Onsdag den 20. november 2024

[Der er meget få steder på Timber Trail, hvor der er mobilsignal. Indlægget er derfor slået op med en dags forsinkelse.]

Vi havde igen en dejlig fredelig nat i naturen. Der kom et par regnbyger i aftes og i nat, og i morges så himlen temmelig grå ud.

Vi havde overnattet tæt på kilometer 999, så dagens første opgave var at holde øje med rutens kilometer 1.000. Den passerede jeg klokken halv otte. Der var allerede nogen, som havde skrevet ‘1.000 kilometer’ i gruset. Det føltes godt at runde den milepæl. En tredjedel af ruten er trods alt en god bid. I aftes snakkede vi om, hvor meget der er sket på de 50 dage, der er gået. Det er en mærkelig blanding af, at der er sket utroligt meget, og at vi alligevel næsten lige er startet.

Lige efter kilometer 1000 så jeg et stort dyr inde i skoven. Jeg gætter på, at det var en sikahjort. Den havde en stor hvid bagdel og var derfor næppe en ‘red deer’, som ellers er dem der lever flest af i den her skov.
Kort efter kilometer 1.003 passerede jeg Waione Bridge. Endnu en smuk hængebro. Der var tryk på vandet i Waione Stream, og fra broen kunne jeg se ned på kæmpe store sten, som vandet havde slidt på længe.

Kort efter holdte jeg formiddagspause ved den historiske ‘camp no. 11’. Skovarbejderne i 40erne flyttede lejr alt efter hvor langt de var nået med træfældningen. Derfor var lejrene nummererede. Før træerne blev fældet skulle der først anlægges spor til en lille jernbane, så stammerne kunne fragtes ud af skoven. Langs Timber Trail er der informationstavler om det tidligere liv i skoven. Det var interessant at læse. De har godt nok været hårdføre dem, som arbejdede her i perioden fra 1924 og frem.

Min pause bød på sen morgenmad. Jeg skulle koge vand, og nu var temperaturerne udenfor bedre at sidde stille i.

Dagen bød på flere historiske lejre, flere broer, regnbyger og meget varierede stier. Et par steder blev der advaret mod at man holdte pause. Der var risiko for stenskred.  Der var da også flere steder, hvor det var tydeligt, at der var faldet sten ned, og at de var blevet flyttet væk fra stien.

Vejret var meget omskifteligt.

Sidst på dagen kom der en ‘tramway loop’. Stien lavede et loop og førte ned under sig selv i en tunnel. Det var super sejt. En del af den gamle træbro til jernbanen hang stadig i en kløft.

Jeg stoppede og tørrede mit telt ved tre-tiden. Vejret skiftede hurtigt, og netop da var det tørvejr. Et sted på stien var der mobilsignal, og jeg havde tjekket vejrudsigten. Der ville komme mere regn. Jeg ville ikke risikere at ankomme til teltpladsen med et vådt telt i regnvejr.

Kvart over fire var jeg fremme ved teltpladsen. I dag ser vi ud til at blive flere. Nogle har tomlet (videre) her fra til den by, som vi andre vil gå til i morgen. Her er en håndfuld telte. Nogen af dem har delt de 82 kilometer i to korte og en lang etape. Derfor møder vi dem først i dag.

Alle glæder sig til i morgen, hvor vi kommer til en by. Der er formentlig mindst et par TA’ere, som ikke har været i bad i en lille uges tid. Det afhænger af, hvor man har overnattet. I dag er det onsdag. Jeg var i bad i Pureora Cabins i søndags.

I eftermiddags stod jeg i regnvejr på toppen af en grusbakke i rimelig lang tid for at booke et værelse i Taumarunui i morgen. Det lykkedes. Det bliver ikke billigt, men det bliver godt. Og der er helt sikkert brusebad!

Her har jeg zoomet ind på den del af tracket fra mit ur, som viser loopet. Resten springer jeg over. Uret løb tør for strøm. Distancen er nok cirka 30 kilometer.

Sådan ser det ud i MapsMe. Fra den lille dut øverst og ned til den grønne før Ongarue.