Onsdag den 18. december 2024.

Hvis du ikke har læst opslaget ‘Sydøen i sigte’ fra i går, så vil jeg foreslå, at du gør det nu. Inden du læser videre.

Det har været en forrygende dag. Først skulle jeg med den store Interislander færge til Picton.

I terminalen mødte jeg tre TA’ere, som jeg også mødte på vej ind til Wellington. To af os havde måttet aflevere rygsækken ved check-in. De andre havde fået lov at beholde deres rygsække. Det var vi ikke helt tilfredse med. Der var koldt ombord på færgen, men den ekstra trøje var forsvundet sammen med rygsækken.

Færgen mindede om en forvokset Bornholmerfærge af ældre model. Der var mange campere på vogndækket. Vi kunne se ned på dem fra vores pladser på 8. dæk.

Jeg var spændt på hvordan turen ville blive. Det blæste meget, og sejlturen har ry for at kunne være barsk. Det gik dog over al forventning. Det blæste vildt på udsigtsdækket på 10. dæk ved turens begyndelse, men havet var forholdsvis fladt og båden opførte sig pænt.

Jeg pendlede mellem caféen, en sofa på 8. dæk og udsigtsdækket på 10. Det lykkedes mig at se både albatros og delfiner på turen. Hvilke arter, ved jeg desværre ikke. Albatrosserne var store og elegante.

Den sidste time sejlede vi i et sund ved Sydøen. Der var flot og grønt. Vandet havde en særligt smuk grøn farve, syntes jeg.

Vi gik i land i Picton. Nu var vi på Sydøen. Det føltes godt, at vi var nået her til.

I terminalen blev jeg genforenet med min rygsæk og mine vandrestave. Heldigvis uden problemer. Bagagen skulle hentes på et bagagebånd lige som i lufthavnen.

Vi gik en kort tur langs havnen, hvor vi tjekkede ind hos E-ko tours, som skulle sejle os til Ships Cove. Det viste sig, at der også var passagerer, som skulle på tur til Motuara Island. Der var pænt fyldt op på båden, og vi stoppede flere gange for at se på dyr.

Vi så tre kæmpe store Australske suler, som lettede fra vandet og fløj væk.

Der var en King Shag i vandet og senere én, som stod på klipperne sammen med nogle mindre Spottet Shag.

Vi så en fin lille gruppe Hector’s Delfiner. De var tæt på båden og svømme rundt om os længe. Det er en forholdsvis lille delfin. (Se video på min Facebook).

Vi mødte også tre sæler. Den ene var på havet, men dykkede ikke. Den svømmede rundt i overfladen. Jeg har glemt artens navn, men den var meget mørk.

Kort før klokken fire var vi i Ship Cove. Her var vejret behageligt. Bugten lå i læ. Vejret er ret uforsigeligt. I Wellington og på Interislander færgen var der koldt.

Der var ni TA’ere, som skulle i land. To af dem skulle kun gå Sydøen, og det var derfor deres første vandredag. Det lød helt fremmed. Tænk, at de først skulle i gang nu.

Vi hankede op i grejet og gik længere ind på land. Her var der et monument til ære for Cook, og en del plancher om Cook og Ship Cove.

Det var helt sikkert væsentlig historiske begivenheder, men klokken var over fire, og vandredagen var ikke begyndt endnu. De fleste ville hellere i gang med Queen Charlotte Track.

Der er dukket fjerklædte kleptomaner op på ruten. Weka er en yndig lille hønselignende fugl. Den stjæler gerne mad og desuden alt, hvad der skinner. Den skal man vist tage sig i agt for.

Jeg var klar til at gå klokken halv fem. Heldigvis havde jeg planlagt en kort vandredag. Stien gik op ad og udsigten blev hurtigt god.

Underlaget var fornuftigt og hele Queen Charlotte Track er for TA’erne er forholdsvis nem rute. Der er mange højdemeter, men ellers ikke de helt store forhindringer.

Jeg passerede Schoolhouse bay campsite, som er en simpel DOC camp og fortsatte til Resolution Bay Cabins. Alle hytter var optagede på stedet, da jeg ville booke, men jeg havde aftalt med dem, at jeg kunne campere.

Resolution Bay er øko-camp med hytter spredt i terrænet. De har en bådebro, toiletter, bad, internet og en lille kiosk. Damen, som tog imod mig var super sød og jeg var rigtig glad for, at jeg ikke skulle længere end her til.

Jeg har været i bad og jeg har spist aftensmad. Nu ligger jeg i teltet, hvor jeg kan høre havet. Det er mørkt nu. Lidt tidligere kunne jeg også høre fuglesang.

Jeg har kun tracket den del af dagen, som fulgte Te Araroa på Sydøen. Wellington og Picton har jeg udeladt.