Tag-arkiv: Reotahi Bay

TA, dag 21, til Uretiti Beach Campsite, km 415

Skriv et svar

I dag er jeg på ferie. Sådan føles det i hvert fald. Dejligt vejr, dejlig sejltur, behagelig vandring, mad og en kort etape.

Vi startede klokken otte i Reotahi Bay, som ligger på den halvø, som hedder Whangārei Heads. Vi var fire, som sammen havde bestilt en vandtaxi til at sejle os over til Marsden. Vi stod på havnen og spejdede ud over vandet, da vores båd kom kørende ned ad gaden.

Det var genialt, for han bakkede bådtraileren ud i vandet med os siddende i båden. Ingen våde støvler i dag. Turen gik hurtigt, og vi var klar til den næste strandtur. Desværre igen en strand med løst sand.

Efter 6-7 kilometer var det tid til at dreje ind i landet. Jeg ville forbi butikkerne. Da jeg nåede der hen var det første jeg så et bageri, som også solgte take-away. Det blev til en stor morgenmad nummer to. Appetitten er i top. Jeg er nok lidt bagud med kalorierne. Det blev også til en tur på apoteket. Nu fik jeg endelig købt sololie til mine ben. Solen tager hårdt fat her.

Jeg vandrerede opmuntret fem-seks kilometer til Ruakākā Beach, hvor jeg tog en pause i skyggen, før jeg igen skulle ned på stranden. Under pausen var der en mand fra et mobilehome, som kom og sagde goddag, og forærede mig et æble. Nu er der ofte nogen, som henvender sig og spørger, om jeg går ‘den lange rute’. Det er hyggeligt.

Strandtur nummer to var dejlig nem. Tidevandet var ved at trække sig tilbage, og sandet var fast at gå på. Dagens camp viste sig at være kæmpe stor. Vejret er skønt, og vi slapper af (og skriver dagbog). Der er drysset flere TA’ere ind på pladsen. Også nogle, som jeg ikke har set i lang tid.

Facebookinstagram

TA, dag 20, til Whangārei Heads

Skriv et svar

Søndag den 20. oktober måtte vi tidligt op, så vi kunne  krydse flodmundingen mens det var lavvandet. Vi var fire TA’ere, som havde overnattet på Tidesong. Klokken syv gik vi tilbage af gangbroen, og kravlede ned i mudderet igen. Vi var hurtigt ovre på den anden bred, hvor mere mudder ventede. Det blev afløst af en tør sti, som førte os op til en kvægfold og ud til en lille vej.

Næste opgave var tre kilometer op over Kauri Mountain, som nok nærmere var en stor grøn bakke. Den var dog høj nok til at levere en pragtfuld udsigt over bugten.

Der var lige så langt ned, som der var op, for næste afdeling var ni kilometer strandtur på Ocean Beach. Stranden var flot og Stillehavet var alt andet end stille,. Der skulle lægges kræfter i, for sandet var meget løst.

For enden af stranden startede dagens hovedbegivenhed. Vi skulle op over to-tre toppe på højderyggen Bream Head. Trailnoterne beskrev ruten som ‘velformet/tydelig, men stejl’. Det passede! Det gik heftigt op og ned. Noget ad trapper og andet af snoede stier. Af og til mudrede stier. Der var flotte udsigter til begge sider her og der.

Da der manglede fem kilometer måtte jeg indse, at jeg havde taget for lidt vand med. Jeg plejer ellers at tage for meget. Nu måtte resten rationeres. Jeg klarede den bratte nedstigning og fyldte glad begge mine vandflasker på toilettet ved parkeringspladsen i Urquharts Bay. Det gav ny energi, og det blev der brug for.

Der manglede stadig syv kilometer før jeg var ved målet, som var bådpladsen i Reotahi Bay.
De sidste kilometer var tunge. Det lykkedes mig at forkludre det sidste stykke. Jeg kunne ikke finde ruten, så jeg måtte returnere op ad en lang bakke, og tage en anden vej.

Der var dog en bonus. På min omvej så jeg to TA’ere som sad ved en take-away. Jeg drejede ind og fik spist en stor burger og en is. Vi fulgtes ad det sidste stykke, og selvom klokken nåede at blive otte før jeg havde pakket ud og været i bad, så lykkedes det alligevel at få mit tøj I en vaskemaskine og ud og hænge til tørre. Det var yderst tiltrængt! Det havde været en hård dag. Kates ur meldte, at det var den dag på hele turen, hvor hun havde gået flest højdemeter. Det gjaldt sikkert også for mig. Hun var iøvrigt også løbet tør for vand på Bream Head.

Facebookinstagram