Tag-arkiv: Tongariro Crossing

TA, dag 57, Mangatepopo Hut (km 1143)

Tirsdag den 26. november 2024

Tongariro Alpine Crossing – højdekurven fra min tracking:

Op klokken fem og på vej klokken 6.

Jeg ankom til parkeringspladsen, hvor Tongariro Alpine Crossing starter klokken halv otte. Jeg nåede lige at se ryggen af et par af de TA’ere, som havde taget bussen fra campingpladsen til startstedet. Jeg tog en lille pause før jeg tog hul på dagens crossing.


Det første jeg så, da jeg nåede helt hen til stien var et skilt, som tilrådede, at jeg startede i den anden ende af den 19 kilometerlange rute, som fører over et varieret alpint vulkanlandskab. Det ville spare mig for 350 højdemeter at starte i den anden ende. Det er grunden til, at stort set alle jeg mødte i dag, gik i den modsatte retning af mig. TA starter krydsningen i ‘den forkerte ende’.


Skoven var tæt og flot. Det første stykke var underlaget nemt at gå på. Inden længe kom jeg til en ‘lahar hazard zone’. Begrebet var pædagogisk forklaret på et skilt. Den zone skulle man skynde sig gennem.


Den næste oplevelse var en vandstrøm, som ikke var egnet til drikkevand på grund af højt indhold af mineraler. Det har nok noget at gøre med de vulkanske aktivitet i området. Det var jeg allerede advaret om i noterne, så jeg havde ekstra vand med i dag.

Der var fine trapper og godt underlaget på en god del af opstigningen. Der var vedligeholdelse i gang. Jeg passerede mange mænd med skovle og maskiner. Regnen er hård ved underlaget, som flere steder var skyllet væk.

Ruten Tongariro Alpine Crossing er en populær endags vandretur, og den bliver brugt af ‘almindelige’ turister. Den er dog slet ikke nem, og derfor er antallet af redningsaktioner også langt over gennemsnittet.


Vejret skiftede hundrede gange i dag. Overskyet, klart, tåget, sol, diset, en meget let byge…..og så forfra igen.
Jeg kom forbi et sted, hvor der havde ligget en hytte. Den var blevet smadret af flyvende sten ved et vulkanudbrud i 2012, og nu var den revet ned. Skilte advarede om, at der til enhver tid kan komme nye udbrud. Det lader dog ikke til at få gæster til at holde sig væk fra Tongariro.


På den sidste del af opstigningen startede den nedadgående trafik. Det var tydeligvis en anden type vandrere end dem vi var vant til at møde. Nogle af dem var ikke klædt på til en tur på et bjerg i et alpint landskab. Jeg mødte også en enkelt TA’er. Hende hilste jeg på mange gange på vejen op og igen på den anden side af toppen.


Klokken tolv var jeg oppe ved Blue Lake. Den lange del af opstigningen var klaret. Jeg var klar over, at søen var flot. Men det var helt vildt. Desuden skiftede udsigten hele tiden mellem klart sigt og ingen sigt. Det var meget charmerende.

Det blæste meget oppe på kammen, hvor jeg kunne se Blue Lake. Jeg var heldig at finde en ledig plads bag en stor sten. Her sad jeg og betragtede landskabet.


Næste stop var de tre Emerald Lakes. De var var mindst lige så flotte som Blue Lake, men der var mange mennesker i området og de opførte sig ikke alle lige eksemplarisk.


Jeg passerede det skilt, som markerede to mulige veje videre. Det sted skal jeg tilbage til i morgen.


Næste milepæl var dagens højeste (cirka1900 moh). Det lille stykke op forbi Red Crater viste sig at være dagens største udfordring. Der var ingen sigt, underlaget var løst grus og alle andre gik i den modsatte retning. Jeg fik langsomt kæmpet mig op til toppen. Det blæste vildt meget. Heldigvis på langs af sporet og ikke på tværs. Jeg var heldig at få et kig ned i Red Crater, som de andre fortæller var gemt i skyerne.


Den første del af nedstigning fra Red Crater fra lidt bøvlet, men efter et par kilometer gik det hurtigere.

South Crater


Jeg ankom til hytten før klokken fire. Desværre var de fleste andre ankommet fra steder tættere på, så jeg var den sidste, som ankom. Alle senge var optagede! Det lykkedes mig at få synderen lokket ud af busken, og han måtte ud og sætte telt op. Nu har jeg den seng, som jeg havde reserveret i hytten.

Udsigten fra hytten


Hytten er fuld og her er mange telte. Vi sidder udenfor og snakker om Tongariro og TA. Der er andre, som skal videre til den samme hytte som mig i morgen. Det er rart, for i morgen drister jeg mig udenfor TA’s rute.

Facebookinstagram

TA, dag 56, til Tongariro Holiday Park (km 1118)

Mandag den 25. november 2024

I dag blev jeg i teltet længere end normalt. Der var ingen grund til at skynde sig. Turen var kort. Jeg forlod lejren klokken otte.

Det gik op, op, op ad af en smal sti af samme type som på sidste del af dagen i går. Der var mange mudderpøle, som sendte mig på en lille skovtur. Kort før klokken ti nåede jeg til enden af 42 Traverse.

Slut med 42 Traverse

Ruten sluttede på en stor grusplads, som mundede ud i et lille stykke grusvej, som ledte ud på en almindelig asfaltvej.

Det var rart at kunne sætte tempoet lidt op. Efter kort tid kunne jeg se bjergene foran mig. Tongariro National Park. Det mest iøjnefaldende var Mount Ruapehu, som havde sne på toppen. Det er det bjerg, som ruten ‘Round the Mountain’ cirkler rundt om. Det så vanvittig flot ud.

Andre øjne ville nok kigge efter Mount Ngāuruhoe, fordi det er det bjerg, som blev til ‘Mount Doom’ i filmatiseringen af Ringenes Herre. Det skænkede jeg ikke en tanke.

Efter 7 kilometer var jeg fremme ved SH46. Den viste sig at være okay at gå på. Der var sparsomt med trafik og god plads i siden af vejen. SH46 krydsede Whanganui River. Det stod der på skiltet! Ellers havde jeg nok ikke tænkt over det.

Et sted på vejen kravlede jeg op på en stor græsbakke og tørrede mit telt. Jeg var stadig tidligt på den. Klokken tolv var jeg fremme ved Tongariro Holiday Park. Ejeren, stak heldigvis hovedet ud af vinduet og henviste mig til cabin nr. 29. Receptionen åbnede ellers først klokken to.

Cabin nr. 29 er lille, men fin til prisen. Campingpladsen er flot og ren, og vaskemaskinen var ledig. Nu er alle de praktiske projekter ordnet.

Noterne til TA omtaler campingpladsen som ‘highly recomended spot to rest up between 42 Traverse and Tongariro Alpine Crossing’. Jeg er helt enig. Her er skønt, og det er sidste chance for bekvemmeligheder i nogle dage. Af samme grund købte jeg en is og en cola i receptionen. Tre timer senere købte jeg en is til. Det gjorde jeg kun fordi det ville blive for tungt at slæbe alle mønterne op ad bjerget i morgen!

Højdekurven for Tongariro Alpine Crossing i morgen ser spændende ud. Det gør alle de flotte billeder, som jeg har set også. Jeg skal krydse et landskab, hvor der er en aktiv vulkan.

Jeg skal først gå 6-7 kilometer ad SH46, og så drejer jeg ind mod Nationalparken. Mobilsignal er nok tvivlsomt de næste dage.

Nu har jeg klaret tre sektioner af Te Araroa: Northland, Auckland og Waikato.

Dagens tur:

Facebookinstagram