Mandag den 23. december 2024

Jeg stod tidligt op og nussede lidt rundt i min lille hybel. Til morgenmad spiste jeg et hårdkogt æg og en croissant med salat, æg og bacon, som jeg havde købt i går. Det var langt over daglig standard.

Vejret var flot. Solen skinnede fra morgenstunden, hvilket altid har en gavnlig indflydelse på humøret.

På vej ud fra campingpladsen fik jeg en snak med to TA’ere, som også skulle til Nelson i dag. De ville forsøge at tomle fra Havelock. I Nelson skulle de bo hos en trailengel, som ikke selv var hjemme. De var via Facebook blevet tilbudt at bo i englens hus i julen.

På vej gennem hovedgaden i Havelock kom jeg forbi museet. Her stod lokomotivet ‘Aunty Sally’, som var fra 1893. Det havde fragtet fældede træstammer til savværket. I følge beskrivelsen var konstruktionen langt fra originalen, da der var udskiftet mange dele gennem tiden. Der var noget dragende ved den solide dame.

Ruten ud af Havelock gik langs vejen et par kilometer. Uden for byen drejede jeg af og fulgte en grusvej de næste ti kilometer. Ruten gik langs Pelorus River, som så flot ud i solskinnet.

Jeg krydsede floden på et sted, hvor løbet var delt i to grene. Det betød, at jeg krydsede den samme flod to gange. Det fandt jeg ud af, da jeg kiggede nærmere på kortet. Først kunne jeg ikke forstå, hvorfor der stod Pelorus River på begge floder.

Dagens sidste anstrengelse var et par timer på Dalton Track. Det var en rute, som gik gennem et landbrug. Underlaget var overvejende knoldet græs af den slags, som køerne græsser på. For hver indhegning skulle jeg over en stele.

Det var blevet rigtig varmt og anstrengelserne fik sveden frem på panden.

Jeg holdte pause flere gange på turen i dag. En af dem brugte jeg på en resultatløs chat med det telefonselskab, som jeg har købt et New Zealandsk sim-kort hos. Den ‘pakke’ jeg købte i lufthavnen dækkede tre måneder, så den udløber snart. Tilsyneladende er SPARKs hotline lige så elendig, som de hotlines vi kender fra teleselskaberne i Danmark.

For enden af den sidste mark gik jeg gennem et par buske og pludselig var jeg i en skov.

Det var en sjov fornemmelse. Ændringen var markant. På marken var der steghedt, men i skoven var der dejlig køligt.

Skovturen var kort og den sluttede med en bro over Rai River.

Floden var flot. Vandet så klart og indbydende ud. Lidt længere henne var der badegæster ved flodbredden.

Nu var jeg i Pelorus Bridge, som hovedsageligt var to parkeringspladser, to campingpladser og et picknickområde.

Min tidsplan passede fint. Jeg købte billet til Nelson online og klokken halv tre steg jeg på den temmelig forsinkede bus til Nelson. Turen tog en time.

I Nelson tjekkede jeg ind på mit hotel. Det så dejligt ud.

Jeg opdagede, at SPARK havde en butik i byen, så den kom højest på min indkøbsseddel. Nu har jeg mobilforbindelse i tre måneder yderligere. Det var dejligt at få den opgave af vejen.

Efter et par timers shopping og mere ‘kontortid’ hoppede jeg i badekarret på hotellet. Det var dejlig afslappende.

Tiden er helt løbet fra mig. Aftensmaden blev yoghurt med müsli. Det var faktisk dejligt. Yoghurt er ikke egnet til rygsækken, så der er langt mellem serveringerne på den her tur.