Torsdag den 30. januar 2025
Der var fornøjeligt at iagttage keaernes luftakrobatik. Der var knap så morsomt, da de blev trætte af den leg og landede på vores skråning. Et par stykker af dem fattede interesse for mit og naboens telt. De hoppede rundt uden for teltet og bed og hev i telt og barduner. Det var ret stressede, fordi en kea kan ødelægge et telt i løbet af ingen tid. De har et stærkt næb og kæmpe kløer. De morede sig helt til klokken elleve og klokken fire om morgenen var de klar igen. Der røg den nattesøvn!
Godmorgen til fredsforstyrrerne
Om morgenen sad der en kea på taget og flere fugle ude i græsset. Da jeg forlod stedet sad der en TA’er og tog billeder af en flok på cirka ti fugle.
Dagens første mål var Stone Hut. DOC estimerede turen til 5 timer. Vejret var godt og benene må have været gode for det tog mig under fire timer. Da jeg ankom vinkede jeg til et par kendte ansigter, som var på vej videre.
Jeg holdte en kort pause og da næste hytte kun var to timer væk, så var det bare med at komme afsted. Terrænet var stenede bakker med den skarpe tussock græs. Af og til passerede jeg en vandstrøm.
Turen til Royal Hut gik også hurtigere end forventet. Da jeg ankom til hytten var der en håndfuld vandrere, som holdte pause. Jeg satte mig hos dem. Det var stadig tidligt og vejret var perfekt til at gå over Stag Saddle. Jeg havde egentlig tænkt mig at overnatte i Royal Hut, men jeg besluttede mig for at fortsætte. Det er vigtigt at have godt vejr på toppen af Stag Saddle.
Fra hytten krydsede jeg Bush Stream og så gik det opad i næsten to timer. Det sidste stykke var temmelig stejlt.
På toppen af bakken krydsede jeg et fladt stykke. Der var en ring af sten, som markerede sadlen. Der var mobilsignal på sadlen, så der sad selvfølgelig en TA’er.
Jeg tog jakken på og satte mig. Jeg postede et par billeder og bestilte en teltplads i Tekapo.
Nu var det tid til at nyde udsigten. Jeg kunne se ned i dalen foran mig og jeg kunne se Beuzenberg Peak lige til højre for mig. Med sine 2070 meter er den top lige en tand højere end Te Araroa, som fortsatte på bjergkammen lige foran Beuzenberg Peak. Te Araroa går faktisk højere op end 1925 meter på det stykke, som er på bjergkammen. Skiltet skyldes, at kammen ikke altid har været den officielle rute, men et alternativ til en lavere rute.
Jeg kunne se stien (Te Araroa), som førte op mod kammen på skråningen til højre for mig. For at komme der over skulle jeg hen over et område med store sten.
Jeg satte kursen mod stien. Så snart jeg var væk fra sadlen forsvandt vinden igen. Det var flot solskinsvejr.
Jeg fortsatte ad stien på skråningen og kom ud på kammen, hvor der var udsigt til begge sider. Det var helt vildt flot!
På den anden side af floden kunne jeg se bjergene med sne på. Det største bjerg var Mount Cook. Jeg var helt solgt!
Turen fortsatte cirka fem kilometer oppe på kammen. Det var imponerende. På min venstre side kunne jeg se ned i dalen, som var langt væk.
Omkring klokken halv seks var benene ved at være møre. Der dukkede et skilt op, som viste, at der var 50 minutter til Camp Stream Hut.
Jeg havde mødt flere NOBO’s på turen. Blandt andre et ægtepar, som fortalte, at de havde mødt rekord mange SOBO’s i løbet af dagen. Jeg regnede derfor med at hytten var proppet. Jeg ville alligevel gerne nå til hytten, fordi den næste dag ville blive for lang, hvis jeg stoppede tidligere.
Det gik mærkbart nedad efter skiltet. Jeg ankom til hytten klokken kvart i syv og kunne til min undren konstatere, at der var en ledig underkøje. Det gjorde landingen lidt lettere.
Det var en lille kompakt hytte, men vi var kun fire overnattende og to i telte uden for.
Vi var alle trætte og hytten blev stille tidligt. Jeg kunne høre dyr uden for om natten. Det kunne være rådyr eller store geder at dømme efter lyden.
Det havde været en enestående dag. Det kan ikke undre at Stag Saddle er nogle TA’eres favorit dag.
