Tag-arkiv: Zero

TA, dag 77-78, zero i Wellington (GREJ)

Mandag og tirsdag den 16. og 17. december 2024

Hviledagene i Wellington bruger jeg primært til at rydde op i mit grej og til at forberede de næste par ugers vandring.

I går besøgte jeg outdoor butikken Bivuac. Det var en succes. Jeg fik flere stumper, som jeg er gået forgæves efter i andre butikker.

Det første jeg spurgte efter var nye metalspidser til min vandrestave. Ekspedienten vinkede efter den kollega, som var eksperten på området. Et øjeblik efter havde ‘eksperten’ spændt den metalspids, som gav efter, ordentligt fast. Nu behøvede jeg ikke nye spidser længere, men jeg købte et sæt for en sikkerheds skyld. Nu vidste jeg, hvor svære de var at få fat på.

Næste ønske var vandtætte handsker. Det lykkedes også. De ser fornuftige ud. Vejrudsigten for den kommende uge ser broget ud. Lidt længere fremme venter Richmond Ranges. På de højeste stede af ruten er der lige nu minusgrader om natten.

I min kuffert, som jeg sendte fra Kerikeri til Wellington, lå der et par nye støvler. Det er helt perfekt. Desværre var jeg nødt til at købe dem en størrelse størrelser end det forrige par. Det var de eneste, som jeg kunne finde på internettet i Danmark. Om det er godt eller skidt ved jeg om et par måneder.

Jeg købte derfor et par vandrestrømper, som er tykkere end dem, som jeg allerede har.

Mit regncover til rygsækken har holdt regnen ude og tingene inde. Det har sådan set fungerer fint. Materialet var dog ikke så velegnet til tæt kontakt med budkads. Det var lavet af Dynamee, som er tyndt og sårbart. Jeg fik ofte blade og små grene viklet ind i fibre på coveret, og når jeg rev dem af, så fulgte der tråde med ud. Jeg købte derfor et tungere, traditionelt regncover af mærket Osprey. I dag har jeg holdt generalprøve. Jeg pakkede rygsækken og trak coveret på. Det ser ud til at det har en god størrelse.

Jeg rundede indkøbene af med en ny buff. Jeg har allerede én med mig. Den har jeg om halsen. Den nye skal fungere som ørevarmer, hvis det bliver koldt.

Jeg har sorteret alt indhold i rygsækken, vasket tøj til den helt store guldmedalje og skiftet hver en lille plastikpose i min bagage.

Det er meget få stumper i rygsækken, som jeg har valgt at skifte ud. Jeg har lagt de bukser, som jeg købte undervejs, ned i kufferten, og har i stedet taget et par tights med mig. Jeg har lagt en skjorte ned i kufferten og har taget en langærmet undertrøje med med mig. Ellers er det primært mad, som er fyldt i sækken.

Jeg købte to store færdige måltider i Bivuac. Dem har jeg poset om i fem poser og mikset med en hel masse andet tørstof. I madposen er der desuden pulversupper, nudler, kaffe, kakao, OSM-barer, tangchips, nødder, tørret frugt, mørk chokolade, kiks og ost…..og sikkert et par ting mere!

Facebookinstagram

TA, dag 33, zero i Sky Tower

I går aftes gik det op for mig, at balkonen under mit vindue, er det sted, hvor de unge på United Auckland fester. Der var snak og musik det halve af natten. Det lykkedes mig utroligt nok at sove fra en god del af det. Jeg besluttede mig alligevel for, at jeg ville nægte at sove i værelse 506 en nat til. Receptionen tog det pænt. Jeg blev tilbudt et andet værelse. Det var bare ikke klart endnu. Jeg pakkede rygsækken og stillede den i receptionen, mens jeg besøgte Sky Tower.

Nu er jeg tilbage på United Auckland. Receptionen ville vist være sikre på, at der ikke kom flere klager fra mig, for nu er jeg på 6. sal i værelse 604. Det tegner godt. Jeg er kommet så højt op, at jeg kan kigge ned i genboens svømmebassin.

I formiddags fik jeg efter en solid morgenmad styr på en god del overnatninger på strækningen efter Auckland. Det føles godt. Jeg fik også poset den indkøbte mad om. Nu har jeg poser med aftensmåltider, som er klar til tilberedning. (Det lød lige lovlig fint! Poserne er klar til, at jeg hælder kogende vand ned til tørfoderet.).

Kartoffelmospulver, chia frø, hampefrø og noget noget pulver chili con carne.

Nu var jeg klar til dagens ekspedition. Jeg ville besøge Sky Tower. En ordinær billet giver adgang til tre etager.

Jeg startede nederst. På dæk 51, som var en udsigtsplatform, så dæk 53, hvor der var en café med udsigt til Skywalk og til sidst dæk 60, som var Skydeck i 220 meters højde. 60 mindede om 51, men var lige lidt bedre!

Der var ikke overrendt i dag, så det var rimelig nemt at komme rundt ved vinduerne. Det var super cool! Jeg kunne se, hvor jeg var kommet fra og jeg kunne se et par af pejlemærkerne for i morgen.

Skytower er højere end Eiffeltårnet

Landgangen midt i billedet er North Shore, som jeg kom fra i torsdags. Færgen afgik fra den pynt, som er midt i billedet oven over det store fragtskib. Til højre på North Shore ses den bakke med forsvarsværket, hvor jeg kunne kigge over til Sky Tower og de andre høje naboer.

Det her er den retning (syd), som jeg skal gå i morgen. Hvis du zoomer ind, er der en grøn bakke til højre. Det er Mount Eden. Længere til venstre er der en mindre bakke med en høj obelisk. Det er One Tree Hill.

Jeg hyggede mig vældigt, og jeg tror, at det lykkedes mig nogenlunde at udpege den rute, som Auckland Marathon følger i morgen. Den begivenhed har jeg studeret for at være sikker på, at jeg ikke bliver spærret inde.

Der dukkede en vild oplysning op. Man må gerne deltage som fodgænger! Det må jeg simpelthen prøve en gang.

På dæk 51 blev jeg grebet af en trang til at gå på de stykker gulv, som var gennemsigtige. Det havde jeg aldrig troet, at jeg kunne få overtalt min krop til. Det tog lidt tid og et par forsøg med ‘en halv fod’. Men til sidst lykkedes det, og så tog jeg et par æresrunder med videoen tændt. Du kan se bedriften på Instagram og Facebook. På turen ned med elevatoren fra dæk 60 stod jeg på et stykke gennemsigtigt gulv og kiggede ned i elevatorskakten. Utroligt!

Uden for caféensvinduer var der gratis underholdning. To personer var på Sky Walk. De blev tilbudt at læne sig ud i selen. Han gjorde det og vinkede til publikum. Det var nemt at aflæse hendes mund. Jeg er sikker på, at hun svarede “no fucking way”! De fortsatte vandringen i 194 meters højde rundt til venstre.

Der kom også nogle Skyjumpere flyvende forbi vinduerne. De hænger i en anordning, som sikrer, at de ikke kommer ud af kurs, men det så alligevel faretruende ud.

Motorvejsbroen, som forbinder de to bydele, bliver lukket for biler, så løberne kan løbe over broen i morgen.

Tilbage på hotellet lavede jeg 600 kilometer eftersyn på mine støvler. De er hele og fine. Kun lidt misfarvning fra mudder afslører, at de har været på tur. Jeg har set flere, som er begyndt at kigge efter nyt fodtøj, så jeg er glad.

Facebookinstagram

TA, dag 27, Auckland, zero

Jeg tjekkede ud fra United Auckland klokken ti i formiddags. Jeg havde sovet i en lille hybel med eget bad og minikøkken. Selvom værelset mindede lidt om en slidt kollegiebolig i København, så føltes det som den vildeste luksus. Sengen var stor og ren, og jeg sov dejligt. Dog ikke så mange timer, som min krop bad om.

Jeg dryssede lidt rundt i kvarteret, og gik hen og tjekkede det sted, hvor jeg skal med bussen i morgen.

Turen til Auckland ser sådan her ud i min Garmin Explore App. Gul ring: Warkworth, hvor jeg stod på bussen i fredags. Rød ring: Auckland centrum, hvor jeg er i dag. Turkis ring: Manurewa og Wiri – sydlige forstæder. Her overnattende jeg fredag og var på kursus lørdag. De lige streger afslører, at jeg er blevet transporteret. I morgen skal jeg tilbage til Warkworth med morgenbussen klokken halv syv.

Fra busstationen gik jeg videre til dagens logi. Jeg havde fundet et godt tilbud på Booking.com. Endnu en studiolejlighed, men i en anden prisklasse: Barclys Suites.

Mit værelse er på 21. etage

Jeg tjekkede ind klokken halv tolv, selvom der stod klokken femten i min bekræftelse. Værelset er skønt. Her er alt. Du kan komme med på rundvisning på min Instagram/Facebook profil. Jeg har dog lige opdaget, at der åbenbart er begrænsninger på, hvor lange videoer, man kan lægge op. I den del, som ikke er kommet med, jubler jeg over vaskemaskinen, som har indbygget tørretumbler. Det er en maskine, som kan få alle mudrede vandrere i godt humør. Og jeg skal ikke stå i kø! Jeg har vasket ALT, som kan tåle vand!

Aftensmaden står i køleskabet og internettet fungerer uden afbrydelser. Jeg slapper af med udsigt til tørrestativet i stuen. Der bliver heller ingen sightseeing i dag. Til gengæld har jeg gået styr på det meste af planlægningen af turen fra Warkworth til Auckland. Denne gang til fods.

Jeg har lavet 500 kilometer tjek af mine støvler. De er i præcis så god stand, som jeg havde forventet. Deres robusthed var en væsentlig grund til, at jeg valgte at gå i dem. Jeg har allerede mødt én vandrer, som havde hul på siden af en sko og slidskader på sålerne. Foreløbig klarer mit grej sig godt.

I formiddags spiste jeg brunch på Federal Delicatess, hvor jeg også spiste i går. Jeg fik ‘friske grønne blade’ hvilket var en sand fryd. Klatten på toppen var et pocheret æg.

I eftermiddags spiste jeg frisk avocado med friskpresset citron og et hårdkogt æg og drak appelsinjuice. Fem kokkehuer til mig! Mad lader til at være en af de få ting fra byens mange butikker, som jeg synes, at jeg har brug for.

Sky Tower ser ud til at være omdrejningspunktet for mit ophold i Auckland. I dag er jeg kommet tættere på. Jeg må se, om der bliver kræfter til et besøg i tårnet næste gang jeg kommer forbi.

Facebookinstagram