Lørdag den 8. februar 2025

I morges pakkede jeg sammen i det første dagslys. Det var tid til erobre Breast Hill. Ruten gik bag om hytten og opad i et par timer. Morgenlyset var fantastisk smukt.

Turen til toppen fulgte en forholdsvis god sti gennem et åbent område. Der var ni kilometer til toppen og en stigning på 500 højdemeter.

Solen nåede mig tidligt i dag. Det blæste og jeg måtte lyne vindjakken.

På toppen af Breast Hill (1578m.o.h.) mødte jeg en håndfuld TA’ere. Nogle af dem havde jeg hilst på undervejs. Udsigten fra toppen var flot. Vi kunne se det meste af Lake Hawea og bjergene rundt om os.

Efter toppen skulle vi af med højdemeterne igen. Det gik langsomt nedad indtil Pakituhi Hut. Jeg gik ikke ind til hytten, men fortsatte nedad. Efter hytten kom der en strækning med et fald på 950 højdemeter. Det er en god sjat, skulle jeg hilse fra mine knæ og sige.

Udsigten var imponerende. Landskaberne var maleriske.

Stien var håndterbar på 90% af nedstigningen. De sidste 10% var korte stykker, som krævede koncentration. Den nederste tredjedel var en zig-zag sti, som på det tidspunkt føltes som luksus.

Ved foden af bakken drejede jeg ud på en støvet grusvej, som fulgte søbredden. Efter et kort stykke drejede jeg af og gik ad Gladstone Track langs søen og ind til byen. Det var en cykel- og gangsti med en behagelig grusbelægning.

Benene var trætte, men venlige mennesker havde placeret et par bænke ved stien. Jeg holdte en lille pause et par gange.

Lake Hawea er en sø, men også en lille by. Her er en del huse og lidt indkøbsmuligheder. Efter sigende har hotelejeren gået TA. Hotellet tilbyder gratis camping, hvis man køber et måltid i deres restaurant. Det er er generøst tilbud, som mange TA’ere benytter sig af. Alt andet på hotellet er optaget.

Jeg har taget et tiltrængt brusebad og opdateret dagbogen. Der har også været tid til at spise i restauranten og mødes med de andre TA’ere.

Der er stadig ikke kommet nogen officiel udmelding om dødsfaldet.