Tirsdag den 19. november 2024

[Der er meget få steder på Timber Trail, hvor der er mobilsignal. Indlægget er derfor slået op med to dages forsinkelse.]

Der var dejlig stille på vores lille teltplads i nat. I morges var det koldt. Arnolds inReach meddelte, at det var 10 grader, men føltes som 7 grader. Vi syntes, at det føltes som 5 grader. Jeg huskede at få vanterne på og de langbenede ODLO tights ville ikke af før et par timer senere.

De første tolv kilometer ind til midten af Timber Trail, hvor der ligger tre overnatningsmuligheder, gik hurtigt. Skoven var lige så dejlig som i går.

Jeg var fremme ved Timber Trail Lodge alt for tidligt til pizza klokken 13. Jeg prøvede alligevel at gå ind til Lodgen. Der var helt stille og tillukket. Selv et forsøg på at lokke koden til internettet ud af to gæster slog fejl.

Næste stop blev Camp Epic. Jeg havde set et skilt på vejen, som ud over det forventede glamping og camping også lokkede med ‘meals’ og ‘cold drinks’. Det måtte testes. Her var modtagelsen anderledes venlig. Området så virkelig indbydende ud, og en mand var i gang med rengøring i det store overdækkede udekøkken. I løbet af kort tid var jeg forsynet med en kold cola, en pose spiseklar Chili con carne, som jeg selv kunne varme i en gryde, to æg og noget brød samt koden til internettet.

Jeg havde udsigt til glampingteltene, og det var virkelig fristende at tjekke ind dér. Jeg nøjedes dog med en mere end to timer lange pause før jeg satte kursen mod Mystery Creek. Målet var at nå en tredjedel af Timber Trail igen i dag.

Efter et par kilometer kom jeg til den længste af hængebroerne. Den var smuk og imponerede og knap så urolig som de foregående broer. Ti stjerner til den.

Klokken 17 nåede jeg Mystery Creek. Marianne og Arnold var allerede ved at slå telt op. Vi er igen kun os tre. Fint med mig – men også lidt mærkeligt. I dag har ingen af os mødt nogen af de kendte ansigter, og i det hele taget har vi kun mødt ganske få cyklister på turen. Det var ret behageligt. Jeg havde frygtet, at de gående måtte springe til side for cyklerne hvert andet øjeblik, men det har der slet ikke været brug for.

I morgen er vi klar til sidste tredjedel af Timber Trail.

Mit telt står ved det røde shelter – bag det grønne telt. Til venstre er der et bordbænkesæt.