I aftes nåede mit tøj ikke at tørre. Selv var jeg klistret og fugtig, men der var ikke tid eller faciliteter til at ændre på det. Jeg tog tørt tøj på til natten, og smed det meste af det våde tøj ned i soveposen. Det var ikke optimalt, men det gjorde det mindre ubehageligt at tage tøjet på igen i morges.
Det har været en hård, men flot vandredag. Ti timer var jeg undervejs. Det føltes som om, at det gik op ad 75% af tiden. Jeg blev meget taknemmelig for den hurtige beslutning om at tage den nederste del af bakken allerede i går. Ellers var det nok blevet en tolvtimers vagt.
Jeg stod tidligt op og forlod pladsen klokken halv syv. Efter halvanden time var jeg nået op på toppen af Mount Tamahumga. Her var der en helipad, hvor jeg holdte pause og spiste morgenmad. Der kom et par TA’ere forbi, og vi fik en lille snak.
Efter pausen gik jeg længere op og kom til sidst ud på en vej, som jeg fulgte en times tid.
Den næste hurdle var Dome Forest track. Der var igen mange højdemeter, smalle mudrede stier og nu også passager med store sten. Jeg skulle også passere floden. Heldigvis var vandet lavt.
Det føltes stadig som om, at det stort set kun gik op ad. Der var super flot, men det var hårdt arbejde.
På den sidste kilometer fladede det lidt ud, og det blev nemmere at gå. Der blev tid til at holde øje med, hvornår jeg rundede rutens 500-kilometermærke. Kig godt på tallene på mine skærmprint. Det lykkedes at forevige det. Der var desværre ikke overskud til at fotografere nogle af de værste forhindringer på turen.
Der hvor Dome Forest track blev til en almindelig sti, stod dette flotte advarselsskilt. Mon det er med vilje, at der ikke stod et tilsvarende skilt i den ende, hvor vi startede?
Samme sted var der en fin udsigtsplatform. Vi var stadig højt oppe.
En halv time senere var jeg fremme ved parkeringspladsen ved rutens slutning. Vi var seks, som skulle overnatte hos en familie i Warkworth. Tre af dem var nået frem før mig. Jeg havde hilst på flere TA’ere i løbet af dagen. Dagens vært var klar med bilen, så vi smuttede med det samme.
Vi er blevet forkælet her i familiens hjem i byens sydlige ende. Vi er tre telte i haven og to vandrere sover indendørs. Familien inviterede på top lækre hjemmelavede pizzaer, så alle er mætte. Vi har været i brusebad og mit tøj hænger nyvasket på stativet under halvtaget. Jo, de er i sandhed “trailengels”. Engle, som gør livet lettere for vandrerne på Te Araroa. Kontaktinformationerne finder man i trail-appen. Vi fik også tid til at snakke lidt om dagens tur. Alle var enige om at det havde været en flot og hård dag.
