Mandag den 20. januar 2025, Arthur’s Pass

Vi havde en skøn eftermiddag og aften i hytten ved Goat Pass. Vejret var perfekt. Der var livligt I køkkenet indtil klokken ni, så begyndte de sidste at pakke sammen.

I morges stod jeg op klokken kvart over fem. Jeg listede ud igen køkkenet og spiste lidt morgenmad. Klokken kvart over seks var vi alle tre klar til afgang. Det var koldt og tåget uden for.

Dagens første milepæl var selve Goat Pass. Der var ikke langt der op, men det sidste stykke var stejlt.

Udsigten fra passet var grå. Disen lå tungt. Vi gik hurtigt henne over toppen, som et par steder havde fine gangbroer af træ. Der var koldt.

Efter tre kilometer passerede vi Mingha Bivvy. Der stod et par vandresko under halvtaget, så der lå sikkert en og sov i den lille hytte.

Vi fortsatte nedad. Stien fulgte overvejende Mingha River. Der var dog et stykke, hvor den drejede i retning af Dudley Knob for at undgå en kløft nede ved floden. Det betød, at stien kravlede opad en god bid og så nedad igen.

Da vi kom tilbage ved flodbredden begyndte det langsomt at klare op. Det så fantastisk flot ud. Solens stråler skar flotte mønstre i disen.

Lea og jeg stoppede flere gange for at følge med i udviklingen i skyerne på bjergskråningen.

Klokken ti havde vi sh73 inden for synsvidde og et skilt erklærede, at der var 30 minutters gang til Greyneys Shelter, som var dagens mål. Greyneys Shelter er en rasteplads på sh73. Her fra tomlede vi ind til byen Arthurs Pass, som lå seks kilometer væk, men uden for Te Araroas rute.

Vi var heldige at få et lift inden for kort tid. I Arthurs Pass gik Lea og jeg ind på en café. Becky skulle mødes med sine forældre. Jeg bestilte den største morgenmad på menukortet og tømte tallerkenen uden problemer.

Da jeg gik ud fra caféen bemærkede jeg, at folk tog billeder på den anden side af vejen. Det var en Kea, som er en truet papegøje, der trives i alpine områder. Fuglen er intelligent og nysgerrig. Den er berygtet for at stjæle ‘hvad som helst’. I dag er arten fredet, men fuglen er sikkert ikke lige populær hos alle. Den er altædende og har næb og klør, som kan splitte det meste ad.

Jeg havde ugen før lavet en aftale om at låne en lille hytte i Arthurs Pass. Det viste sig at være en god ide, for al budgetovernatning var optaget. Jeg kontaktede min vært og fik nogle instruktioner. Lea og jeg fandt den rette sti og gik ud til hytten, som ligger lige ud til Bealey River.

Her er dejligt. Hytten minder om et koloihavehus. Den eneste ulempe er jernbanen i forhaven. Vi håber, at godstogene holder fri om natten.

Vi gik fra 1) Goat Pass Hut til 2) Greyneys Shelter og tomlede ind til 3) Arthurs Pass.