Jeg glemte en detalje fra Palmerston. Der blev løftet på rygsækken, da vi forlod vores værter i Palmerston forleden.

Nogle af TA’erne havde pakket rygsækken, så de kunne tage hele strækket gennem skoven og over Tararuas bjergene. Hvor mange dages mad, der var tale om afhang af, hvor lange etaper man påtænkte at gå, og hvor mange ekstra dage i Tararuas man dækkede sig ind for. Det er ikke usædvanligt, at man må vente på at vejret klarer op før man fortsætter fra en hytte i højderne.

Noterne angiver, at man skal købe mad til 7-9 dage, hvis man ikke vil forlade ruten for at købe mad eller eventuelt sende en pakke til f.eks. Outdoorcenteret, som jeg besøgte i dag.

Svaret på ‘hvor mange dage har du mad til’ toppede med svaret ’12’ hos en af de engelske piger. Hun toppede også på vægten med en rygsæk, der vejede 22 kilo.

Min rygsæk vejede 15,8 kilo. Jeg havde cirka 2,5 liter vand og det absolutte minimum af mad til at klare hele strækningen. Jeg havde købt mad i forhold til, at vejrudsigten tydede på, at turen over Tararuas skulle klares på tre dage, hvis det overhovedet blev muligt at passere. Det var mit indtryk, at der kom dårligt vejr i slutningen af perioden, hvis jeg var langsommere end det. Turen over Tararuas tager 3-6 hårde vandredage.

Jeg kommer ikke op i Tararuas i morgen, så jeg er godt tilfreds med, at jeg ikke købte for vildt ind.

Mit regneark før afrejsen viste en basisvægt på cirka 7 kilo. Der til kom vand og mad. Der er desuden hoppet et par bukser og et par handsker ombord undervejs.