Tag-arkiv: Parawai Lodge

TA, bonus, Waikanae

Skriv et svar

Lørdag den 15. marts 2025, Tararuas dag 7

Det blev en lidt urolig nat i Parawai Lodge. Kommentarerne i appen FarOut nævner husrotten Simon. Han var hjemme og han var nok ikke alene! Parret fra Auckland sov på en repos over køkkenet og Simon løb lige forbi dem. Jeg kunne høre en masse små fødder klikke et sted under loftet, men jeg så ingen dyr. Vi havde hængt vores madposer op under loftet, men det er ikke så let at ignorere rotter.

I morges regnede det. Vi blev ikke sparet for højdemeter i dag, selvom turen over Taurua Ranges var bag os. Dagens rute fulgte Pukeatua Track og dagens højeste punkt var Pukeatua Summit (812 m.o.h.).

Det tog næsten tre timer at nå toppen. Regnen udeblev og vi stoppede og tog regntøjet af før vi nåede helt op.

Pukeatua Summit

Et sted på toppen var der mobilsignal. Vi var trætte og vi var klar til at forkæle os selv. Der var ingen billige overnatningsmuligheder i centrum af Waikanee, så vi bookede et hotelværelse.

Det gav lidt ekstra energi at tænke på, at der ventede bomuldslagner og brusebad forude. Vi travede ned ad bakken, krydsede en flod og nåede ud til en vej klokken to om eftermiddagen.

Det er sjældent, at man bliver glad for at se en vej, men det gjorde vi i dag. Nu manglede vi kun elleve kilometer på flad vej, så var vi i en by.

I udkanten af Waikanaee lå den skønneste café. Vi drak kaffe og spiste samosaer og lækre kager, før vi gik det sidste stykke til hotellet.

På vej til hotellet passerede vi togstationen, som var det sted jeg fortsatte fra i december. Nu havde jeg ‘fyldt hullet ud’.

Vores værelse på hotellet er nærmest en hel lejlighed og brusebadet gjorde underværker. Vi kastede det ildelugtende tøj i hotellets vaskemaskine og gik på restaurant.

I morgen fortsætter Corinna til fods mod Wellington. Jeg tager toget, fordi jeg har allerede gået den sidste del af Nordøen.

Facebookinstagram

TA, bonus, Parawai Lodge

Skriv et svar

Fredag den 14. marts 2025, Tararuas dag 6

I morges spiste vi morgenmad samtidig med arbejdsholdet. Vi fik en kort snak med et yngre par fra Auckland, som ankom til hytten sent i går. De går også Te Araroa. Det blev en langsom morgen, men klokken halv ni var vi klar til afgang.


Kort efter hytten valgte vi ruten ned mod floden. Vi krydsede Otaki River og gik på stenene i den ene side af floden indtil vi så den vejviser, som fortalte os, at det var tid til at krydse floden igen og følge den mindre Arapito Creek et stykke. Der var et fantastisk flot morgenlys nede ved floden.

Corinna krydser Otaki River

Stien gik opad og den var kringlet. Vi fortsatte op til et plateau, som var dagens højeste punkt. Det var dog ‘ingenting’ i sammenligning med de forrige dage.


Kort efter plateauet kom vi til et sted, hvor der for et par år siden var et større jordskred. Der lå store træer hulter til bulter og stien var blevet omdirigeret i en bue længere op af skråningen.


Det var koldt og lidt diset i morges, men det varede ikke længe før det klarede op. Vi nød den smukke skov og det gode vejr.


Midt på dagen førte ruten os ned på en bredere sti. Her dukkede der rester af en jernbane op.


Klokken to krydsede vi Otaki River på en flot svingbro. Så gik jagten på hytten ind. Stien blev pludselig meget smal og meget tilgroet, men hytten lå, hvor vi forventede det.

Parawai Lodge


Hytten har en dejlig terrasse, som vi straks indtog. Efter en dejlig pause pakkede vi strandtaskerne og gik ned til floden. Vi havde set et skilt, hvor der stod ‘swimminghole’. Det havde parret fra Auckland også, for de var der allerede. Corinna og jeg hoppede i floden. Det var køligt, men forfriskende.

Facebookinstagram