Tag-arkiv: Timber Trail

TA, dag 51, til Bennet Rd Camp (km 1026)

2 svar

Onsdag den 20. november 2024

[Der er meget få steder på Timber Trail, hvor der er mobilsignal. Indlægget er derfor slået op med en dags forsinkelse.]

Vi havde igen en dejlig fredelig nat i naturen. Der kom et par regnbyger i aftes og i nat, og i morges så himlen temmelig grå ud.


Vi havde overnattet tæt på kilometer 999, så dagens første opgave var at holde øje med rutens kilometer 1.000. Den passerede jeg klokken halv otte. Der var allerede nogen, som havde skrevet ‘1.000 kilometer’ i gruset. Det føltes godt at runde den milepæl. En tredjedel af ruten er trods alt en god bid. I aftes snakkede vi om, hvor meget der er sket på de 50 dage, der er gået. Det er en mærkelig blanding af, at der er sket utroligt meget, og at vi alligevel næsten lige er startet.


Lige efter kilometer 1000 så jeg et stort dyr inde i skoven. Jeg gætter på, at det var en sikahjort. Den havde en stor hvid bagdel og var derfor næppe en ‘red deer’, som ellers er dem der lever flest af i den her skov.
Kort efter kilometer 1.003 passerede jeg Waione Bridge. Endnu en smuk hængebro. Der var tryk på vandet i Waione Stream, og fra broen kunne jeg se ned på kæmpe store sten, som vandet havde slidt på længe.

Kort efter holdte jeg formiddagspause ved den historiske ‘camp no. 11’. Skovarbejderne i 40erne flyttede lejr alt efter hvor langt de var nået med træfældningen. Derfor var lejrene nummererede. Før træerne blev fældet skulle der først anlægges spor til en lille jernbane, så stammerne kunne fragtes ud af skoven. Langs Timber Trail er der informationstavler om det tidligere liv i skoven. Det var interessant at læse. De har godt nok været hårdføre dem, som arbejdede her i perioden fra 1924 og frem.


Min pause bød på sen morgenmad. Jeg skulle koge vand, og nu var temperaturerne udenfor bedre at sidde stille i.


Dagen bød på flere historiske lejre, flere broer, regnbyger og meget varierede stier. Et par steder blev der advaret mod at man holdte pause. Der var risiko for stenskred.  Der var da også flere steder, hvor det var tydeligt, at der var faldet sten ned, og at de var blevet flyttet væk fra stien.

Vejret var meget omskifteligt.


Sidst på dagen kom der en ‘tramway loop’. Stien lavede et loop og førte ned under sig selv i en tunnel. Det var super sejt. En del af den gamle træbro til jernbanen hang stadig i en kløft.


Jeg stoppede og tørrede mit telt ved tre-tiden. Vejret skiftede hurtigt, og netop da var det tørvejr. Et sted på stien var der mobilsignal, og jeg havde tjekket vejrudsigten. Der ville komme mere regn. Jeg ville ikke risikere at ankomme til teltpladsen med et vådt telt i regnvejr.


Kvart over fire var jeg fremme ved teltpladsen. I dag ser vi ud til at blive flere. Nogle har tomlet (videre) her fra til den by, som vi andre vil gå til i morgen. Her er en håndfuld telte. Nogen af dem har delt de 82 kilometer i to korte og en lang etape. Derfor møder vi dem først i dag.

Alle glæder sig til i morgen, hvor vi kommer til en by. Der er formentlig mindst et par TA’ere, som ikke har været i bad i en lille uges tid. Det afhænger af, hvor man har overnattet. I dag er det onsdag. Jeg var i bad i Pureora Cabins i søndags.

I eftermiddags stod jeg i regnvejr på toppen af en grusbakke i rimelig lang tid for at booke et værelse i Taumarunui i morgen. Det lykkedes. Det bliver ikke billigt, men det bliver godt. Og der er helt sikkert brusebad!

Her har jeg zoomet ind på den del af tracket fra mit ur, som viser loopet. Resten springer jeg over. Uret løb tør for strøm. Distancen er nok cirka 30 kilometer.

Sådan ser det ud i MapsMe. Fra den lille dut øverst og ned til den grønne før Ongarue.

Facebookinstagram

TA, dag 50, til Mystery Creek (km 998,5)

Skriv et svar

Tirsdag den 19. november 2024

[Der er meget få steder på Timber Trail, hvor der er mobilsignal. Indlægget er derfor slået op med to dages forsinkelse.]

Der var dejlig stille på vores lille teltplads i nat. I morges var det koldt. Arnolds inReach meddelte, at det var 10 grader, men føltes som 7 grader. Vi syntes, at det føltes som 5 grader. Jeg huskede at få vanterne på og de langbenede ODLO tights ville ikke af før et par timer senere.


De første tolv kilometer ind til midten af Timber Trail, hvor der ligger tre overnatningsmuligheder, gik hurtigt. Skoven var lige så dejlig som i går.

Timber Trail Lodge
Et kig op til Camp Epic

Jeg var fremme ved Timber Trail Lodge alt for tidligt til pizza klokken 13. Jeg prøvede alligevel at gå ind til Lodgen. Der var helt stille og tillukket. Selv et forsøg på at lokke koden til internettet ud af to gæster slog fejl.

Camp Epic har et opslag nederst på skiltet


Næste stop blev Camp Epic. Jeg havde set et skilt på vejen, som ud over det forventede glamping og camping også lokkede med ‘meals’ og ‘cold drinks’. Det måtte testes. Her var modtagelsen anderledes venlig. Området så virkelig indbydende ud, og en mand var i gang med rengøring i det store overdækkede udekøkken. I løbet af kort tid var jeg forsynet med en kold cola, en pose spiseklar Chili con carne, som jeg selv kunne varme i en gryde, to æg og noget brød samt koden til internettet.

Jeg havde udsigt til glampingteltene, og det var virkelig fristende at tjekke ind dér. Jeg nøjedes dog med en mere end to timer lange pause før jeg satte kursen mod Mystery Creek. Målet var at nå en tredjedel af Timber Trail igen i dag.


Efter et par kilometer kom jeg til den længste af hængebroerne. Den var smuk og imponerede og knap så urolig som de foregående broer. Ti stjerner til den.


Klokken 17 nåede jeg Mystery Creek. Marianne og Arnold var allerede ved at slå telt op. Vi er igen kun os tre. Fint med mig – men også lidt mærkeligt. I dag har ingen af os mødt nogen af de kendte ansigter, og i det hele taget har vi kun mødt ganske få cyklister på turen. Det var ret behageligt. Jeg havde frygtet, at de gående måtte springe til side for cyklerne hvert andet øjeblik, men det har der slet ikke været brug for.

I morgen er vi klar til sidste tredjedel af Timber Trail.

Mit telt står ved det røde shelter – bag det grønne telt. Til venstre er der et bordbænkesæt.

Facebookinstagram

TA, dag 49, til Harrisson Creek (km 972)

Skriv et svar

Mandag den 18. november 2024


Efter en behagelig nat i mit lille logi var jeg klar til afgang omkring klokken syv. Jeg sagde hej til cyklisterne i forhaven, som var ved at stå op. Der var koldt udenfor for. Pureora ligger i 561 meters højde.


Jeg var hurtigt henne ved det sted, hvor Timber Trail fører ind i Pureroa forest. Et skilt henledte opmærksomheden på, at jeg nu gik ind i alpine omgivelser. Der var ingen mennesker at se nogen steder. Skoven var smuk og tæt. Der var kæmpe store træer, mindre træer og buske. Der var skønt.


Skoven var en arbejdsplads for 50 og 100 år siden. Der blev fældet træer i stor stil. I dag er Timber Trail primært en populær mountainbike rute, en naturpark og et kig ind i historien.

Et levn fra skovhuggerne


Jeg traskede glad afsted. Det var nemt og bekymringsfrit. Jeg mødte en enkelt vandrer efter en times tid. De første cyklister, som overhalede mig, var ‘mine egne’ teltliggere.
Senere på formiddagen mødte jeg Arnold og Marianne, og der blev langsomt mere liv på stien. Rigtig travlt blev der dog aldrig. Det gik opad de første timer. Jeg holdte mig til cykelsporet og kort efter klokken elleve var jeg ved rutens højeste punkt, som vaf 971 meter over havet. Resten af dagen gik det mest nedad.


Nogle af dagens højdepunkter var hængebroerne. De så solide ud. Et par af dem var rigtig lange. De gyngede overraskende meget, når man gik på dem. Det føltes sjovt og en lille smule ubehageligt, hvis det var en anden persons bevægelser, som fik broen til at hoppe.

Et par cyklister på vej over broen


I løbet af dagen kom i alt fire af de kendte TA’ere forbi på deres lejede cykler. Hvor resten af styrken er henne, ved jeg ikke. Marianne, Arnold og jeg har valgt at stoppe på en fin lille teltplads i naturen efter 27 kilometer. Fidusen er, at vi i morgen kan passere Timber Trail Lodge i tidsrummet kl. 13 til 16:30, hvor de sælger pizzaer til ikke-gæster. Resten af tiden er køkkenet reserveret til dem, som har lejet et værelse. Det giver samtidig mulighed for at dele rutens 85 kilometer i tre behagelige bidder.

Der er god vandstørm og let tilgang til va det
Filtrering og opfyldning af flaskerne
Harrisson Creek restplace

Det har været en vidunderlig dag. Nu ligger jeg i teltet og lytter til fuglene, og til vandet i Harrisson Creek, som løber forbi tæt ved os. Det er fint, for den er vores vandforsyning.

Facebookinstagram

TA, dag 48, Pureora (km 947)

Skriv et svar

Søndag den 17. november 2024.

Jeg vågnede tidligt og spiste morgenmad ‘på sengen’. Det var iskoldt uden for, så jeg blev i soveposen, så længe som muligt. Det blæste i nat. Teltet var stort set tørt i morges på trods af, at der kom et par regnbyger i aftes. Ingen kondens.

I dag var et langt sejt træk. 37 kilometer roadwalk (‘vejgang’ lyder altså dumt!). Meget anderledes end i går. Dagen skulle binde slutningen af riverwalken samme med starten af Timber Trail.

Der var ingen action i dag, men kilometervis af solide veje i grønne omgivelser. Der var udsigt til store bløde bakker med køer, tyre, heste og får, får, får…

Jeg holdte et par pauser undervejs. Det føltes ikke varmt at gå, men pausen klokken 12 holdte jeg i solen sammen med Marianne og Arnold. Dér blev det pludselig steghedt. Det var en fornøjelse, at det kort efter blev overskyet.

Et fint lille vandfald
En af de mange marker med får

Der var stille på de små veje. Det er søndag. Efter cirka 25 kilometer skulle jeg gå 8 kilometer ad SH30. Den var også rimelig i dag. Der var ingen tung trafik og langt mellem bilerne.

Da jeg nærmede mig Pureroa kom der signal på telefonen. Jeg frygtede, at det ville forsvinde igen, så jeg tog en ekstra pause og lavede lidt kontorarbejde. (Signalet er her dog stadig.)

For et par dage siden valgte jeg at booke en seng i en hytte til i dag. Det skulle vise sig at være en genistreg. Jeg var den eneste, som var booket på stedet indtil der dukkede fire sidsteøjebliks-cyklister op. De ligger i telt ude på plænen.

Jeg har fået min egen lille hytte. Jeg har et gammelt køkken, og jeg deler badeværelse med teltliggerne. Rummet, som jeg skal sove i, minder mig om lejrskolen i 4. klasse. Årgangen er sikkert omtrent den samme! Men jeg er alene og indendørs. Det betyder, at jeg sidder i en stol ved et bord med en kop kaffe. I teltet havde jeg ligget i soveposen nu. Det er for koldt til, at det er behageligt at være ude om aftenen. Jeg har været i bad, og jeg har vasket lidt tøj.

Alle de andre TA’ere må have valgt teltpladsen en kilometer længere fremme. Den er inkluderet i vores forudbetalte trailpas og derfor ‘gratis’. Det her sted var lidt svært at gennemskue, og jeg ved, at nogen har valgt der fra, fordi hytten ikke er privat. Man booker en seng – ikke en hel hytte. Det fik jeg så bare alligevel!

PS: Jeg efterlod min første campinggas på hotellet i Te Kuiti. Der var stadig en mikroskopisk sjat i. Jeg har båret afløseren i rygsækken siden Auckland. Det er ret vildt, at jeg kun har brugt én dåse på 47 dage. Det var endda den lille dåse med 110 gram gas. Jeg bruger primært brænderen til at koge vand med. Jeg koger vand én gang – hælder vand på min mad (tørfoder) og putter pulverkaffe i det, som er tilbage i gryden. Jeg pakker den kun ud om aftenen. Ingen morgenkaffe – med mindre der er en café.

Facebookinstagram