Onsdag den 5. marts og torsdag den 6. marts 2025
I går formiddags gik jeg en rundtur til Ryans Creek. Turen gik langs kysten, ind i landet langs med Ryans Creek og tilbage til Oban. Det var en stilfærdig og nem tur.
I går aftes klokken syv var jeg klar til dagens hovedbegivenhed. Jeg havde booket en guidet tur, som startede med halvanden times sejltur og sluttede med en guidet gåtur i mørket. Forhåbningen var, at det ville give mulighed for at se den eftertragtede kiwi og måske en pingvin.
Jeg mødte op på havnen lidt i syv. Det viste sig, at vi var ti gæster, som havde rådighed over hele passagerfærgen, som har 65 siddepladser. Der var en skipper og to guider med på turen.
Vi sejlede fra sted til sted og kiggede efter dyrene. Først bakkede vi ind mod klipperne et sted, hvor der var en hule. Vi var blevet udstyret med hver vores kikkert og jeg var heldig at få et rigtig godt kig på en Fiordland crested penguin før den søgte ind i mørket i hulen. Det var en god start. Jeg havde virkelig ønsket mig at se en vild pingvin.
Næste stop var en strand, hvor vi kiggede efter den lille Blue Pinguin. Den ville desværre ikke vise sig, selvom vi sejlede ind til den samme strand to gange. Det var koldt at holde kikkerten og vi varmede hænderne på kopper med varm kakao.
Der var mere held med de New Zealandske sæler. De lå på klipperne og slappede af.
Søløverne lod sig også gerne beundre. Et par stykker hoppede i vandet og svømmede i retning af os.
Nu var mørket ved at falde på og vi sejlede til det sted, hvor vi skulle kigge efter kiwi.
Vi fik udleveret lygter og kunne låne en ekstra jakke. Det var koldt. Vi gik i gåsegang i stilhed. Der blev signaleret med lygterne. Kiwien er blind, men har en fabelagtig hørelse og en god lugtesans. Den lader sig normalt ikke skræmme af rødt lys.
Vi gik…..og gik. Det føltes som lang tid. Fodspor på en strand, men ingen kiwi.
Optimismen faldt. RØDT LYS! Guiden så en kiwi. Den nussede rundt mellem buskene. Den havde travlt med at søge føde. Det lange næb arbejde uden ophold i skovbunden. Vi var heldige. Alle blev dirigeret i en halvcirkel og kiwien arbejdede videre. Vi iagttog den længe.
Den stoppede et øjeblik, hvis den kom tæt på en sko. Alle var stille og kiwien fortsatte arbejdet. Den var super nuttet.
Efter et stykke tid fortsatte fuglen ind i buskene på den anden side af stien. Vi sagde pænt tak og lod den fortsætte alene.
Da vi kom tilbage på skibet var stemningen naturligvis i top. Det var usædvanligt at få så uforstyrret et kig på en kiwi. Det havde alt i alt været en super god tur.
I dag har jeg været på Ulva Island igen. Jeg havde booket watertaxi til Ulva klokken ni og retur klokken to.
Da jeg kom i land satte jeg kursen direkte mod Boulder Beach, som var det sted, hvor guiden i mandags havde kigget efter søløver. Da jeg nærmede mig nedgangen var jeg lige ved at falde over tre søløver. Først så jeg dem ikke, men pludselig kunne jeg høre en prustelyd. Det var en forholdsvis lille søløve, som lå og sov mellem buskene lige op ad stien. Bag den lå en stor hun med en lille unge gemt under den ene luffe.
Det var super sejt, men de lå meget tæt på stien. Hvis mor-søløve vågnede, når jeg gik forbi, så var jeg nok ikke populær. Søløverne har ry for at kunne være lidt aggressive. Jeg listede forbi og håbede, at der ikke var søløver på stranden, som eventuelt kunne kræve en hurtig tilbagetrækning. Stranden var heldigvis tom.
De næste timer gik jeg rundt på stierne og kiggede efter fugle. Jeg så mange fine fugle, men ingen kiwi.
Hver gang jeg kom til en strand gik jeg en tur langs bevoksningen. Det gav pote ved Sydney Cove. Her lå en gigantisk søløve, som forsøgte at dække sig med sand.
I mine øjne var han kæmpe stor. Da jeg lidt senere så på en informationstavle, at det sker, at der kommer søelefanter ind på stranden, så måtte jeg tilbage og kigge på ham igen. Jeg havde ikke kunnet se hans hoved særlig godt.
Da jeg kom tilbage til stranden havde han flyttet sig tyve meter og nu vendte han hovedet udad. Det var en søløve (se video på Facebook).
Ulva Island var ikke stor, men tiden gik hurtigt. Jeg holdte en kaffepause og hyggede mig gevaldigt.
Inden jeg skulle tilbage med båden slog jeg et smut om Boulder Beach igen. Den lille søløve var vågnet og moslede rundt. Mor drejede sig en kvart omgang og så var der mad! Det var ret vildt at stå så tæt på en diende søløve.
Klokken to sejlede jeg tilbage til Oban. Det var en dejlig tur. Jeg kunne sagtens have brugt mere tid end de cirka 4,5 timer, som jeg var på øen.
Nu gælder det om at blive klar til i morgen. Jeg skal tidligt op og med en flyver til Invercargill på Sydøen klokken 8:30. Jeg skal checke ind nede på havnen i Oban i morgen klokken 7:50. Lørdag flyver jeg videre til Wellington på Nordøen.
