Camping ved Manuka Hut
Mandag den 27. januar 2025

Det blæste meget i nat. Vinden drejede og drillede min lille villa. Jeg sov lidt uroligt. Det var meget koldt og jeg var lidt bekymret for, hvordan vejret ville blive i dag. Det regnede jævnligt i aftes og i nat og jeg tørrede løbende lidt vand op her og der inde i teltet. Behovet for udskiftning af mit gamle MSR Hubba HP blev lige lovlig tydeligt i det barske vejr.

Jeg vågnede tidligt og spiste lidt mad. Mine venner i de to andre telte lod ikke til at røre på sig. Omkring klokken otte skiftede jeg tøj og gjorde klar til at pakke. Inden jeg var færdig begyndte det at regne igen. Jeg besluttede mig for at kravle tilbage i soveposen. Jeg skulle gå et par timer i en flod og det kunne blive koldt nok uden at jeg var våd af regn samtidig.
Klokken halv ti var regnen stilnet af. Vi pakkede og gik op i hytten og spiste morgenmad. De fleste, som havde overnattet i hytten, var allerede gået og de sidste forlod hytten, da vi kom.
Der var kommet sne på bjergtoppene rundt om os i løbet af natten. Det så flot ud, men varslede kulde.

Vandredagen startede med en kort tur op over en bakke og ned til Round Hill Creek. Ruten fulgte floden de næste par timer.

Ruten var sporadisk afmærket og vi valgte selv, hvor i kløften vi ville gå. Floden kunne man ikke undgå. Det var nødvendigt at krydse den mange gange. En TA’er havde talt 60 flodkrydsninger på den strækning. Det passede nok meget godt. Ind i mellem gik vi et stykke i floden. Jeg fulgtes med Jenny og Liam. Det var dejlig at have selskab.

Den første time var vandet iskoldt. Fødderne gjorde ondt og det var svært at forestille sig, at vi skulle gå 8 timer før vi kunne varme fødderne. Jeg sendte en venlig tanke til dem, som var startet klokken seks og som oven i det kolde flodvand havde fået et stort regnskyl.
Efter en times tid føltes det som om, at fødderne var lidt varmere. Efter to timer kom der en lille haglbyge og på turen op mod toppen lå der små bunker sne på stien. Varmt var det ikke. Vejrudsigten havde lovet maksimalt 13 grader.

Efter tre timer var vi på Clent Hills Saddle, hvor solen skinnede. Vi holdte en frokostpause I læ og med fantastisk udsigt.

Turen op havde været flot, men også krævende. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at holde samme tempo som Jenny og Liam. Det gik nogenlunde i floden, men på stigningen måtte jeg slippe dem. De var for for hurtige.

Jeg forlod sadlen før de andre. Jeg tænkte, at de hurtigt ville overhale mig. De gjorde de ikke. Da jeg ankom til Manuka Hut lidt over fem, var de stadig bag mig.

Vi har aftalt, at vi mødes på vores overnatningssted i morgen tirsdag. Onsdag morgen skal vi igen køre sammen i en shuttlebus rundt om en stor flod. I dag går de nok lidt længere end mig, fordi de vil have tid til en detour op på et bjerg i morgen. Jeg holder mig til TA og glæder mig til et par fritimer på lodgen i morgen.

Efter Clent Hills Saddle gik ruten hen over en bjergside og ind i et område med stikkende planter. Det gentog sig tre gange før ruten gik mere brat nedad. Der var flere steder, hvor stien var mudret og glat.

Længere nede fladede ruten ud og fulgte et hjuldpor. Der kom jeg hurtigere fremad.

Det blæste i dag. Manuka Hut ligger gemt  af vejen et sted, hvor der er mere læ. Jeg har slået teltet op igen. Hytten er fuld, og her er dejligt at campere. Jeg har luftet og tørret mig grej og alt tyder på en behagelig nat uden regn.

Det har været en dejlig vandredag i fantastiske omgivelser. Vejret har været langt bedre vejr end frygtet.