Teltpladsen var vidunderligt stille ved sovetid i går. Men der er altid en slange i paradis. I nat var det to vandrere, som slog telt op i nærheden af mig klokken to i nat. De havde kraftige pandelygter og jeg følte mig som hensat til et fodboldstadion. Da de var færdige, var jeg så irriteret, at det kneb med at genfinde roen.
I morges tog jeg det stille og roligt. Jeg drak kaffe og nød udsigten. Længe. Hen af klokken halv elleve var jeg klar til at gå.
Lige uden for pladsen var der skiltet til Lake Ohau Alpine Village. Det lignede mest en lille klynge huse. Jeg skulle dog ikke den vej, men ud langs søbredden.
Der var en lille sti, som fulgte vandet et par kilometer. Det gik op for mig, at lodgen kun var syv kilometer væk. Det blev en nem tur.
Jeg kom til det sted, hvor Te Araroa drejede væk fra søen. Lodgen ligger uden for ruten, så jeg fortsatte fire kilometer længere ad vejen ved søbredden.
Klokken tolv var jeg fremme ved Lake Ohau Lodge. Det så indbydende ud.
Mit værelse var klar og baren havde åbent for frokostservering. Jeg drak kaffe og guffede en stabel lækre små sprøde sandwich. Det var skønt.
Jeg sad på den store terrasse med udsigt til søen. Der var en del cyklister på besøg. Lodgen har et samarbejde med en cykeludlejer og den ligger direkte på Alps to Ocean cykelrute.
Mit værelse er fint, men jeg er booket for sent til at få den gode udsigt. Mindre kan også gøre det. Eftermiddagen er gået med oprydning i rygsækken og forberedelse til de næste sektioner. Der kommer et par travle byer, hvor det nok er bedst at booke logi på forhånd.
Jeg slapper af i skyggen på mit værelse. Der er varslet høj varme igen i dag. Jeg befinder mig i Canterbury tæt på grænsen til Otago.
Lodgen serverer en trerettes menu klokken syv. Den glæder jeg mig til.
