Lige inden jeg lagde mig til at sove i går kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt, at der var et julearrangement med juletræ og sang et sted i centrum. Jeg var optaget af Richmond Ranges og jeg havde glemt alt om jul.
I morges pakkede jeg igen rygsækken. Denne gang gjorde jeg mig umage for at putte alt det ned i rygsækken, som skulle med videre på vandringen. Jeg var nødt til at vide, om det faktisk kunne være i sækken. Det lykkedes! Det var top på, men regncoveret ville dække åbningen på toppen.
Sådan så den ud inden skoene blev bundet fast på siden, regnfrakken stukket under en strop på toppen og regncoveret trukket over det hele.
Klokken ti var jeg nødt til at tjekke ud fra hotellet. Jeg gik ind mod den tomme bymidte. Alle butikker var lukkede. Jeg havde mest lyst til at komme tilbage på Te Araroa med det samme, men det lod sig ikke gøre. Jeg fandt en bænk og slog mig ned.
Det hostel, som jeg havde booket lod mig heldigvis komme ind i fællesrummene før klokken tolv. Der var stor aktivitet i køkkenet. Der skulle være fællesspisning senere på dagen. Der var ikke skyggen af en TA’er, og jeg følte mig ret malplaceret. Jeg lavede en kop kaffe og gik videre med min planlægning af TA. Jeg nåede at se en del videoer fra Nelson Lakes før mit værelse var klart til indflytning.
Resten af dagen er gået med planlægning og ‘ingenting’. Jeg sprang festlighederne i køkkenet over. Det lignede et stort arrangement. Det er sikkert godt for fysikken at hvile benene, men nu glæder jeg mig til at komme i sving i morgen.
I morges pakkede jeg det mad om, som jeg købte i går. Nu har jeg elleve portioner aftensmad klar til resten af Pelorus River Track og turen over Richmond Ranges.
Resupply er hårdt arbejde og ikke min favorit beskæftigelse. Men mad skal der til!
Jeg havde en aftale med Marianne og Arnold på en café klokken halv ti. Marianne gled i noget affald i Wellington for et par uger siden. Hun brækkede håndleddet, og derfor har de opholdt sig i Nelson i to uger. I dag skulle hun til opfølgning på sygehuset, som heldigvis havde gode nyheder til hende. Der var ikke brug for operation. Det var dejligt at se dem igen, selvom omstændighederne ikke var dem, som vi havde ønsket os. Nu kan de begyndte at planlægge næste fase af deres tur. Marianne har fortsat armen ‘pakket ind’, så der er grænser for, hvilke typer terræn det er forsvarligt at gå i.
Inden cafébesøget lykkedes det mig at finde en ny campinggas til min brænder. Jeg vil gerne starte den næste strækning med en fuld campinggas i rygsækken, så den kan holde hele vejen til den næste by.
Efter cafébesøget var det flyttetid. Julen er en travl tid på hotellerne, og jeg var tvunget til at skifte hotel i dag. Jeg flyttede et par huse ned ad gaden, og jeg var heldig, at de fik ordnet det sådan, at jeg næsten kunne gå fra det ene hotel til det næste.
På vej ud af døren fangede jeg mig selv i spejlet. Det ser jo meget godt ud med den rygsæk, men uden for billedet står der en pose med mad, som på en eller anden måde også skal ned i rygsækken inden jeg forlader Nelson.
Mit nye logi har en vaskemaskine i badeværelset. Det endte med den helt store julevask. Først fik rygsækken en tur og så kom alt mit tøj i maskinen. Det var sommervejr i dag, og det hele tørrede på rekordtid ude på altanen.
Jeg har forlænget opholdet i Nelson med et døgn. I morgen flytter jeg på backpackerhostel. De hoteller, som har ledige værelser i morgen, er alt for dyre. I overmorgen tager jeg bussen tilbage til Pelorus Bridge og fortsætter vandringen. Der går ingen bus i morgen. Den 25. december er alle butikker lukkede. Det er den vigtigste dag i julen på de her kanter, og derfor kører Intercitybussen heller ikke.
Glædelig jul til alle jer i Danmark, som stadig har det meste af den 24. december foran jer. Her slutter den 24. december om mindre end tre timer. Jeg kan lige nå en kop kaffe inden sovetid. Godnat og Glædelig Jul!
Jeg stod tidligt op og nussede lidt rundt i min lille hybel. Til morgenmad spiste jeg et hårdkogt æg og en croissant med salat, æg og bacon, som jeg havde købt i går. Det var langt over daglig standard.
Vejret var flot. Solen skinnede fra morgenstunden, hvilket altid har en gavnlig indflydelse på humøret.
På vej ud fra campingpladsen fik jeg en snak med to TA’ere, som også skulle til Nelson i dag. De ville forsøge at tomle fra Havelock. I Nelson skulle de bo hos en trailengel, som ikke selv var hjemme. De var via Facebook blevet tilbudt at bo i englens hus i julen.
På vej gennem hovedgaden i Havelock kom jeg forbi museet. Her stod lokomotivet ‘Aunty Sally’, som var fra 1893. Det havde fragtet fældede træstammer til savværket. I følge beskrivelsen var konstruktionen langt fra originalen, da der var udskiftet mange dele gennem tiden. Der var noget dragende ved den solide dame.
Ruten ud af Havelock gik langs vejen et par kilometer. Uden for byen drejede jeg af og fulgte en grusvej de næste ti kilometer. Ruten gik langs Pelorus River, som så flot ud i solskinnet.
Jeg krydsede floden på et sted, hvor løbet var delt i to grene. Det betød, at jeg krydsede den samme flod to gange. Det fandt jeg ud af, da jeg kiggede nærmere på kortet. Først kunne jeg ikke forstå, hvorfor der stod Pelorus River på begge floder.
Dagens sidste anstrengelse var et par timer på Dalton Track. Det var en rute, som gik gennem et landbrug. Underlaget var overvejende knoldet græs af den slags, som køerne græsser på. For hver indhegning skulle jeg over en stele.
Det var blevet rigtig varmt og anstrengelserne fik sveden frem på panden.
Jeg holdte pause flere gange på turen i dag. En af dem brugte jeg på en resultatløs chat med det telefonselskab, som jeg har købt et New Zealandsk sim-kort hos. Den ‘pakke’ jeg købte i lufthavnen dækkede tre måneder, så den udløber snart. Tilsyneladende er SPARKs hotline lige så elendig, som de hotlines vi kender fra teleselskaberne i Danmark.
For enden af den sidste mark gik jeg gennem et par buske og pludselig var jeg i en skov.
Det var en sjov fornemmelse. Ændringen var markant. På marken var der steghedt, men i skoven var der dejlig køligt.
Skovturen var kort og den sluttede med en bro over Rai River.
Floden var flot. Vandet så klart og indbydende ud. Lidt længere henne var der badegæster ved flodbredden.
Nu var jeg i Pelorus Bridge, som hovedsageligt var to parkeringspladser, to campingpladser og et picknickområde.
Min tidsplan passede fint. Jeg købte billet til Nelson online og klokken halv tre steg jeg på den temmelig forsinkede bus til Nelson. Turen tog en time.
I Nelson tjekkede jeg ind på mit hotel. Det så dejligt ud.
Hotellet ligger til højre inde bag træerne
Jeg opdagede, at SPARK havde en butik i byen, så den kom højest på min indkøbsseddel. Nu har jeg mobilforbindelse i tre måneder yderligere. Det var dejligt at få den opgave af vejen.
Efter et par timers shopping og mere ‘kontortid’ hoppede jeg i badekarret på hotellet. Det var dejlig afslappende.
Tiden er helt løbet fra mig. Aftensmaden blev yoghurt med müsli. Det var faktisk dejligt. Yoghurt er ikke egnet til rygsækken, så der er langt mellem serveringerne på den her tur.
