Udsigten var flot i går aftes, men i morges slog den alle rekorder. Jeg var tidligt oppe og klar til en lang dag.

Først afdeling var tretten kilometer ad cykelruten til byen Twizel. Der var dejlig køligt og helt stille på stierne i morges.

Der kom et stykke med nåletræsskov og bag efter et stort fladt område. En god del af stien var anlagt på forsyningsselskabets jord. Alle var velkomne så længe man fulgte de henstillinger, som der var skiltet med.

Da jeg nærmede mig Twizel gik jeg tæt forbi en lille landingsbane. Der blev fløjet og sprunget i faldskærm. Det så dejligt ud.

Det blev til en meget lang pause i Twizel. Jeg bestilte morgenmad på en café, hvor kokken åbenbart ikke var mødt endnu. Mens jeg ventede på maden nåede jeg på apoteket, hos isenkræmmeren efter en ny gas, i en Outdoor butik og i supermarkedet. Der var helt skørt. Der har nok været en anden kunde, som blev træt af at vente, for da jeg var halvvejs gennem mine spejlæg kom tjeneren og tilbød mig en ekstra portion uden beregning. Den sagde jeg selvfølgelig ja tak til.

Twizel så ud til at være en hyggelig by. Der var et centralt torv med butikker hele vejen rundt.

Jeg forlod byen ad en lille sti, som gik parallelt med vejen. Stien førte mig til Lake Ruataniwha. Her drejede Te Araroa af og fortsatte langs søens sydlige langside.

Inden jeg drejende var jeg lige inde og kigge hos High Country Salmon – restaurant og butik. Der er en del laksefarme i området. Produkterne markedsføres som ‘High Country Salmon’ og det gik åbenbart rent ind hos asiaterne. Der var mange asiatiske gæster og skilte med ‘Godt (kinesisk) Nytår’ på døren.

Fra laksebutikken var der fem kilometer til den anden ende af Lake Ruataniwha. Turen gik ad en ujævn grusvej, som fortsatte yderligere ti kilometer langs Ōhau River til Lake Ōhau. Det blev varmere og varmere og der var ikke meget skygge på turen. Jeg holdte flere pauser, hvor jeg satte mig i skyggen og drak vand.

Jeg måtte finde et sted og kravle ned til floden og fylde vandflaskerne. Det var vigtigt at have rigeligt med vand.

Lidt efter klokken fire var jeg nået til Lake Ōhau. Her fulgte Te Araroa igen cykelruten. Jeg kogte. Der var stadig mere end ti kilometer til dagens mål. Jeg overvejede en badetur.

Søen så dejlig ud, men det var ikke så let at komme ned til vandet. Det var tæt bevoksning og mange sten i vandkanten.

Efter cirka tre kilometer var jeg heldig. Der var en stenet strand, som jeg kunne komme ned til. På stranden stod der et stort træ, som gav skygge. Lige der havde venlige sjæle ryddet en passage ud i vandet, så man kunne undgå sten. Hvor dejligt!

Vandet var dejligt og jeg følte mig behageligt kølet af. Nu kunne jeg fortsætte.

Da jeg havde gået et kort stykke blev jeg overhalet af dagens eneste cyklister. Det viste sig at være et par TA’ere, som jeg kendte. De havde lejet cykler og besluttet at tage turen fra Lake Tekapo til Ōhau Lodge på én dag. De ville tage en fridag på lodgen i morgen, så jeg regner med at møde dem igen i morgen.

Jeg manglede stadig syv kilometer. Afkølingen virkede fint den første halve time, men jeg blev hurtigt varm igen. Der skulle flere pauser i skyggen til før jeg nåede frem til campingpladsen.

Lake Middleton Campsite er en fin teltplads. Den ligger ved den lille sø Lake Middleton, som ligger tæt på Lake Ōhau. Der er lige plads til en vej mellem de to søer.

De eneste faciliteter er en lille bygning med vandskyllende toiletter og en vandhane. Vandet skal filtreres, men det er lettere at hente vand ved en hane end i søen.

Jeg ankom kvart over syv. Jeg hentede vand, satte teltet op og lavede aftensmad. Inden maden var færdig forsvandt solen ned bag et bjerg. I løbet af kort tid skiftede temperaturen mærkbart. Nu måtte jeg tage både trøje og vindjakke på.

Jeg er træt. Mit telt står et dejligt sted. Her er helt roligt nu. Jeg satser på en god nattesøvn. I morgen behøver jeg ikke at stå op klokken 5:20. Mit næste logi er kun elleve kilometer væk.