Det har været en forrygende dag (onsdag den 30. oktober) på TA. I morges vinkede jeg farvel til Sue og Andy i Orewa. Opholdet havde på alle måder været godt, så humøret var i top.

Det regnede temmelig meget i morges, men det var heldigvis stilnet af, da jeg gik ud klokken halv otte. Resten af dagen blev det kun til spredte byger.

Dagen startede med cirka fire timers gang til Stillwater og her efter en time mere til Dacre Point ad en snørklet lille sti langs vandet.

På turen mødte jeg engelske Ruth, som også havde kurs mod Dacre Point. Det var dejligt at se, at der var andre på ruten for ved lavvandet, som var klokken halv et, skulle vi krydse mundingen af Ōkura River (ved km 568,3).

Da vi nåede Dacre Point var der allerede ankommet to andre TA’ere. Det viste sig at være Marianne og Arnold fra Holland. De var med minibussen til Cape Reinga fra Kerikeri den 1. oktober. Jeg havde ikke set dem længe, så det var hyggeligt at få hilst på dem.

Ved Dacra Point holdte vi en pause. Læste noterne og kiggede efter de relevante pejlepunkter. Pynten, en bøje med orange trekant, et dødt træ og et stykke med grønt græs. Alle tjekkede tøj, sko, rygsækken, højder, tidevandskurver…….vi forventede, at vi skulle vade gennem vand, som var op til ‘lidt over en meter’ dybt.

Marianne og Arnold gik over først. Jeg fulgtes med Ruth. Det hele gik fint. Rygsækken, som var skubbet usædvanligt højt på på ryggen, klarede sig lige fri af vandoverfladen. Der var ingen mærkbar strøm, fordi det var præcis det laveste tidevand.

På den anden bred gik vi videre hver for sig. Jeg gik op over Long Bay Regional Park. Der var grønt og gode udsigter. Jeg satte kursen direkte mod en café i Torbay. Halvanden time senere kunne jeg drikke kaffe og spise en sandwich. Men der var langt endnu. Jeg havde forsøgt at finde overnatning i Torbay, men det var ikke lykkedes. Jeg skulle til Belmont, som lå fire timer længere væk.

Eftermiddagen gik med vandring langs nordkysten. Op og ned til forskellige fine strande. Ud og ind af dyre boligkvarterer. Forbi et par havne og mange fine strandparker. Den eneste ulempe var, at jeg jævnligt skulle ned af trapper eller stier. Ned til en strand for snart efter at skulle kæmpe mig op igen.

Klokken kvart over seks var jeg fremme hos Ruth og Jon. Kort efter dukkede ‘den anden’ Ruth også op. Vi skulle begge to overnatte her. Det blev igen en dejlig aften. Værtinden inviterede på aftensmad og snakken gik lystigt. Vores værter både cykler og vandrer, så der var rigeligt at snakke om.

Der er allerede dukket mange Halloween udsmykninger op i gadebilledet. Men gad vide, om den her butik havde fået den forkerte kasse ned fra loftet.

Dagen blev så lang, at jeg har valgt at dele den på to skærmprint.