Fredag den 7. marts 2025
Jeg må simpelthen dele den her flyvetur med jer!
I dag var det tid til at sige farvel til det fine vandrehjem i Oban på Steward Island. Det var et godt sted at overnatte.
Jeg havde købt en billet med Steward Island Flights fra Oban til Invercargill. Den kostede det samme som en billet med båd og bus (610 kroner).
Det var super nemt. Jeg gik hundrede meter ned af gaden og checke ind hos flyselskabet. De ville ikke se legitimation eller noget andet pjat. Damen bag skranken kiggede på mig og spurgte, om jeg var Ana!
Vi var ni passagerer, som steg på en minibus med den indchekede bagage i en anhænger. Bussen kørte op til landingsbanen på en bakke. Der holdte vi i fem minutter og så landede det lille fly.
Passagererne steg af og vi steg på. Da vi kom ind og sidde i flyet begyndte jeg at forstå, hvordan de kunne få en forretning ud af at flyve med ni passagerer. Vi sad helt tæt. Jeg har aldrig før været i så lille et fly.
Piloten gav en kort briefing og så fløj vi.
Flyveturen gik hurtigt og uden problemer. I Invercargill tog en mand bagagen ud og gav os den ude ved flyet. Tak for turen!
Jeg gik ind til Invercargill og på turen passerede det sted, hvor TA’erne drejer af. Jeg så faktisk en rygsæk forsvinde i den retning. I dag fortsatte jeg lige ud og gik ind til centrum. Byen virkede grå og trist og jeg havde store problemer med at finde en hæderlig café. Mit overnatningssted er til gengæld dejligt. Det er et hostel, som er indrettet i en villa. Her er fint og rent og god service.
I morgen går jeg tilbage til lufthavnen og flyver til Wellington med et flyskift i Christchurch. Søndag tager jeg bussen til Waikanae og der fra har jeg lovning på et lift op til det sted, hvor jeg måtte opgive at gå op i Tararuas bjergene i december måned. Vi må se, om det lykkes denne gang.
