Lørdag den 15. marts 2025, Tararuas dag 7

Det blev en lidt urolig nat i Parawai Lodge. Kommentarerne i appen FarOut nævner husrotten Simon. Han var hjemme og han var nok ikke alene! Parret fra Auckland sov på en repos over køkkenet og Simon løb lige forbi dem. Jeg kunne høre en masse små fødder klikke et sted under loftet, men jeg så ingen dyr. Vi havde hængt vores madposer op under loftet, men det er ikke så let at ignorere rotter.

I morges regnede det. Vi blev ikke sparet for højdemeter i dag, selvom turen over Taurua Ranges var bag os. Dagens rute fulgte Pukeatua Track og dagens højeste punkt var Pukeatua Summit (812 m.o.h.).

Det tog næsten tre timer at nå toppen. Regnen udeblev og vi stoppede og tog regntøjet af før vi nåede helt op.

Et sted på toppen var der mobilsignal. Vi var trætte og vi var klar til at forkæle os selv. Der var ingen billige overnatningsmuligheder i centrum af Waikanee, så vi bookede et hotelværelse.

Det gav lidt ekstra energi at tænke på, at der ventede bomuldslagner og brusebad forude. Vi travede ned ad bakken, krydsede en flod og nåede ud til en vej klokken to om eftermiddagen.

Det er sjældent, at man bliver glad for at se en vej, men det gjorde vi i dag. Nu manglede vi kun elleve kilometer på flad vej, så var vi i en by.

I udkanten af Waikanaee lå den skønneste café. Vi drak kaffe og spiste samosaer og lækre kager, før vi gik det sidste stykke til hotellet.

På vej til hotellet passerede vi togstationen, som var det sted jeg fortsatte fra i december. Nu havde jeg ‘fyldt hullet ud’.

Vores værelse på hotellet er nærmest en hel lejlighed og brusebadet gjorde underværker. Vi kastede det ildelugtende tøj i hotellets vaskemaskine og gik på restaurant.

I morgen fortsætter Corinna til fods mod Wellington. Jeg tager toget, fordi jeg har allerede gået den sidste del af Nordøen.