Tag-arkiv: Warkworth

TA, dag 28, til Puhoi (km 532)

Skriv et svar

Jeg stod tidligt op. Spiste morgenmad og drak kaffe, pakkede rygsækken og tjekkede ud fra mit hotel. Der var ikke langt at gå til Intercity bussens stoppested. Der var en del ventende passagerer. Mindst 5 var nye TA’ere, som skulle med hele vejen til Kerikeri. Tre af dem havde jeg mødt på kurset i lørdags.

Min bustur varede heldigvis kun én time. Så var jeg tilbage på busstationen i Warkworth. Det lykkedes mig ikke at få et lift, så jeg gik op til det sted, hvor jeg var blevet hentet i bil i torsdags. Fem kilometer op ad bakke på Statehighway 1. En brutal start på dagen.

Jeg gik helt op til parkeringspladsen, så enderne ‘hang sammen’. Nu havde jeg taget besværet med at komme tilbage, så kunne jeg lige så godt gøre det ordentligt.

Fra Dome (km 505) krydsede ruten SH1 og fortsatte ad en grusvej på den anden side. Det var en fredelig formiddag. Ingen biler og ingen andre vandrere. Turen gik af grusveje og nedlagte overgroede veje op mod Moir Hill. Det var ganske behageligt.

Omkring klokken tolv skulle jeg dreje ind over et område, som var privat. Jeg skulle passere nogle folde med dyr. Der kom der en mand gående. Jeg spurgte, om han ejede jorden, hvilket han bekræftede. Jeg takkede han for, at han lod ruten passere hans grund, og det hele endte med, at jeg blev inviteret på kaffe på deres dejlige terrasse. Deres historie lignede den jeg hører tit: Oprindeligt fra UK, men har boet i New Zealand i 35 år.

Jeg nåede toppen af Moir Hill (km 521) ved halv tre tiden. Nu gik det nedad igen. Ad en smal sti langs et hegn. Ved firetiden passerede jeg en fin lille teltplads, som en lodsejer stillede til rådighed.

Remiger Bush Campsite

Der kom flere korte regnbyger på turen i dag. Det resulterede i en flot regnbue sidst på turen.

Jeg valgte at fortsætte til Puhoi, som lå en times tid længere fremme. Inden selve landsbyen ligger Puhoi Tearoom, som er en café. Ejeren stiller baghaven til rådighed som teltplads for TA’erne.

Den nordlige del af ruten ved km 527 – den er lukket!

Nu ligger jeg i mit telt og slapper af. I morgen skal jeg spise stor morgemad på caféen. I dag var caféen mandagslukket. Den flinke ejer tilbød dog alligevel at lave mad til mig i dag. Jeg afslog og fik ryddet lidt op i madbeholdningen.

Puhoi Tearoom

Inde i caféen ligger der en bog, som teltliggerne indskriver sig i. Jeg kan se, at der var en stor gruppe af mine vandrevenner her i fredags. Nu er jeg præcis de tre dage bagud, som jeg brugte på turen til Auckland.

Der overnatter to andre vandrere ved Puhoi Tearoom i dag. Det er nye ansigter for mig. Det må være TA’ere, som hidtil har været cirka tre dage bagud i forhold til mig.

Dag 28, Km 505 til 532 (plus turen fra bussen til km 505)

Facebookinstagram

TA, dag 24, til Dome (km 505)

2 svar

I aftes nåede mit tøj ikke at tørre. Selv var jeg klistret og fugtig, men der var ikke tid eller faciliteter til at ændre på det. Jeg tog tørt tøj på til natten, og smed det meste af det våde tøj ned i soveposen. Det var ikke optimalt, men det gjorde det mindre ubehageligt at tage tøjet på igen i morges.

Det har været en hård, men flot vandredag. Ti timer var jeg undervejs. Det føltes som om, at det gik op ad 75% af tiden. Jeg blev meget taknemmelig for den hurtige beslutning om at tage den nederste del af bakken allerede i går. Ellers var det nok blevet en tolvtimers vagt.

Teltlejren i går var på den anden side af huset

Jeg stod tidligt op og forlod pladsen klokken halv syv. Efter halvanden time var jeg nået op på toppen af Mount Tamahumga. Her var der en helipad, hvor jeg holdte pause og spiste morgenmad. Der kom et par TA’ere forbi, og vi fik en lille snak.

Efter pausen gik jeg længere op og kom til sidst ud på en vej, som jeg fulgte en times tid.

Den næste hurdle var Dome Forest track. Der var igen mange højdemeter, smalle mudrede stier og nu også passager med store sten. Jeg skulle også passere floden. Heldigvis var vandet lavt.

Det føltes stadig som om, at det stort set kun gik op ad. Der var super flot, men det var hårdt arbejde.

På den sidste kilometer fladede det lidt ud, og det blev nemmere at gå. Der blev tid til at holde øje med, hvornår jeg rundede rutens 500-kilometermærke. Kig godt på tallene på mine skærmprint. Det lykkedes at forevige det. Der var desværre ikke overskud til at fotografere nogle af de værste forhindringer på turen.

Der hvor Dome Forest track blev til en almindelig sti, stod dette flotte advarselsskilt. Mon det er med vilje, at der ikke stod et tilsvarende skilt i den ende, hvor vi startede?

Samme sted var der en fin udsigtsplatform. Vi var stadig højt oppe.

En halv time senere var jeg fremme ved parkeringspladsen ved rutens slutning. Vi var seks, som skulle overnatte hos en familie i Warkworth. Tre af dem var nået frem før mig. Jeg havde hilst på flere TA’ere i løbet af dagen. Dagens vært var klar med bilen, så vi smuttede med det samme.

Vi er blevet forkælet her i familiens hjem i byens sydlige ende. Vi er tre telte i haven og to vandrere sover indendørs. Familien inviterede på top lækre hjemmelavede pizzaer, så alle er mætte. Vi har været i brusebad og mit tøj hænger nyvasket på stativet under halvtaget. Jo, de er i sandhed “trailengels”. Engle, som gør livet lettere for vandrerne på Te Araroa. Kontaktinformationerne finder man i trail-appen. Vi fik også tid til at snakke lidt om dagens tur. Alle var enige om at det havde været en flot og hård dag.

Facebookinstagram