Tag-arkiv: Bombay

TA, dag 37, til Mercer (km 695)

Lynley inviterede på morgenmad og delte gavmildt ud af tips om Te Araroa. Det var dejligt at få informationer fra en person, som selv havde gået hele turen. Klokken otte kørte vi tilbage til Bombay, hvor vi blev sat af på ruten.

Dagens første kilometer bragte mig til det sted, hvor ruten over Mount William startede. Det føltes som at komme tilbage til naturen. Pludselig var alt grønt og roligt igen.

Mount William Walkway er etableret på privatejet jord. Bjerget er 373 meter højt og ruten bugtede sig fint rundt og opad i fårefoldene. På toppen var der radioudstyr og en rigtig flot udsigt. Det var en dejlig tur, og jeg mødte flere lokale, som var ude på morgentur.

På den anden side af den store bakke styrede ruten ud mod Statehighway 2. Det var nødvendigt at gå et par kilometer langs den store vej for at komme til den næste fine rute, som var Mangathawhiri River trail.

Efter Sh2 gik ruten ind over et stort landbrug. Der var køer i alle størrelser. Pænt ordnet efter størrelse og køn. På det fjerde billeder her under går der en uendelig række af køer. Måske havde de været forbi malkemaskinen. De så meget målrettede ud.

Den sidste vej på landbruget bragte mig ned til Mangatawhiri River. Her var der kryds-floden-sjov og en lang gåtur i højt græs oppe på et dige.

Der var fint og stille og dejlig varmt. Jeg holdte en pause i græsset, og jeg var tæt på at falde i søvn. Ved slutningen af diget varslede en lastbil, hvordan de næste kilometer ville blive. Det støvede, når de kørte forbi med de store køretøjer læsset med hø.

Dagens eventyr var ikke forbi. Jeg krydsede min første jernbane og lige da jeg ‘klikkede’ for at tage et billede varslede lamperne at toget var på vej. Kiwi Rail!

Dagen sluttede med et snørklet stykke langs Sh1. Ankomsten til Mercer var som at komme ind i en stor motorvejssløjfe. Vi er en del, som camperer bag pubben tæt ved vejene. Der kommer hele tiden nye ansigter. Nogle tomler og andre går langt. Det er et ret mærkværdigt sted at campere, men det fungerer. Byens huse ligger vist længere oppe, men forsyningerne er her.

Det har været en dejlig vandredag og om lidt skal jeg have lammegryde! Jeg er færdig med Auckland sektionen. I morgen tager jeg hul på Waikato.

Dagens rute – fra mit ur

og fra MapsMe

Facebookinstagram

TA, dag 36, til Bombay (km 672)

Det er forbavsende så få billeder jeg har taget i dag. Det skyldes nok, at det har været en dag uden store begivenheder.

Jeg sov godt i villahaven i Conifer Grove i nat. Jeg vidste, at jeg ikke havde travlt i dag, så jeg tog den med ro i morges. Klokken halv ni sagde jeg farvel til mine værter, og drog ud i det gode vejr. Jeg gik et par kilometer ad fine cykel- og gangstier mellem villavejene. Der var mange børn, som var på vej til skole. De havde alle sammen skoleuniform på.

Conifer Grove

Jeg skulle ud på ‘Southern Parth’, som var en kombineret cykel- og gangsti, der løb langs den sydlige motorvej. Belægningen på stien var god, og der blev passet ordentligt på os. Larmen ignorerede jeg. Der var fine udsigter til mangroven og ruten krydsede over vand et par gange. Cykelstierne begyndte for alvor at dukke op i går. Jeg har da også set enkelte cyklister, men der er langt imellem dem.

Ruten bragte mig til den lille by Drury. Jeg gik ind på apoteket og købte en næsespay. Høfeberen har meldt sin ankomst. Pillerne havde jeg allerede anskaffet.

Der lå en café i Drury. Jeg købte lidt mad og en kop kaffe. Desværre var lokalet kedeligt, og der var ikke mulighed for at oplade mobilen. Jeg prøvede derfor også byens anden café, men resultatet var det samme. Der var masser af lækre kager og sandwich og god kaffe, men et trist lokale med halvdårlige stole. Besøget blev kort.

Efter Drury skiftede ruten karakter. De veje, som jeg fulgte, var blevet mindre. Pludselig var jeg i et industrikvarter. Og pludselig var det væk igen.

Jeg var på udkig efter et godt sted at holde en lang pause. Det kom bare ikke, så det blev kun til små stop.

Landskabet var blevet mere kuperet, og ved to-tiden nåede jeg frem til dagens sidste bakke. Den var til gengæld lang. Den førte op til landsbyen Bombay.

Jeg havde en aftale om at overnatte hos en dame, som selv har gået TA. Hun havde advaret mig om, at hun ikke var hjemme før klokken fire eller fem. Jeg var løbet tør for vand, så jeg gik ind til skranken på byens skole. En venlig dame fyldte min flaske med koldt drikkevand.

Dagens værtinde sms’ede og bad mig om at gå ned til serviceområdet ved motorvejen. Det var en kilometer nede af en bakke. Dér ville hun hente os klokken fem. Der var altså andre end mig på vej, og værtinden boede åbenbart ikke i selve Bombay.

Nede i serviceområdet lå der mange butikker. Jeg købte en bakke sushi til aftensmad og noget chokolade til turen i morgen. Efter et stykke tid dukkede der en svensk TA’er op. Det var en af de tre unge mænd, som jeg hilste på i går. Kort efter dukkede en ung englænder op. Ham havde jeg ikke set før. Han gik vist lange dage. Klokken fem ankom værtinden, og vi kørte ud til familiens hus, som ligger ude på landet. I morgen klokken otte kører hun os tilbage til Bombay.

Jeg er installeret i et gæsteværelse i en ekstra bygning på grunden. De unge mænd har fået hver deres værelse i hovedhuset. Værtinden hedder Lynley. Hun har givet mig lidt informationer om de kommende dage på ruten, og vi har snakket lidt om vores oplevelser på TA. Hun er meget engageret i TA. I morgen skal hun hente to vandrere på Pirongia Mountain. Den ene er kommet til skade med knæet, og de skal begge være hos Lynley til de er klar til at vandre igen.

Sådan ser dagens track fra mit ur ud.

Og her kommer MapsMe.

Fra Conifer Grove til Bombay. Fra kilometermærke 651 til 672, men i praksis en gåtur på 25 kilometer.8

Lige nu befinder jeg mig fem kilometer sydvest for Bombay.

Facebookinstagram