Lørdag den 22. februar 2025

I morges var jeg klar til at blive kørt tilbage til ruten. Jeg havde bestilt shuttlebus til det sted, hvor jeg forlod ruten i torsdags. Da jeg blev sat af havde madvognen allerede åbent. Jeg gik ind og drak en kop kaffe og købte en ostebolle til turen.

Himlen så skummel ud, da jeg gik op ad Princhester Road mod Lower Princhester Hut, men faktisk holdte det tørt hele dagen. De første seks kilometer til hytten gik mellem marker med køer og får. Det var en passende nem opvarmning.

Efter Lower Princhester Hut blev ruten mere udfordrende. Turen gik gennem Takitimu Forest og op mod en saddel. Stien var på visse steder stejl, mudret eller beskadiget. Det gik fint, men ikke vældig hurtigt.

På turen op var der på et tidspunkt udsigt til en bakketop i nærheden. Den var indhyldet i dis. Det forklarede, hvorfor den sti, som jeg gik på blev mere og mere mudret, selvom jeg kom højere og højere op. Her kom fugten sikkert fra disen.

Efter sadlen gik det nedad igen. De første to kilometer gik stien gennem skoven. Så kom jeg til et mere åbent landskab, hvor jeg fulgte afmærkninger på pæle. Den første del var fornuftig, men der kom sektioner med mudder og med dynd. Græsset gav efter, når jeg trådte på det og nogle steder sank jeg i med hele foden. Der var flere små vandløb gemt i græsset. Det gik langsomt fremad.

Der var mange fugle på turen i dag. De sidste timer var der også mange sommerfugle. Det var hyggeligt.

Jeg ankom til Aparima Hut klokken kvart i fire. Her er faktisk to hytter. Den ene er ret udtjent. Der var ankommet fire vandrere, da jeg kom, så jeg fik en seng i den nyeste hytte. Det er praktisk at være indenfor, men her er irriterende mange sandfluer.