TA, bonus, Te Matawai Hut

Mandag den 10. marts 2025, Tararuas dag 2

I går ankom der en erfaren lokal vandrer til hytten, som vi overnattede i. Han delte gavmildt ud af sin erfaringer. Vi fik en længere snak om vejrudsigten og de muligheder der er i de kommende dage. Vejret bliver formentlig ikke vandrevenligt i morgen og måske heller ikke på onsdag.

Godmorgen fra Waiopehu Hut


Vi er to TA’ere, som krydser Tauruas i sydgående retning og vi har besluttet os for at følges ad. Min nye makker hedder Corinna. Hun er fra Østrig.

Corinna på Twin Peaks


Vi kom frem til, at det bedste for os var at gå til den næste hytte, som var Te Matawai Hut. Her er vi nu. I morgen forventer vi, at det blæser så meget, at vi må blive i hytten. Det blev en kort vandredag på cirka fire og en halv time. Den næste hytte (Dracophyllum Hut) er ganske lille, så det  bedste sted at blæse inde er her. Te Matawai Hut er en ældre hytte, men den er stor.

Te Matawai Hut (man skal rundt om hjørnet for at kunne se, hvor stor den faktisk er)


I dag er vejret fantastisk flot. Det meste af turen gik gennem smuk skov. Vi passerede to toppe på vejen og udsigten var imponerende. Det var en dejlig vandredag. Vi sørgede for at holde et par pauser på turen, da i dag bliver vores bedste dag vejrmæssigt.


Vi har indtaget hytten, luftet tøj, spist frokost osv. Resten bliver ren afslapning. Foreløbigt er vi alene.

Aftensol på bjergskråningen
Facebookinstagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *