Der var livligt på campingpladsen i går aftes. Der var glade gæster i hytterne over os. De gik ikke i seng klokken otte! Jeg sov med ørepropperne i, hvilket jeg sjældent gør. Natten blev urolig og klokken halv fem gik jeg op i køkkenet og spiste morgenmad. Bag efter var der lyst nok til, at jeg kunne pakke mit grej.

Klokken kvart over seks tog jeg hul på dagens marathon+. Først skulle jeg ind til byen og videre ud forbi skolen og rådhuset. I det kvarter lå der en del almindelige huse, men også flere udlejningshuse. Byens sidste hus var en lodge. Det må være en by med rigtig mange feriegæster.

Te Araroa fulgte cykelruten ‘Alps 2 Ocean Cycle Trail’ det meste af dagen. Efter Lake Tekapo følger cykelruten Tekapo Canal, så det var en meget enkel ruteføring i dag.

Jeg stødte til cykelruten i byens udkant. Her lå Tekapo A Power Station. Det så ud til, at atomkraftværket brugte vandet fra Tekapo River til afkøling. Bag efter blev vandet ledt ud i kanalen.

De første syv kilometer havde jeg floden på min højre side og kanalen på min venstre side. Der var morgenfriske folk med fiskestænger.

Ved halv ni tiden kom jeg til et sted, hvor vejen var spærret for biler. Vi måtte heldigvis gerne passere.

Omtrent samtidig begyndte de første cyklister at passere mig. De kom enkeltvis eller i små grupper. En del af dem kendte jeg på forhånd.

Jeg mødte kun én anden TA’er, som var til fods. Han overhalede mig i et rasende tempo.

Klokken tolv var jeg nået til et sted, hvor cyklerne skulle fortsætte langs kanalen, selvom Te Araroa drejede ind på en sti til venstre.

Stien fulgte et hjulspor, som førte mig til en mere defineret markvej. Sporet var bredt nok til, at det var nemt at gå i.

Efter otte kilometer passerede jeg en lille teltplads. Det så faktisk hyggeligt ud, men jeg ville gerne nå længere i dag. Jeg har booket et værelse på en lodge til på tirsdag, så jeg vil gerne have en kort tur den dag.

Jeg holdte en pause og hvilede fødderne, som føltes trætte. Det havde været overskyet om formiddagen, men nu var det blevet anstrengende varmt. To kilometer senere kunne jeg se Lake Pūkaki. Den var lige så flot blå som de andre søer i området.

Stien gik ud til søen og fangede kort efter cykelstien igen. Det var godt, for der var heftig biltrafik på den lille kystvej.

Søen var flot og på den anden side lå Mount Cook. Vinklen til bjerget havde ændret sig lidt siden sidst, men det så stadig imponerede ud.

Dagens sidste anstrengelse var ti kilometer langs søen. Det var varmt og støvet. Jeg passerede en del strande og badegæster. Jeg gik ned på en strand for at hente vand i søen. Jeg filtrerede det og gav det også en vandrensningstablet. Det føltes lidt sært at drikke vand, som andre badede i.

Klokken kvart over fem nærmede jeg mig dagens mål. Det er et camping område, som er forbeholdt selvforsynende køretøjer.

Normalt er teltslagning ikke tilladt, men Te Araroa har særstatus. Stedet står på listen over teltpladser, som er inkluderet i mit trailpas.

Det var ikke helt nemt at se, hvor det oplagte sted til et telt var. Jeg valgte en bakketop i nærheden af de offentlige toiletter.

Jeg var træt og orkede ikke at afsøge hele området. Jeg har slået lejr og spist aftensmad. Det blev også til en soppetur. Jeg havde gerne hoppet helt i, men mine bare fødder kunne ikke lide at gå på stenene på stranden.