Kategoriarkiv: TA Mad & resupply

TA, dag 53, zero i Taumarunui

Fredag den 22. november 2024

Det har været en dejlig og afslappende dag. Vejret klarede opgaven, og byen var mere indbydende i solskin.

Ved frokosttid mødtes jeg med Ruth på en bænk i en park. Hende har jeg ikke set siden Auckland. Det var hyggeligt at se hende igen. Jeg troede, at hun var langt væk, men hun har været passiveret i tre dage af et maveonde, som florerer blandt TA’erne. Den virus eller baktusse har åbenbart forsinket flere. Nu skal håndspritten have den lettest tilgængelige plads i min bagage!

Jeg har været i en Outdoorbutik og købe et par bukser, som minder om skiundertøj, men de er tykkere. Dem tror jeg, at jeg får brug for i Tongariro National Park om nogle dage. Butikken havde desværre ingen vandtætte overtrækshandsker, så jeg har købt et par gule rengøringshandsker i supermarkedet. Dem kan jeg i nødstilfælde trække uden på mine tynde fleechhandsker.

Madlageret er fyldt op, og det er min mave også.I morgen starter et længere stræk uden butikker. Hvor langt der bliver tale om, vil vejret afgøre. Jeg vil gerne afvige fra Te Araroa om nogle dage.

Der kommer en strækning, hvor Te Araroa sender vandrerne ned af en flod (Whanganui River) i kanoer. Det skal planlægges og bookes. Kanoerne er tomandskanoer, og jeg har ingen oplagt makker. Jeg kunne sikkert sagtens finde en makker, men jeg vil lige så gerne fortsætte med at gå.

Efter lange studier af kort, apps og hjemmesider er jeg kommet frem til, at en kombination af Tongariro Northern Circuit og Round the Mountain Track vil kunne bringe mig gennem den flotte Tongariro National Park og via to mindre byer tilbage på Te Araroa.

Hold godt fast – så vil jeg forsøge at forklare billedet.

Jeg er i Taumarunui, hvor den blå trekant viser min position. I morgen fører TA til den lille by Owhango. Det er det første grønne kryds.

Så kommer 42-travers, som er 46 kilometer lang. Den tager jeg over to dage. Så er jeg forhåbentlig i landsbyen Tongariro. Den er det andet grønne kryds.

Næste dag går jeg med TA til Mangatepopo Campsite. Der er det tredje grønne kryds. Den rute hedder Tongariro Crossing.

TA fortsætter med flere grønne kryds, og der, hvor jeg har tegnet en blå linje, går ruten ad floden (i kano).

Det er ikke et muligt alternativ at gå hele ruten langs floden. Hvis man vil gå, så skal man normalt gå af den linje, som drejer nedad, der hvor flodturen starter. På det stykke har der lige været et stort jordskred. Noterne siger, at gå-ruten er lukket. Andre siger, at TA’erne går hen over jordskreddet. Jeg har ikke undersøgt det.

Min plan er at gå med TA frem til det tredje grønne kryds, som er Mangatepopo Campsite. Der fra vil jeg gerne gå en smule baglæns og dreje (til højre i billedet) ud på Northern Circuit og fortsætte mod syd af Round the Mountain Track. Jeg har lavet en tynd gul linje ved siden af tracket på billedet. Den viser, hvordan jeg gerne vil gå. Hvis det lykkes, så kommer jeg tilbage på TA i byen Pipiriki. Dér hvor min blå streg ender.

Når jeg siger ‘hvis’, så skyldes det, at det kun er muligt at passere de høje punkter i Tongariro National Park i forholdsvis godt vejr. Ingen kraftig vind og helst ikke for meget regn. Mit udstyr er ikke egnet til vintervandring i bjerge, så jeg skal have ‘pænt’ vejr.

Tongariro Northern Circuit er det, som her markedsføres som en ‘Great Walk’. Det medfører, at en seng i en hytte såvel som en teltplads skal bookes på forhånd i vandresæsonen. Det har vist sig at være lidt af et logistik mareridt, men jeg tror, at jeg nærmer mig noget brugbart.

Hiv, flå, pak om, lettere poser, nye blandinger….velbekomme.

TA, dag 52, til Taumarunui (km 1053)

Skriv et svar

Jeg var tidligt oppe. Jeg brugte en del tid på morgenmad og kaffe og pakkede mit grej. Klokken syv var jeg klar til at gå. Det var gråt og det begyndte at regne.

Turen til Taumarunui viste sig at være en fin og hyggelig rute af bagveje parallelt med hovedvejen. På den første halvdel passerede der lastbiler af og til. De kørte heldigvis pænt og chaufførerne hilste venligt på mig.

Jeg fulgtes med en flod og en jernbane det meste af vejen, og der var masser af landbrug og dyr i dag. De små grise med krøller på halerne var nuttede!

Vejret skiftede helt vildt. Jeg gik flere gange i solskin og regn – samtidig. Der kom et par kradse byger, men mest let regn.

Efter seksten kilometer fangede mit øje et par slidte skilte. Et med is og et andet med kaffe. Forhåbningerne var ikke store, men det skulle da undersøges. Det viste sig at være et sted af den slags, der har gemt sig i en tidslomme; Taane’s Manor. Betjeningen var venlig og jeg købte kaffe og is.

Marianne og Arnold dukkede op. De oppede ordren med toast og fik serveret varme toast med ost og skinke!

Underholdningen gemte sig i alle kroge. Her er et par damer fra haven.

Stedet lå i den lille landsby Okahukura. Her lod det til at Taane ikke var alene med begejstringen for kitsch eller også ejede hun flere huse i byen.

Det var i det hele taget en munter dag. Her er beviset på, at medborgerhuse er for ALLE. Kalvene forsøgte at gemme sig for regnen under tagudhænget.

Var det ikke sådan her vi tegnede får, da vi var børn? Sorte pinde-ben og et sort hoved sat på en sky af hvide krøller!

Da jeg nærmede mig Taumarunui kom jeg forbi byens kirkegård. Den var mærkbart mere stilren end den lille kirkegård ude ved Ongarue. Helt inde ved bygrænsen kom dagens tredje kirkegård. Der var gravene endnu større.

Jeg var inde og kigge på et par rækker. Der var hjerteskærende mange unge mennesker begravet her.

En rundkørsel varslede bygrænsen og snart passerede jeg både high school, golfbanen og Mc Donald. Jeg gik ind i et stort supermarked og købte den første pose proviant.

Posen tog jeg med til Motel Alexander, hvor jeg bor på første sal med en balkon foran. Fra balkonen har jeg fulgt med i både ekstrem regn og en hurtig haglbyge. Vejrudsigten holdte, hvad den lovede.

Jeg har tømt alt ud af rygsækken, rystet, skrubbet, luftet, vasket tøj, vasket mig, vasket vandfilter og flasker, spist mad og is, telefoneret, opladet osv. Nu er det nat. Godnat!

TA, dag 49, til Harrisson Creek (km 972)

Skriv et svar

Mandag den 18. november 2024

Efter en behagelig nat i mit lille logi var jeg klar til afgang omkring klokken syv. Jeg sagde hej til cyklisterne i forhaven, som var ved at stå op. Der var koldt udenfor for. Pureora ligger i 561 meters højde.

Jeg var hurtigt henne ved det sted, hvor Timber Trail fører ind i Pureroa forest. Et skilt henledte opmærksomheden på, at jeg nu gik ind i alpine omgivelser. Der var ingen mennesker at se nogen steder. Skoven var smuk og tæt. Der var kæmpe store træer, mindre træer og buske. Der var skønt.

Skoven var en arbejdsplads for 50 og 100 år siden. Der blev fældet træer i stor stil. I dag er Timber Trail primært en populær mountainbike rute, en naturpark og et kig ind i historien.

Jeg traskede glad afsted. Det var nemt og bekymringsfrit. Jeg mødte en enkelt vandrer efter en times tid. De første cyklister, som overhalede mig, var ‘mine egne’ teltliggere.
Senere på formiddagen mødte jeg Arnold og Marianne, og der blev langsomt mere liv på stien. Rigtig travlt blev der dog aldrig. Det gik opad de første timer. Jeg holdte mig til cykelsporet og kort efter klokken elleve var jeg ved rutens højeste punkt, som vaf 971 meter over havet. Resten af dagen gik det mest nedad.

Nogle af dagens højdepunkter var hængebroerne. De så solide ud. Et par af dem var rigtig lange. De gyngede overraskende meget, når man gik på dem. Det føltes sjovt og en lille smule ubehageligt, hvis det var en anden persons bevægelser, som fik broen til at hoppe.

I løbet af dagen kom i alt fire af de kendte TA’ere forbi på deres lejede cykler. Hvor resten af styrken er henne, ved jeg ikke. Marianne, Arnold og jeg har valgt at stoppe på en fin lille teltplads i naturen efter 27 kilometer. Fidusen er, at vi i morgen kan passere Timber Trail Lodge i tidsrummet kl. 13 til 16:30, hvor de sælger pizzaer til ikke-gæster. Resten af tiden er køkkenet reserveret til dem, som har lejet et værelse. Det giver samtidig mulighed for at dele rutens 85 kilometer i tre behagelige bidder.

Der er god vandstørm og let tilgang til va det

Det har været en vidunderlig dag. Nu ligger jeg i teltet og lytter til fuglene, og til vandet i Harrisson Creek, som løber forbi tæt ved os. Det er fint, for den er vores vandforsyning.

TA, dag 48, Pureora (km 947)

Skriv et svar

Søndag den 17. november 2024.

Jeg vågnede tidligt og spiste morgenmad ‘på sengen’. Det var iskoldt uden for, så jeg blev i soveposen, så længe som muligt. Det blæste i nat. Teltet var stort set tørt i morges på trods af, at der kom et par regnbyger i aftes. Ingen kondens.

I dag var et langt sejt træk. 37 kilometer roadwalk (‘vejgang’ lyder altså dumt!). Meget anderledes end i går. Dagen skulle binde slutningen af riverwalken samme med starten af Timber Trail.

Der var ingen action i dag, men kilometervis af solide veje i grønne omgivelser. Der var udsigt til store bløde bakker med køer, tyre, heste og får, får, får…

Jeg holdte et par pauser undervejs. Det føltes ikke varmt at gå, men pausen klokken 12 holdte jeg i solen sammen med Marianne og Arnold. Dér blev det pludselig steghedt. Det var en fornøjelse, at det kort efter blev overskyet.

Der var stille på de små veje. Det er søndag. Efter cirka 25 kilometer skulle jeg gå 8 kilometer ad SH30. Den var også rimelig i dag. Der var ingen tung trafik og langt mellem bilerne.

Da jeg nærmede mig Pureroa kom der signal på telefonen. Jeg frygtede, at det ville forsvinde igen, så jeg tog en ekstra pause og lavede lidt kontorarbejde. (Signalet er her dog stadig.)

For et par dage siden valgte jeg at booke en seng i en hytte til i dag. Det skulle vise sig at være en genistreg. Jeg var den eneste, som var booket på stedet indtil der dukkede fire sidsteøjebliks-cyklister op. De ligger i telt ude på plænen.

Jeg har fået min egen lille hytte. Jeg har et gammelt køkken, og jeg deler badeværelse med teltliggerne. Rummet, som jeg skal sove i, minder mig om lejrskolen i 4. klasse. Årgangen er sikkert omtrent den samme! Men jeg er alene og indendørs. Det betyder, at jeg sidder i en stol ved et bord med en kop kaffe. I teltet havde jeg ligget i soveposen nu. Det er for koldt til, at det er behageligt at være ude om aftenen. Jeg har været i bad, og jeg har vasket lidt tøj.

Alle de andre TA’ere må have valgt teltpladsen en kilometer længere fremme. Den er inkluderet i vores forudbetalte trailpas og derfor ‘gratis’. Det her sted var lidt svært at gennemskue, og jeg ved, at nogen har valgt der fra, fordi hytten ikke er privat. Man booker en seng – ikke en hel hytte. Det fik jeg så bare alligevel!

PS: Jeg efterlod min første campinggas på hotellet i Te Kuiti. Der var stadig en mikroskopisk sjat i. Jeg har båret afløseren i rygsækken siden Auckland. Det er ret vildt, at jeg kun har brugt én dåse på 47 dage. Det var endda den lille dåse med 110 gram gas. Jeg bruger primært brænderen til at koge vand med. Jeg koger vand én gang – hælder vand på min mad (tørfoder) og putter pulverkaffe i det, som er tilbage i gryden. Jeg pakker den kun ud om aftenen. Ingen morgenkaffe – med mindre der er en café.

TA, dag 46, zero i Te Kuiti (km 882)

Skriv et svar

De forsvundne læsebriller dukkede op i dag. De havde gemt sig i en lomme inde i inderteltet. Der må de have ligget hele dagen i går. De har overlevet, at jeg proppede teltet ned i en pose og posen ned i rygsækken. Så slap jeg for at gå ud og handle i dag!

Det har regnet uden ophold hele dagen. Det kommer først til at genere mig i morgen. I dag har jeg hygget mig inden døre med planlægning af de næste sektioner. Jeg synes, at jeg har lagt en god plan. Nu mangler den bare lidt tørvejr.

Jeg har spist flere gange, og det tynder godt ud i madbeholdningen. Den mad, som skal med på tur, har jeg fordelt i portioner og sorteret. Noget mad skal ned i fjernlageret på bunden af rygsækken og andet skal være let tilgængeligt.

Mit motel er ikke firestjernet, men sengen har vist sig at være perfekt at sidde i. Den er forsynet med et væld af store puder, som gør det behageligt at tage en dagvagt med kontorarbejde og samtidig hvile benene. Dagen er gået helt, som den skulle. Jeg vil gætte på, at jeg har forbrændt 5 kalorier i dag!

TA, dag 45, til Te Kuiti (km 890)

Skriv et svar

I morges forlod jeg campingpladsen tyve minutter i otte. Desværre tyve minutter for tidligt til at få morgenkaffe på caféen. Morgenmaden havde jeg allerede spist på campingpladsen. Jeg fik suppe med nudler, et hårdkogt æg og en håndfuld mandler!

Ruten styrede direkte ud til det nærmeste farmland. Over den første af mange steler og op og ned i det smukke, bakkede landskab. Rytmen gentog sig i løbet af turen: Op på et højdedrag og ned igen.

På den første stigning var der flotte formationer af limsten.

En af sektionerne var en smal og glat skovsti. Det gik meget langsomt fremad. Der var ikke noget problem, for etapen var relativt kort. Jeg kunne tage den med ro. Stien var så trang, at det to gange lykkedes mig at klemme mig op af en forkert åbning mellem træerne. Jeg opdagede det hurtigt, men det er usædvanligt for mig, at det sker flere gange. Jeg tænkte, at det var godt, at der var en fridag lige om hjørnet. Måske er det både hovedet og kroppen, der trænger til en pause.

Pas på tyrene og opfør dig pænt! (Tyrene var ikke at se i dag)

Når vi krydser farmland er opskriften ofte, at ruten følger et hegn. Hver gang der starter en ny indhegning skal man over hegnet via en stele eller åbne og lukke en låge. Når man skal krydse ind over et stort grønt område er det ofte sværere at hitte ud af, hvor mange skal hen.

Et af dagens højdepunkter var en hængebro over Mangapu River. Den var smal og den gyngede, når jeg bevægede mig.

Et sted på turen mødte jeg et ægtepar fra New Zealand. De havde boet her i området, men var flyttet til Sydøen. Vi holdte en lille pause sammen.

Halvanden kilometer før Te Kuiti var det slut med små stier. Jeg kom ud på hovedvejen, hvor der lå en café. Jeg fik hurtigt indhentet den forsømte morgenkaffe, og tog frokosten ved samme lejlighed.

Det var begyndt at regne kort før jeg nåede til caféen. Det var ikke blevet bedre, da jeg forlod den. Heldigvis var der ikke langt til Motel Te Kuiti, hvor jeg havde booket to nætter.

Hotellet er hverken kønt eller moderne. Det ligger ud til en vej, hvor trafikken er så tung at hele huset jævnligt ryster. Alligevel føles det som et kup. Privatliv, køleskab, kort vej til supermarkedet og tørvejr.

Jeg pakkede hurtigt ud. Tømte rygsækken og drog afsted til supermarkedet. Det var tid til resupply. Efter Te Kuiti er der igen fem dage uden butikker. Det blev til et kæmpe indkøb. Det bliver spændende, om jeg har købt for meget mad. Måske ser det voldsomt ud, fordi der også er mad til i dag og til i morgen. Jeg kan tydeligt mærke, at jeg er bagud med kalorierne, så fridagen bliver en spis-rigeligt dag.

Det lykkedes mig også at få købt flere piller mod høfeber og nogle tyggetabletter, som bliver afløseren for det druesukker, som jeg snart løber tør for.

Jeg har tømt, rystet, vasket og tørret grej. Der hænger ting overalt nu. Det er dejligt at få sorteret og ryddet op i gemmerne. Noget tyder på, at jeg har tabt et par briller i dag. Lige nu kan jeg I hvert fald ikke finde det ene par læsebriller. Det er ikke noget stort tab, men hvis ikke de dukker op, så skal jeg ud og købe nye i morgen.

På vejen til Bombay tabte jeg gummidup til den ene vandrestav. Den har med stor sikkerhed hængt fast i noget mudder, og så er jeg gået videre uden at opdage det. Jeg havde heldigvis et ekstra par i rygsækken. Det er bedst at sætte dupperne på, når underlaget er meget hårdt. I byerne har jeg altid dupperne på.

Jeg købte salat og pølser til i aften og i morgen. Nu er det bevist, at man godt kan koge pølser i en mikroovn!

Hvis du synes, at det ser lovlig sundt ud, så bare rolig. Jeg har seks slags dessert at vælge mellem!

Her er dagens track fra mit ur. Distancen er overraskende lang. Jeg glemte at afbryde trackingen da jeg ankom til motellet. De 24 kilometer omfatter også indkøbsturen.

Da jeg spiste frokost halvanden kilometer før målet, stod mit ur på 16,11 kilometer. Fra logi til logi var der derfor omkring 17, 5 kilometer. Det er overraskende langt jeg har gået efter ankomsten. Det blev da også til en del ture op og ned ad gangene i supermarkedet.

TA, dag 44, til Waitomo (km 875)

Skriv et svar

Tidligt oppe. Jeg fik desværre ikke taget et billede af den flotte have med alle teltene slået op. Men jeg tog et billede, da jeg er på vej ud af indkørslen klokken syv.

Der var dis over bakkerne i morges, og det så flot ud, når disen kom drivende ind over vejen i solopgangen.

De første seks kilometer fulgte ruten lokale småveje. Så var freden forbi! I løbet af dagen kom jeg gennem stort set al slags terræn. Det, som på kortet lignede en nem dag, var spækket med udfordringer. Ikke ekstreme udfordringer, me mange bakker, smalle stier, mudrede stier, tilgroede stier, en flodkrydsning og en ruteføring, som krævede knivskarp navigation. Det var en flot dag, men der skulle hænges i.

Midt på turen krydsede jeg Carbon Farming. De havde deres egen landingsbane. Den var heldigvis ikke i brug i dag, så jeg kunne let komme forbi. Lige efter landingsbanen tog jeg nok en lille omvej ned. Jeg kom i hvert fald til en ruteafmærkning, som jeg måtte analysere længe for at få logikken på plads. Det så heldigvis ud til, at jeg valgte den rigtige vej videre.

Der var andre, som var mindre heldige. Jeg har mødt et par stykker, som havde været på længere ekspeditioner ud i landskabet i dag.

Jeg ankom til Waitomo Caves omkring halv fem. Jeg var hundesulten, så jeg svingede ind om General Store, som var en kombineret café og butik. Jeg købte en cola og sikrede mig, at de havde åbent til klokken seks. Efter indtjekning på campingpladsen og hurtig teltopsætning, var jeg tilbage i caféen. I løbet af ingen tid havde jeg forøget deres omsætning betydeligt, og mit energiniveau steg tilsvarende.

Tilbage på campingpladsen tog jeg et brusebad, og ved et mirakel lykkedes det mig at kapre en af de to vaskemaskiner. Der er cirka 15 telte med TA’ere, som alle ankommer med og i beskidt tøj, og pladsen er godt besøgt af andre gæster, så vaskemaskinerne er på overarbejde.

Der var regn i vejrudsigten, så jeg konstruerede min egen tørresnor under et tag. Nu håber jeg bare, at den får lov at hænge til i morgen.

Der er en boble af vandrere her i dag. Det bliver nok anderledes om et par dage. Vi er nogle, som snupper en fridag, og andre, som har travlt. Der er flere af de unge, som tager meget lange dage af forskellige grunde.

Når jeg kigger i vejrudsigten, så synes jeg, at fredag er et godt tidspunkt at tage en fridag.

I morgen går jeg til Te Kuiti og der bliver jeg til på lørdag.

Der er travlt i området med små telte. Min lille gule villa er omtrent midt i billedet.

Jeg glemte at slukke uret ved ankomsten. Det tog ikke ti timer, men måske 9,5 timer.

I dag synes jeg, at den her er sjov. Det er ikke en etape man forbinder med store stigninger, men der løber alligevel en del højdemeter på.

TA, dag 40, til Hamilton (km 777)

Skriv et svar

Jeg havde en afslappet aften med indisk take-away i går. Der var roligt i haven, så nattesøvnen blev god. Klokken halv otte i morges gik jeg over broen over Waipā River og til det sted, hvor to floder mødes. Jeg gik gennem en park og videre langs bredden af Waikato River.

Jeg skulle følge den kombinerede cykel- og gangsti Te Awa (= ‘floden’) hele vejen til Hamilton.

Det var jeg godt tilfreds med, for underlaget var godt og udsigten til floden var endnu bedre.

Et sted på turen holdte jeg en pause, og dér kom Sarah gående. Det var hende jeg gik gennem skoven sammen med for nogle uger siden. Sikke en overraskelse. Vi fulgtes ad og fik samlet op på løst og fast.

Efter en times tid blev vi enige om at ændre lidt på kursen for at finde en café. Det lykkedes efter et par forgæves forsøg. Det blev en omvej rundt i et lørdagslukket industrikvarter, men det var turen værd.

Efter pausen skiltes vi, fordi vi skulle overnatte forskellige steder i Hamilton. Jeg gik tilbage til floden. Der var stadig dejligt, og jeg kunne følge med når både og vandski susede forbi. Der var et arrangement på floden og mange tilskuere i store og små grupper.

I Hamilton var det tid til resupply. Der går nogle dage, før der er store butikker igen. Jeg gik ind i Pak’n’save og var som altid nær den totale nedsmeltning før jeg slap ud igen. Måske skal jeg bare købe ind i en kiosk næste gang!

Jeg fik proppet al maden ned i rygsækken gik de sidste tre kilometer ud til dagens værtinde. Hun bor et par kilometer uden for ruten. Her er stille og roligt. Jeg har fået eget værelse, og nu sidder jeg og nyder haven. Værtinden har lige været forbi med tilbud om en is. Haps! Den passer godt til aftenkaffen.

Der skal lægges 2 kilometer til. Jeg glemte at starte uret i morges.

TA, dag 37, til Mercer (km 695)

Skriv et svar

Lynley inviterede på morgenmad og delte gavmildt ud af tips om Te Araroa. Det var dejligt at få informationer fra en person, som selv havde gået hele turen. Klokken otte kørte vi tilbage til Bombay, hvor vi blev sat af på ruten.

Dagens første kilometer bragte mig til det sted, hvor ruten over Mount William startede. Det føltes som at komme tilbage til naturen. Pludselig var alt grønt og roligt igen.

Mount William Walkway er etableret på privatejet jord. Bjerget er 373 meter højt og ruten bugtede sig fint rundt og opad i fårefoldene. På toppen var der radioudstyr og en rigtig flot udsigt. Det var en dejlig tur, og jeg mødte flere lokale, som var ude på morgentur.

På den anden side af den store bakke styrede ruten ud mod Statehighway 2. Det var nødvendigt at gå et par kilometer langs den store vej for at komme til den næste fine rute, som var Mangathawhiri River trail.

Efter Sh2 gik ruten ind over et stort landbrug. Der var køer i alle størrelser. Pænt ordnet efter størrelse og køn. På det fjerde billeder her under går der en uendelig række af køer. Måske havde de været forbi malkemaskinen. De så meget målrettede ud.

Den sidste vej på landbruget bragte mig ned til Mangatawhiri River. Her var der kryds-floden-sjov og en lang gåtur i højt græs oppe på et dige.

Der var fint og stille og dejlig varmt. Jeg holdte en pause i græsset, og jeg var tæt på at falde i søvn. Ved slutningen af diget varslede en lastbil, hvordan de næste kilometer ville blive. Det støvede, når de kørte forbi med de store køretøjer læsset med hø.

Dagens eventyr var ikke forbi. Jeg krydsede min første jernbane og lige da jeg ‘klikkede’ for at tage et billede varslede lamperne at toget var på vej. Kiwi Rail!

Dagen sluttede med et snørklet stykke langs Sh1. Ankomsten til Mercer var som at komme ind i en stor motorvejssløjfe. Vi er en del, som camperer bag pubben tæt ved vejene. Der kommer hele tiden nye ansigter. Nogle tomler og andre går langt. Det er et ret mærkværdigt sted at campere, men det fungerer. Byens huse ligger vist længere oppe, men forsyningerne er her.

Det har været en dejlig vandredag og om lidt skal jeg have lammegryde! Jeg er færdig med Auckland sektionen. I morgen tager jeg hul på Waikato.

Dagens rute – fra mit ur

og fra MapsMe

TA, dag 36, til Bombay (km 672)

Skriv et svar

Det er forbavsende så få billeder jeg har taget i dag. Det skyldes nok, at det har været en dag uden store begivenheder.

Jeg sov godt i villahaven i Conifer Grove i nat. Jeg vidste, at jeg ikke havde travlt i dag, så jeg tog den med ro i morges. Klokken halv ni sagde jeg farvel til mine værter, og drog ud i det gode vejr. Jeg gik et par kilometer ad fine cykel- og gangstier mellem villavejene. Der var mange børn, som var på vej til skole. De havde alle sammen skoleuniform på.

Jeg skulle ud på ‘Southern Parth’, som var en kombineret cykel- og gangsti, der løb langs den sydlige motorvej. Belægningen på stien var god, og der blev passet ordentligt på os. Larmen ignorerede jeg. Der var fine udsigter til mangroven og ruten krydsede over vand et par gange. Cykelstierne begyndte for alvor at dukke op i går. Jeg har da også set enkelte cyklister, men der er langt imellem dem.

Ruten bragte mig til den lille by Drury. Jeg gik ind på apoteket og købte en næsespay. Høfeberen har meldt sin ankomst. Pillerne havde jeg allerede anskaffet.

Der lå en café i Drury. Jeg købte lidt mad og en kop kaffe. Desværre var lokalet kedeligt, og der var ikke mulighed for at oplade mobilen. Jeg prøvede derfor også byens anden café, men resultatet var det samme. Der var masser af lækre kager og sandwich og god kaffe, men et trist lokale med halvdårlige stole. Besøget blev kort.

Efter Drury skiftede ruten karakter. De veje, som jeg fulgte, var blevet mindre. Pludselig var jeg i et industrikvarter. Og pludselig var det væk igen.

Jeg var på udkig efter et godt sted at holde en lang pause. Det kom bare ikke, så det blev kun til små stop.

Landskabet var blevet mere kuperet, og ved to-tiden nåede jeg frem til dagens sidste bakke. Den var til gengæld lang. Den førte op til landsbyen Bombay.

Jeg havde en aftale om at overnatte hos en dame, som selv har gået TA. Hun havde advaret mig om, at hun ikke var hjemme før klokken fire eller fem. Jeg var løbet tør for vand, så jeg gik ind til skranken på byens skole. En venlig dame fyldte min flaske med koldt drikkevand.

Dagens værtinde sms’ede og bad mig om at gå ned til serviceområdet ved motorvejen. Det var en kilometer nede af en bakke. Dér ville hun hente os klokken fem. Der var altså andre end mig på vej, og værtinden boede åbenbart ikke i selve Bombay.

Nede i serviceområdet lå der mange butikker. Jeg købte en bakke sushi til aftensmad og noget chokolade til turen i morgen. Efter et stykke tid dukkede der en svensk TA’er op. Det var en af de tre unge mænd, som jeg hilste på i går. Kort efter dukkede en ung englænder op. Ham havde jeg ikke set før. Han gik vist lange dage. Klokken fem ankom værtinden, og vi kørte ud til familiens hus, som ligger ude på landet. I morgen klokken otte kører hun os tilbage til Bombay.

Jeg er installeret i et gæsteværelse i en ekstra bygning på grunden. De unge mænd har fået hver deres værelse i hovedhuset. Værtinden hedder Lynley. Hun har givet mig lidt informationer om de kommende dage på ruten, og vi har snakket lidt om vores oplevelser på TA. Hun er meget engageret i TA. I morgen skal hun hente to vandrere på Pirongia Mountain. Den ene er kommet til skade med knæet, og de skal begge være hos Lynley til de er klar til at vandre igen.

Sådan ser dagens track fra mit ur ud.

Og her kommer MapsMe.

Fra Conifer Grove til Bombay. Fra kilometermærke 651 til 672, men i praksis en gåtur på 25 kilometer.8

Lige nu befinder jeg mig fem kilometer sydvest for Bombay.

Vandrer | Ana Refsgaard

Altid på vej

Kategoriarkiv: TA Mad & resupply

TA, dag 53, zero i Taumarunui

TA, dag 52, til Taumarunui (km 1053)

TA, dag 49, til Harrisson Creek (km 972)

TA, dag 48, Pureora (km 947)

TA, dag 46, zero i Te Kuiti (km 882)

TA, dag 45, til Te Kuiti (km 890)

TA, dag 44, til Waitomo (km 875)

TA, dag 40, til Hamilton (km 777)

TA, dag 37, til Mercer (km 695)

TA, dag 36, til Bombay (km 672)