Museets første daglige guidede tur var klokken 10, så jeg tog det roligt søndag morgen den 13. oktober. Mine vandrevenner havde inviteret mig på æg og bacon, så da jeg var færdig med müslien, var det tid til et festmåltid. Sandwichen smagte fantastisk og den lå godt i maven det meste af dagen.

Efter halvanden kilometer vandring tilbage til museet, var jeg klar til besøget. Jeg mødte Sara, som var blevet i Kerikeri. Om morgenen havde hun fået et lift ud på den anden side af den lukkede skovsti. Besøget på The Treaty Grounds museum kostede med rabat 56 NZD, men det var alle pengene værd. Museet fortæller historien om nationens tilblivelse.

Jeg var der i 5 timer, så kunne mit hoved ikke rumme mere, og da jeg havde booket hytte i Orongo Bay, var det tid til at komme afsted.

Jeg var ret vild med bådene. Der var en video, som viste, at det er blevet en stor sport i moderne tid at ro i waka. Det kunne have været fedt at være med til. Begejstringen var stor, da jeg ved passagen af Waitangi Bridge stødte på et rohold på tur. Med sang og det hele. Jeg optog en video, som jeg har lagt på Facebook.

Jeg fortsatte forbi campingpladsen og rundede supermarkedet. Gik et par kilometer langs vandet til Paihia Wharf, hvor jeg tog båden til Russel. I Paihia og Russel lurede alverdens fristelser, men jeg undslap. Fem kilometer mod syd tjekkede jeg ind hos Orongo Bay Holiday Park. Det var en fredelig plads med vægt på naturen. Om natten var jeg ude og kigge efter kiwi fugle. Det var klart og flot. Måneskin og masser af stjerner. Men ingen kiwi. (De blev dog set klokken 6, men desværre ikke af mig.)

Jeg var også et bestemt sted henne og fodre gråspurve! Der skulle være Waka fugle på skråningen. De kom desværre ikke frem, men spurvene havde en fest! Der foregik noget arbejde ved svømmepølen længere nede. Måske støjede det for meget.

Mandag morgen besluttede jeg mig for at forlænge opholdet med 1 dag. Jeg skulle blandt andet have indhentet de forsømte dage i denne dagbog.