Onsdag den 12. marts 2025, Tararuas dag 4 (og 3)

I går (tirsdag) blev vi en ekstra dag i Te Matawai Hut. Der var en lokal vandrer, som frarådede os at gå længere op i bjergene. Han mente, at der ville komme ekstrem vind, så vi tog en fridag. Den var muligvis overflødig, men vi valgte den sikre løsning.

I går eftermiddags kom der først et canadisk par ned fra Nicols Hut, som var den hytte, der ville have været vores destination. De sagde, at det havde blæst på deres tur, men ikke ekstremt. Senere kom der en solovandrer, som ikke lød til at have været generet af vejret. Han var våd, for sidst på dagen regnede det. Regnen fortsatte hele natten og stoppede først i morges.

Corinna og jeg stod tidligt op i dag (onsdag). Vi skulle gå ‘to hytter’ i dag, så vi forventede en dobbelt så lang vandredag, som de forrige dage.

Vi tog regntøjet på og drog ud klokken halv otte. Der var gråt og vådt ude på stierne, men der var ingen kraftig vind. Vi gik overvejede af en smal og snoet skovsti, som var våd og til tider mudret. Et par steder gik stien ud gennem mere åbent terræn. Der var mange højdemeter, som skulle erobres og det gik langsomt.

Efter et par timer klarede vejret op. Himlen lige over os blev blå og en overgang havde vi flot udsigt over bjerge, marker og ud til havet.

Efter knap fem timer var vi nået til den lille Dracophyllum Hut. Vi holdte en pause og spiste lidt mad.

Da vi fortsatte turen trak skyerne igen sammen over os. Der kom en regnbyge og et par vindstød, men rigtig alvorligt blev det heldigvis ikke. Vi kom højt op et par gange, men nu var udsigten kun grå skyer.

Klokken halv fem nåede vi frem til Nicols Hut. Vi blev venligt modtaget af Graham, som alle vi havde mødt, havde fortalt historier om. Han er en venlig og snaksaglig personlighed.

Graham havde overnattet i hytten i flere dage, mens han havde jaget i området. Han havde pakket alt sit grej og gjort hytten ren. Han havde været klar til at blive hentet af en helikopter siden klokken ti om formiddagen. Der havde været en helikopter tæt på hytte, men den var fløjet væk igen. Han vidste ikke hvorfor.
Graham tændte op i brændeovnen for os, hvilket vi var lykkelige for. I løbet af en times tid opgav han at komme afsted i dag og kom ind i hytten. Han fortalte om løst og fast, holdte brændeovnen kørende og sang et par sange for os.
Tidligt på aftenen dukkede der en nordgående vandrer op. Han havde tilbragt den forrige nat i sit telt på en bjergkam, fordi det blæste så meget, at han ikke kunne gå længere. Måske var det råd, som vi havde fået alligevel ikke så skørt.