Lørdag den 21. december 2024

I aftes var der ballade i køkkenet. Franskmændene havde efterladt køkkengrej på bordpladen i shelteret. Ved halv ellevetiden kunne vi høre, at der var gæster. Tingene væltede. En af mændene gik frem og tilbage med en lommelygte og forsøgte højlydt at skræmme dyrene væk. Han larmede mere end dyrene og jeg faldt først i søvn ved midnat. Der var helt sikkert possum på teltpladsen, og det har sikkert været dem, som tjekkede om der var noget spiseligt.

I morges var der opklaring i vejret et øjeblik. Jeg skyndte mig at pakke mig grej og jeg luftede teltet lidt inden jeg pakkede det ned.

Det var tid til den sidste hele dag på Queen Charlotte Track. Der kom nye bakker, nye bugter og nye flotte udsigter.

Jeg mødte to fugle af den yndige slags med en lille krøller på hovedet. Jeg tror, at det er Californisk Topvagtel. Hannen var foran mig, og han opførte sig sært. I stedet for at løbe væk blev han ved med at skræppe til fruen, som var bag ved mig. Jeg stoppede. Han strøg forbi mig og om til fruen. Mere skræppen. Nu kunne jeg se dem! De havde unger med! Minimum tre små stribede klumper, som asede og masede for at komme gennem det høje græs. Hele optoget gik ind i bevoksningen til højre for stien. Herligt!

Jeg så et skilt om regulering af dyr. Her var det særligt geder og rådyr, som der var behov for at reducere antallet af. Der kom også et skilt om bekæmpelse af fyrretræer. De blev plantet, som et led i skovdriften, på et tidspunkt, hvor der blev fældet store mængder træer. Nu vil man gerne undgå, at de breder sig, så fyrretræerne får gift, så de går ud. Det er synligt i landskabet, fordi de døde fyrretræer stikker op af skoven og ser triste ud. Det er dog kun et spørgsmål om tid før naturen klarer resten.

Sidst på dagen kom jeg gennem et område med flot subtropisk skov. Det område havde været fredet længe.

Der kom mange regnbyger i dag. Jakken måtte af og på flere gange. Det forhindrede mig ikke i at holde flere pauser på nogle af de flotte bænke på turen. Det er ikke de hurtigste kilometer jeg har gået på Te Araroa. Det er simpelthen for hyggeligt!

Jeg endte dagen ved en strand, hvor det er muligt at campere. Det så dejligt ud, men fordi det regnede foretrak jeg at gå 100 meter ind i skoven. Her er der en stor lysning og et shelter. Jeg har fundet et fint sted under et par store træer til mit lille telt. Græsset var stadig tørt, da jeg slog teltet op.

Der er nye ansigter i shelteret igen i dag. Nogle af dem skal kun gå Sydøen og de er derfor næsten lige startet.

Når jeg zoomer lidt ud, så bliver det lettere at se helheden. På det næste skærmprint kan man se, at jeg har bevæget mig i en cirkel. Fra Picton (nederst) med båd op til Ship Cove og så til fods tilbage igen. Picton ligger dog på den anden side af den ‘fjord’, som jeg er ved nu.