Mandag den 7. oktober var det blevet tid til at forlade Kaitaia. Det forgik først af en meget stor vej, og så af en mindre og mere behagelig vej. Jeg har vandret mange vejstrækninger, så det generer mig ikke så meget at gå i vejsiden. Jeg kom hurtigt ud mellem grønne marker og bakkede landskaber. Der var roligt det meste af tiden, men der kom et par af de store lastbiler fra træindustrien i området. De lastvogne er simpelthen frygtindgydende.

Dagen gik primært ud på, at blive klar til at tage hul på Reatea Forest Track om tirsdagen.

En del af de vandrere, som skulle i skoven om tirsdagen, valgte at overnatte på Krisna Santuary. Jeg var på besøg på stedet i et par timer, fordi de tilbød et dejligt måltid mad. Bag efter var jeg med på rundvisning. Det var et skønt sted. Grønt, velplejet og roligt.

Jeg valgte at gå et lille stykke højere op ad vejen efter besøget, fordi jeg næste dag ville forsøge at passere skoven i et stræk – på én dag. Det ville kræve alle de lyse timer at klare det, så den mindste smule vundet tid var velkommen.

Jeg var helt alene på den lille Freecamp, som lå på km 136,8.