Vi ankom til fyret ved Cape Reinga i solskin. Kysten og fyret så forrygende ud. Der blev knipset et væld af billeder ved det ikoniske skilt og fyret. Jeg nåede lige at uploade et lille udvalg af billeder til Instagram og Facebook, før vi tog de første skridt mod syd. Der var forbindelse på telefonen ved fyret. Der efter har der kun yderst sporadisk været signal.
Den første dag var en kort vandredag. Humøret var i top, og begejstringen over udsigten og omgivelserne endnu højere.
Dag 2 forventede vi storm og regn, så Sara og jeg sigtede efter en tidlig start. Det lykkedes fint. Vi rundede de 28 kilometer tidligt på eftermiddagen, og nåede lige at få teltene op inden den værste regn. Vandringen var smuk, men krævende. Det blæste fra landsiden og sandet var overalt.
Dag 3 havde vinden vendt. Nu kom den fra havet. Det var koldere, men flot. Ingen regn. Da vi ankom til pladsen her i Haukatere, fik jeg hurtigt tørret alt mit grej. Dagen før havde jeg måttet flytte teltet, fordi regnen samlede søer i græsset i begge ender af mit telt. Alt var vådt og sandet. Pladsen her i Hauketere er vidunderlig. Her er toilet og bad, køkken og internet. Praktisk og behageligt. Udsigten til stranden er femstjernet, og de vilde heste holder gerne til på det grønne område ned mod stranden. Det bliver ikke bedre.
De første to teltpladser var yderst simple. Vi er flere, der tilbereder vores første frysetørrede mad, roder med vandfilteret og kigger undrende på vablerne under fødderne. Der bliver grinet og udvekslet tips og tricks. Alt er godt.
Cape Reinga Filtrering af vandWrap med ost og peanutbutter = mange kalorier!Muslinger på en træstammeEn hilsen til en pilgrim Vilde heste – de bor i området og færdes på stranden
Internet og tid er knappe ressourcer på TA. Billeder og tekst vil poppe op lidt tilfældigt, når lejligheden byder sig og bestemt ikke i samme flow, som på mine caminoer. Tjek hjemmesiden og Facebook/Instagram, hvis du er ivrig.
Efter en meget lang rejse ankom jeg mandag middag til Kerikeri i den nordlige ende af New Zealand. Min søde værtinde Victoria på Hone Heke Lodge hentede mig i lufthavnen og indlogerede mig for natten. Hun udleverede også to forsendelser til mig: min PLB og velkomstpakken fra Te Araroa Trust.
Her efter styrtede jeg rundt i byen. Jeg købte mad til 5-6 dage, en oplader, som passer til de lokale stik, gas til min brænder og noget aftensmad.
Da jeg kom tilbage til lodgen var der ankommet en vandrer, som jeg skulle dele værelse med. Hun hed Sara og kom fra Canada. Der var fint, for vi var jævnaldrende og begge solo på vandretur. Jeg fik også hilst på et par af de andre vandrere, som skulle med til Cape Reinga næste morgen.
Bagagen blev pakket om, så rygsækken blev klar til turen og kufferten blev klar til oplagring. Totalt mør og rundtosset gik jeg til køjs på et tidspunkt, som var helt ude af sync med min krop. Tidsforskellen til Danmak er 11 timer. Klokken fem om morgenen nåede jeg lige at registrere min nye Plb på internettet.
Minibussen var klar til afgang klokken 7 tirsdag morgen. Vi var 8 vandrere, som skulle med fra Hone Heke Lodge. Humøret i bussen var højt. Alle var spændte og glade. Nu skulle de mange forberedelser endelig bringes til live. Snakken gik lystigt. Victorias mand Dave var chauffør. Han fortalte om løst og fast og inviterede på kaffe på turen. Jetlag og snoede veje rumsterede lidt i maven, men efter cirka 3 timers kørsel var vi ved Cape Reinga, hvor den friske luft gjorde godt.
Det var 1. oktober 2024. Nu var vi ved rutens start, og resten var op til os.
Den første sektion af Te Araroa, som går fra Cape Reinga til Ahipara, har fået ekstra meget opmærksomhed i mine forberedelser. Det er dér de første skridt skal gås, og hvem vil ikke gerne have en god start?
Jeg har fyldt rigeligt med apps på min telefon. Rutens officielle navigationsværktøj er en app, som hedder “Te Ararao – The Trail App’. I den finder man noterne, som er afgørende for, at man kan komme helskinnet gennem de 3.000 kilometer. Appen er gratis. Appens ikon er den orange trekant, som også bruges til afmærkning af ruten ude i terrænet.
Et udsnit af de apps, som jeg har forsynet min Samsung S24 med. Den officielle navigationsapp er den, som jeg har sat en gul cirkel rundt om.
Jeg tror, at man skal lede længe for at finde en vandrer på Te Araroa, som navigerer med kompas og papirkort. Jeg har købt en stor powerbank, og jeg har flere alternative elektroniske værktøjer, så jeg har ingen betænkeligheder ved at begive mig afsted uden papirkort. Jeg har et lille kompas med. Det skal primært forhindre, at jeg går i ring i skoven, hvis alt andet er kaput. Jeg har lang erfaring med at navigere med apps, som fungerer offline (uden internet). Det giver en vis tryghed.
Den første sektion fra Cape Reinga til Ahipara er cirka 100 kilometer lang. Den går fra fyrtårnet ud til vestkysten, over et par store klitter og mod syd langs stranden. Billederne viser, hvordan sektionen tager sig ud i de forskellige apps på min telefon.
Skærmprint fraThe Trail App. Ruten er sort (= main trail) og går langs stranden. Km 0 er øverst og længere nede er angivet km 20, 40 m.fl. Der kan selvfølgelig zoomes.
I noterne til den første sektion er der et forlag til, hvordan de 100 kilometer kan opdeles i 4 dage. Det er nok en sjældenhed, at man får dagsetaperne serveret så utvetydigt.
Noterne gør det tydeligt, at jeg skal have styr på tidevandet. Stranden bliver oversvømmet, når det er højvandet. Sker det, så må man op og tage et langt hvil i klitterne. Jeg har tjekket tidevandet i appen NIVA Weather. Lavvandet ser ud til at indtræffe på et bekvemt tidspunkt den 1. oktober, hvor jeg håber, at jeg er klar til afgang fra fyrtårnet ved km 0.
Noterne fortæller også, at jeg skal sørge for vand til de første 2 dage og mad til minimum 4 døgn. Noterne forbereder mig på de mest sandsynlige udfordringer. Jeg kan læse, at selvom der ikke er rapporteret om vilde hunde på stranden i lang tid, så bor de stadig i de tilstødende områder et sted. Jeg håber, at de bliver dér, og at jeg i stedet vil møde nogle af de vilde heste, som også bor i kystområdet på 90 Mile Beach.
Trailappen er vigtig, men teknisk er den ikke et vidunder. Jeg har derfor suppleret med blandt andre appen FarOut, som viser ruten med noterne og andre bemærkninger flettet ind og markeret med et bogmærke. I FarOut kan brugerne også kommentere. Det er nyttigt, fordi man på den måde kan få tips fra dem, som går foran en selv på ruten. Bemærkninger fra andre brugere kan være oplysning om, at en vandtank er tom, at en bæk er tørret ud, at en vej er oversvømmet, et jordskred eller et tip om en god restaurant. FarOut er en betalingsapp.
Appen FarOut med alle bogmærkerne/noterne/kommentarer.
I mine apps kan jeg også se højdekurver for ruten. Højdesyge er udelukket på den første sektion. Den er temmelig flad. Faktisk er højdesyge normalt ikke et emne på Te Araroa, fordi det højeste punkt på ligger i omegnen af 2.000 meter over havet, hvilket er uproblematisk for de fleste.
Jeg er sikker på, at jeg jævnligt kommer til at zappe tilbage til en kær gammel ven, som jeg altid har med på tur: Appen MapsMe. Jeg har lagt TA-ruten ind på i MapsMe. Gennem de sidste par måneder har jeg gemt bogmærker med nyttige informationer i appen. MapsMe har for mig den fordel, at jeg kender den ud og ind, fordi jeg har brugt den til at navigere med i 10 år.
Min gode gamle ven MapsMe
Hvis mobilen går i udu, så kan jeg ty til min Garmin Inreach Mini 2 eller til mit Instinct ur. Jeg har ruten liggende på begge dele. De er ikke mit førstevalg, når det gælder navigation, men hvis intet andet duer, så er det en kærkommen plan B. Der bliver dog ikke brug for meget navigering lige på det her stykke. Så længe havet er på højre hånd, så er jeg ikke faret vild! Jeg vil gå fra nord mod syd (SOBO – south bound).
Noterne indeholde også forslag til, hvordan man kommer til startstedet ved Cape Reinga. Der er ingen offentlig transport på det sidste stykke op til fyrtårnet. Jeg har valgt en version, hvor jeg overnatter på Hone Heke Lodge i byen Kerikeri. Hone Heke Lodge tilbyder en pakke med en overnatning før start, transfer til startstedet og en overnatning yderligere, når man passerer Kerikeri til fods cirka 10 dage senere på vej mod syd. Fra Kerikeri til Cape Reinga er der cirka 200 kilometer. Lodgen har længe meldt udsolgt på transferen den 1. oktober, så jeg forventer, at er også er andre TA-vandrere, som skal overnatte på lodgen.
