Jeg stod tidligt op, for jeg havde planlagt en lang vandredag. Teltet var plaskvådt af dug. Morgenhimlen var orange og flot. Da jeg kom ned på stranden så havet ud som om, at det var ved at fordampet. Der hang en hvid tåge.

Jeg gik en lille time på stranden. Der var skønt og sandet var godt at gå på. Efter tre kilometer svingede ruten ind i landet, og efter i alt syv kilometer var jeg i Waipū.

Her lokkede en café på det første hjørne. De havde alskens lækkerier. Jeg bestilte en omelet, en kaffe og en juice. Det var en god investering, for omeletten var stor og lækker.

Efter maden kaldte maven på en middagslur, men den fik afslag. Jeg skulle videre. Ud af byen og seks kilometer mod syd. Så gik det op mod Langsview Track. Det gik stille og roligt men meget konsekvent opad de næste syv kilometer. Omtrent på toppen lå der en fin lille teltplads med en fantastisk udsigt. Den er etableret på privatejet jord ligesom en god del af dagens rute var. Jeg nøjedes med en god pause. Fik tørret mit telt og hvilet mig lidt på græsset.





Efter pausen gik jeg videre af ruten, som efter nogle kilometer skiftede til en labyrint mellem diverse kvægfolde. De var heldigvis tomme i dag. Det skortede ellers ikke på advarsler om, hvem man kunne møde derinde (“livestock- inkluding bulls”). Det gik igen heftigt op og ned.


Nu sendte ruten mig for alvor nedad og ud mod vandet igen. Det passede heldigvis fint med tidevandet for ruten sluttede af med en strandtur af den slags, som ikke kan gennemføres ved højvandet (Mangawhai Cliffs walkway).


Jeg ankom til campingpladsen i Mangawhai Heads kvart over fem. Det var fint. Strandvillaen kom hurtigt op, og jeg smuttede i køkkenet og tilberedre en pastaret. Der blev også tid til et varmt brusebad og lidt snak med de to andre TA’ere, som dukkede op.

Det har været en dejlig vandredag. Igen med tørre fødder! Vejret var fint. Overskyet en del af dagen, hvilket var behageligt.
Jeg er nået til km 450 på Te Araroa. Det betyder, at jeg er færdig med den første sektion, som er Northland. I morgen tager jeg hul på Auckland. Det er da stort! Fanfaaaare!


