kunne ikke huske, hvor det var. Det lod vente på sig. Det dukkede op omkring kilometer 1519. Skiltet er flere år gammelt, og det er placeret på det sted, som på det tidspunkt var halvvejen. I 2024 er ruten officielt 3.029 kilometer lang.
Det føltes stort at stå ved skiltet, og at tænke på, at jeg faktisk var halvvejs. Mens jeg gik og tænkte over det, så kom det næste lille hyggelige skilt. “Te Araroa fortsætter til Bluff”. Det er nemlig lige det den gør!
Stien blev afløst af forskellige småveje og en mountainbike rute. Noterne advarede om, at særligt en af vejene var travl, og at man skulle passe på. Jeg synes, at der var dejlig fredeligt overalt i dag.
Det gik jævnt opad det meste af dagen. Turen var omkring 32 kilometer lang. Vi er i Gordon Kear Forest. Her efter kommer Tararua Forest Park, og så er vi tæt på bjergene. Her er sparsomt med bebyggelse og i morgen starter et par dage uden mobilsignal. Der skulle være et sted tidligt på dagen i morgen, hvor der er signal. Hvis jeg finder det sted, så lægger jeg denne tekst på bloggen.
Jeg mødte flere nye ansigter på turen i dag. Jeg er holdt op med at undre mig over, hvor de kommer fra. Vi overnatter ved et lille shelter i skoven. Her er to picknick borde og et af DOCs ‘longdrop’ toiletter. Vandet henter vi i floden, som er tæt ved. Der er plads til at seks personer kan sove på deres medbragte madrasser i shelteret. Jeg valgte at slå mit telt op. Her sover jeg fint. Det har blæst meget i dag. Pladsen ligger heldigvis lidt nede i en dal, så teltet står fint. Regnen stoppede i formiddags.
