Tag-arkiv: Kaimango Road

TA, dag 44, til Waitomo (km 875)

Tidligt oppe. Jeg fik desværre ikke taget et billede af den flotte have med alle teltene slået op. Men jeg tog et billede, da jeg er på vej ud af indkørslen klokken syv.

Der var dis over bakkerne i morges, og det så flot ud, når disen kom drivende ind over vejen i solopgangen.

De første seks kilometer fulgte ruten lokale småveje. Så var freden forbi! I løbet af dagen kom jeg gennem stort set al slags terræn. Det, som på kortet lignede en nem dag, var spækket med udfordringer. Ikke ekstreme udfordringer, me mange bakker, smalle stier, mudrede stier, tilgroede stier, en flodkrydsning og en ruteføring, som krævede knivskarp navigation. Det var en flot dag, men der skulle hænges i.

Midt på turen krydsede jeg Carbon Farming. De havde deres egen landingsbane. Den var heldigvis ikke i brug i dag, så jeg kunne let komme forbi. Lige efter landingsbanen tog jeg nok en lille omvej ned. Jeg kom i hvert fald til en ruteafmærkning, som jeg måtte analysere længe for at få logikken på plads. Det så heldigvis ud til, at jeg valgte den rigtige vej videre.

Der var andre, som var mindre heldige. Jeg har mødt et par stykker, som havde været på længere ekspeditioner ud i landskabet i dag.

Jeg ankom til Waitomo Caves omkring halv fem. Jeg var hundesulten, så jeg svingede ind om General Store, som var en kombineret café og butik. Jeg købte en cola og sikrede mig, at de havde åbent til klokken seks. Efter indtjekning på campingpladsen og hurtig teltopsætning, var jeg tilbage i caféen. I løbet af ingen tid havde jeg forøget deres omsætning betydeligt, og mit energiniveau steg tilsvarende.

Tilbage på campingpladsen tog jeg et brusebad, og ved et mirakel lykkedes det mig at kapre en af de to vaskemaskiner. Der er cirka 15 telte med TA’ere, som alle ankommer med og i beskidt tøj, og pladsen er godt besøgt af andre gæster, så vaskemaskinerne er på overarbejde.

Der var regn i vejrudsigten, så jeg konstruerede min egen tørresnor under et tag. Nu håber jeg bare, at den får lov at hænge til i morgen.

Mit tøj hænger foran køkkenet

Der er en boble af vandrere her i dag. Det bliver nok anderledes om et par dage. Vi er nogle, som snupper en fridag, og andre, som har travlt. Der er flere af de unge, som tager meget lange dage af forskellige grunde.

Når jeg kigger i vejrudsigten, så synes jeg, at fredag er et godt tidspunkt at tage en fridag.

I morgen går jeg til Te Kuiti og der bliver jeg til på lørdag.

Der er travlt i området med små telte. Min lille gule villa er omtrent midt i billedet.

Jeg glemte at slukke uret ved ankomsten. Det tog ikke ti timer, men måske 9,5 timer.

I dag synes jeg, at den her er sjov. Det er ikke en etape man forbinder med store stigninger, men der løber alligevel en del højdemeter på.

Facebookinstagram

TA, dag 43, til Kaimango Rd (km 842)

I morges stod jeg tidligt op og gjorde klar til afgang. Der var smukt udenfor lige før solopgang.

Klokken tyve i syv startede jeg turen ned fra bjerget. Benene skulle lige vågne. Heldigvis var det allerførste stykke forsynet med fodgængerbroer, så jeg lige kunne varme lidt op før det blev mere bøvlet.

Der gik ikke lang tid før det lignede ruten fra i går. Denne gang bare med mest nedstigning, endnu stejlere og mere mudret.

I løbet af de næste par timer blev jeg overhalet af en håndfuld, som gik hurtigere end mig selv. Ellers var der ganske fredeligt på stien, som af og til bød på flot udsigt over skoven.

Kvart over ti var jeg nede ved den vej, hvor nedstigningen sluttede. Der var allerede et par vandrere, som holdte pause i græsset. Jeg gik hen til en bæk og vaskede det værste mudder af støvlerne før jeg slog mig ned hos de andre. I løbet af tyve minutter fik jeg hilst på Holland, England, Japan og Australien. Folk kommer langvejs fra for at gå Te Araroa.

Efter pausen gik jeg tolv kilometer af mindre veje. Himlen skiftede farve flere gange, men der kom ingen regn. Turen sluttede i haven hos gæstfrie værter klokken halv to.

Jeg slog teltet op og kiggede på faciliteterne i garagen. Der var både toilet og bad, plads til opladning af elektronik, internet, kolde drikke i køleskabet og en gæstebog. Der stod også en bøtte, hvor vi kan bidrage til udgifterne.

I løbet af de næste timer dukkede der flere TA’ere op. Nu er der cirka ti telte i den store flotte have. I eftermiddags sad vi i en lille gårdhave foran garagen og tilberedte vores mad og snakkede. Nu er solen gået ned og de fleste er krøbet I teltene. Det bliver hurtigt køligt, når solen er væk.

Der er tydelig forskel på hastigheden. Langsomt…..og hurtigere.

Facebookinstagram