Det har været en usædvanlig, men dejlig dag. Da jeg vågnede i morges var alt tørt! Ingen regn, ingen dug og ingen kondens. Det hele var lige til at pakke ned i rygsækken. En fornøjelse. Jeg var tidligt oppe, så der var tid til kaffe, müsli og hårdkogte æg, hvilket også var lidt ud over det sædvanlige.

Kvart i otte var jeg klar til at sætte kursen ned mod den fine bro. Den var jeg ret forelsket i. Jeg blev overhalet af en kondiløber på broen. Hun var heldigvis slank, for ellers var det nok ikke lykkedes hende at komme forbi mig og min rygsæk.

På den anden side af broen måtte jeg sande, at der var for højvandet til, at jeg kunne følge kyststien. Der var heldigvis et alternativ, som førte længere ind i landet.

Dagens etape var først en halvdel på de skønneste stier, og så en halvdel på asfaltvej. Den første del var selvfølgelig langt den flotteste.

Jeg tog en lille afstikker ud til et monument på en pynt. Der fra var udsigten til kysten helt i top. Jeg var også nede ved Sandy Beach, som var dagens eneste strandmulighed. Der var gode bænke, hvilket er en sjældenhed ude på ruten.

Ved ankomsten til Ngunguru mødte jeg de fire andre TA’ere, som jeg har set de sidste par dage. Vi hang ud ved et bord foran take-away’en, som ingen vandrer går forbi uden at fylde maven. Der lå også en butik, så det var rent slaraffenland.

Vi skulle alle overnatte i Ngunguru, fordi den mand, som skal sejle os over floden, var optaget af andre ting i dag. Tre af vandrerne ventede på et lift ud til en dame, som bor uden for den lille by, som vi er i. Nummer fire skulle overnatte i haven hos en lokal beboer, og jeg selv skulle længere ned af hovedgaden til en aftale, som jeg havde lidt svært ved at se for mig. Jeg havde via Facebook fået lov til at slå mit telt op ved siden af en caravan og et “dogfly’.

Da jeg havde spist og shoppet gik turen videre langs floden. Det var tydeligvis lavvandet. Der var flot.

Lidt længere henne ad vejen blev jeg tiltalt ved navn af en herre med to hunde. Det var Rob, som min vært hedder. Vi fulgtes ad og stoppede ved den bagerbod, som besøger byen hver fredag. Det er det lækreste brød jeg har set i New Zealand. Rob fortalte, at damen kommer kørende fra Auckland hver fredag.

Det viste sig, at Rob er på besøg i byen. Han er medlem af en camperorganisation, som giver ham mulighed for at overnatte på pladsen bag medborgerhuset. Han har holdt der i 10 dage, fordi hans datter bor i byen. Pladsen er kun for campere med egne faciliteter, men han mente, at jeg kunne være hans gæst. Nu ligger jeg i mit telt, som er slået op ved siden af hundenes flotte logi. En stor rød tarp med hundekurve og liggeunderlag. Toiletbesøg foregår på de nydelige offentlige toiletter henne ad gaden.

Vi har siddet under halvtaget ved campingvognen i flere timer, og talt om TA og meget andet. Rob og hans kone har ofte TA’ere overnattende i deres hjem i Wellingtonområdet. Jeg har simpelthen mødt min første trailengel. Han ved mere om ruten end jeg gør. Han inviterede på aftensmad, og vi gik en aftentur ned til vandet med hundene. Området er super fint.

Godnat fra km 347.